Ude at køre med de skøre

Kan man fare vild selvom man har en GPS?

Det var et retorisk spørgsmål.
Jeg har altid været rimelig god til at finde vej og har aldrig helt forstået at man kan begejstres over en GPS, for man kan da bare kigge på et kort. Jeg har sjældent problemer med at finde frem til nye steder og har en ret god intuition, hvis jeg selv skal sige det.
Men SÅ skete der det, at Journalisten købte en GPS i går, for "den er god at have". I dag skulle han sættes af over på vestkysten ikke langt fra Hvide Sande og så var det jo mægtigt at man bare kunne trykke adressen ind. Og når jeg så skulle køre hjem igen kunne jeg bare trykke på hus-ikonet. Ingen grund til at kigge på kortet. Fabelagtigt.

På vej derover brokkede Journalisten sig lidt over at han syntes GPS tog en dum vej, men han kunne kun huske en lille smule af, hvordan turen så skulle ha' været, så vi hørte bare efter og kom derover uden kvaler.
Da jeg kørte hjem *stadig uden at kigge på kortet* tænkte jeg, at jeg da lige kunne prøve at køre den "rigtige" tur, hvilket bare betød at jeg skulle fortsætte ud af en hovedvej i stedet for at dreje fra den et bestemt sted. Og så kunne GPS vel finde resten af vejen for mig?

Hun fortalte at hun beregnede en ny rute og det gik også godt nok et stykke tid, indtil jeg blev nysgerrig efter at se, hvor langt jeg var kommet. GPS har ikke fået nogen holder endnu så den lå på sædet ved siden af, hvilket ikke just gjorde det nemt for mig. Jeg trykkede på skærmen for at få den til at zoome ud, hvilket den også gjorde. Om jeg så fik trykket på noget andet også, aner jeg ikke. Men på et tidspunkt bad den mig køre til højre, hvilket jeg vidste ville være noget sludder, så jeg fortsatte lige over krydset for at holde ind på en p-plads.
GPS gik i den forbindelse amok og gentog "Beregner ny rute" tre gange i træk uden pause. Jeg forventede eksplosion og skyndte mig ind på p-pladsen. Men den havde i mellemtiden fået beregnet en ny rute og ville have mig til at fortsætte lige ud.
Midlertidigt beroliget fortsatte jeg, men fandt hurtigt ud af at den havde sendt mig ind midt i Varde centrum. Her blev det lidt spændende. Da jeg ikke kunne se GPS når jeg kørte, var det umuligt for mig at regne ud præcist, hvornår jeg skulle dreje. Jeg kørte således forkert en snes gange, mens GPS febrilsk blev ved med at beregne ny rute.
Efter at have holdt på massageklinikkens p-plads for at få overblik kørte jeg lidt videre, kom endelig ud af byen og kørte og kørte. Kom tættere på Ribe og Esbjerg.
Beklageligvis havde jeg ikke helt min vestjyske geografi på plads *jeg havde jo ikke kigget på kortet som jeg plejer* og derfor begyndte panikken langsomt at brede sig, for jeg syntes bestemt ikke det kunne være rigtigt at jeg skulle den vej og jeg var allerede ved at blive temmelig mopset over at jeg skulle helt derud for at komme på motorvejen.
Langt om længe kom jeg til en rundkørsel og GPS ævlede op om, hvilken vej jeg skulle ned af. I stedet for at kigge efter hvad der stod på skiltet, kørte jeg ind i rundkørslen og ud igen, mens jeg undrede mig over at der var nedkørsel til motorvej mod Esbjerg, men ikke Kolding.
Det viser sig så at jeg ikke kunne tælle og var kommet ud af rundkørslen en vej for tidligt. Jeg kunne se skiltet for rundkørslen i bakspejlet og meget tydeligt se det grønne skilt mod Kolding. DO'H!
I irritation slukkede jeg GPS og kørte hjem.

Jeg kom i øvrigt ned af den helt rigtige tilkørsel og havde derfor ikke behøvet at svede tran over at ende i både Esbjerg og Ribe.

Hold nu kæft

Jeg har svært ved at tage Carl Mar Møller alvorligt. Men hvem har ikke det?

I dag var han så på krigsstien igen fordi Brorsonskolen i Varde opfordrer drengene til at sidde ned og tisse da de små fyre har svært ved at få pjalten til at ramme kummen og derfor sviner toiletterne pænt meget til. Straks var han ude med køllen og ytrede at,

"Kvinder tænder ikke på mænd, der sidder ned og tisser, fordi de bliver et form for intetkøn. I værste fald er det den slags, der gør, at flere mænd bliver bøsser."

Spændende betragtning. Jeg ved ikke, hvor Carl Mar indsamler oplysninger til sin forskning, men jeg har haft to kærester, der sidder ned når de tisser og så vidt jeg er orienteret er der ikke nogen af dem, der er bøsser og der er ikke nogen af dem, der har problemer med damer.
Den ene sidder ned med den erkendelse at hans tissemand ganske enkelt ikke kan lave en lige stråle og at han ikke gider bruge tid på at tørre op efter sig selv hver gang han er på toilet.
Den anden synes bare generelt det er noget svineri at sprøjte ud over det hele på den måde og han gider ikke træde rundt i gammelt pis når han skal på toilet.

"Det at stå op er en markering af det at være mand. Og det gør ikke noget, at vi sviner og lugter – det er derfor, der er mande- og kvindetoiletter", siger Carl Mar.

Vås. Jeg er ikke bekendt med hvordan han har indrettet sin hule, men hjemme hos os har vi altså kun ét toilet til deling mellem begge køn. Kald mig bare snerpet, men jeg synes faktisk ikke det er okay, hvis der bliver svinet og lugtet på mit badeværelse.
Da jeg jo er forkælet med et rent toilet, er jeg ikke spor i tvivl om at der har været mandfolk på toilettet, når vi har gæster. Så er der gule pletter overalt på den del at kummen, der ikke bliver skyllet igennem samt på undersiden af toiletbrættet.
Hos mine forældre er der lyse fliser på gulvet og der kan man så se, hvor meget der ikke når ned i kummen. Jeg synes altså ikke det er frækt.

Jeg kan i øvrigt godt nævne andre mere geniale måder at markere sin mandighed på - til både gavn for den store mand og lillemor.

Optrækkeri

Talent, Vild med dans, Robinson, De unge mødre samt tre genudsendelser af ting fra tidligere på ugen på samme aften.

Hvorfor skal man straffes så hårdt bare fordi man ikke går på druk en fredag?

Beslutninger

Som Napoleon sagde: "Intet er vanskeligere og derfor mere dyrebart end evnen til at træffe beslutninger".
Well, den evne har jeg ikke. Eller dvs. jeg kan sagtens træffe beslutninger, det er intet problem. Jeg træffer bare sjældent de rigtige beslutninger.

Nogle beslutninger er taget udfra et kompromis, hvor alternativet har været værre. Så kan man så diskutere, hvor dårlig beslutningen så egentlig var. Men i de situationer, hvor konsekvenserne af beslutningerne så har vist sig at være mindst lige så slemme som alternativerne - eller nogen gange værre - har den oprindelige beslutning vist sig at være en fejl alligevel. Det er vist det man kalder en lose-lose situation.
I de fleste situationer er det umuligt at forudse konsekvensen af beslutningen og derfor er det ofte efterrationaliseringen som dømmer beslutningerne som elendige, hvilket jo egentlig bare er spild af tid og kun giver anledning til selvudslettelse.
Beklageligvis er min hjerne ekspert i selvudslettelsens kunst og derfor er det efterhånden et problem for mig at tage en beslutning om noget som helst, da jeg føler der er en overhængende fare for at beslutningen er forkert.
Min nuværende arbejdssituation eksempelvis, volder mig store problemer. For jeg vil gerne tage en eller anden beslutning om noget, der kan få mig ud af denne her hårknude. Det være sig uddannelsesskift, flytning etc. Men jeg er bange for at tage en dårlig beslutning som så mange gange før og derfor kommer jeg ingen vegne. Sørgeligt.

Men det er ikke kun på de store og vigtige områder det kniber for mig. Også på det mindre og knap så betydningsfulde plan scorer jeg ganske ofte selvmål.
I morges traf jeg fx. nok engang en forkert beslutning. En beslutning jeg egentlig godt vidste var tåbelig, da jeg tog den og jeg vidste egentlig også godt, at begrundelsen for at tage beslutningen ikke ville føre mig derhen jeg gerne ville. Men alligevel gjorde jeg det.
Heldigvis var det ikke en altafgørende beslutning og fører som sådan ikke noget med sig, men den illustrerer ret godt, hvordan det nogengange går helt galt inde i hovedet på mig.
Situationen var jo den at billetterne til Dizzy Mizz Lizzy blev sat til salg i dag og da jeg kom i tanke om det, var der kun billetter tilbage i Aalborg, men det gjorde jo sådan set ikke noget. Så jeg bombarderede Billetnet og så kom jeg rent faktisk ind. Da jeg skulle vælge antal billetter valgte jeg to, en til mig og en til Journalisten. Jeg sidder med billetterne og skal bare betale dem og så er det at jeg tænker, på et splitsekund, at det var træls jeg ikke havde taget tre billetter, for så var der også en til Journalistens søster. Jeg er klar over at jeg mister mine billetter, hvis jeg gør noget som helst andet end at betale, men alligevel trykker jeg på tilbageknappen på tastaturet, for jeg vil jo gerne have en ekstra billet selvom jeg ved at det får jeg ikke. Puf var mine billetter væk og 30 sek. senere var der udsolgt.
I min egen erkendelse af at det var himmelråbende dumt, det jeg havde gjort, bildte jeg Journalisten (og alle andre) ind, at det var et uheld at jeg havde trykket på den knap. Men det var det jo ikke.
Det var en beslutning taget ud fra de allerbedste intentioner, men med en forudsigelig fiasko som resultat. Det jeg skulle have gjort var at køre egotrippet og blot have købt de to billetter, da jeg havde dem.

Well, i det mindste var det en god beslutning at lave pandekager til eftermiddagskaffen.

Sjov med billeder III

Sjov med billeder I, II

Som fortalt sidste gang bruger jeg en del tid på at glo på nettet og denne gang er det rene netscreenshots vi skal more os med. Eller det er nok ikke helt det rigtige begreb at bruge, når man kigger på det første shot jeg tog på JV.dk en dag:

Enten er det en ensporet netredaktion de har eller også er det en ufattelig tragisk by vi har med at gøre her.

Noget helt andet, jeg går og pusler lidt med, er et nyt koncept her på bloggen som jeg har tænkt mig at kalde googleri. Det går i al sin enkelthed ud på at udbrede, hvilke googlesøgninger der har givet links til min blog. Selvom jeg må erkende at mine googlehits ikke er helt så sjove som dem bl.a. Infotainer kan præsentere, synes jeg alligevel de er værd at bringe på bane, hvilket jeg så vil gøre i et senere blogindlæg. Her er først en smagsprøve som egentlig ikke er sjov, men som jeg alligevel synes er lidt hyggelig, for det første fordi den er fra svensk google og så fordi den placerer mig og The City Girl lige efter hinanden, med to meget forskellige reaktioner på det googlede emne. *Det er mig med De hundrede, hvis nogen skulle være i tvivl*

Det sidste stykke tid har jeg fundet en del kodebugs i Facebook, som skærer i hjertet på en softwareudvikler som mig selv. At de ikke har fanget alle deres fejl er egentlig ikke så mærkeligt. Det er desværre meget normalt inden for branchen at man ikke gider bruge tid på at teste sit arbejde ordentligt *bitter*, men forleden så jeg det her, som jeg ikke er så imponeret af. Hvis man insisterer på at oversætte Facebook til dansk, hvilket det bestemt ikke egner sig til *En knap der hedder "Slå op"...Hvad tænker de på???*, så kan man i det mindste lave en lille smule konsistens:

Jeg må erkende at jeg aldrig har haft de store tanker om Ekstrabladet og deres pålidelighed og jeg synes heller ikke altid de har en særlig pæn måde at skrive på. Derfor har jeg aldrig særlig store forventninger til dem og kan ikke chokeres ret nemt. Men alligevel. Har de ikke sænket standarden lige voldsomt kl. 11.35?

Afslutningsvis bringer redaktionen lige endnu en perle fra bt.dk *de svigter mig aldrig*:

Og det der er ikke et sjældent syn, det sker forholdsvis tit.

Af og til skulle man tro de havde en række folk til at fylde deres website ud som på ingen måde kommunikerer bare en lille smule sammen.

En side af to sager

Jeg oplevede noget nyt idag.

Jeg tog imod en folder på gaden idag, der hed "Kvinden i Islam". Jeg har aldrig før oplevet at få islamistiske skriverier udleveret. Det plejer altid at være Jehovas vidner. En overgang, i Århus, stødte jeg faktisk så regelmæssigt på dem, at jeg havde dem mistænkt for at udse mig særligt som offer *lidt paranoia kan man jo altid have*. Jeg fik sjældent besøg af dem ved døren, det var altid på gaden. Altid i jakkesæt og med navneskilte med skriften "Ældste"+ navn. Hvis jeg havde tid tog jeg gerne en rask lille diskussion med dem. Jeg er udpræget tilhænger af videnskab som forklaring på vores oprindelse. Ikke at jeg nødvendigvis tror at vores nuværende billede, darwinismen eksempelvis, er den absolutte sandhed, men jeg tror bestemt ikke på at vi er kommet til verden på den måde man kan læse i forskellige oldgamle bøger. Derfor lagde jeg aldrig fingrene i mellem, når jeg diskuterede med dem og de fleste opgav da også at omvende mig. Et par meget vedholdende unge mænd var dog ret sikre på at de kunne få mig oplyst og foreslog at komme hjem til mig og sammen kunne vi læse lidt Bibel og sådan. Det var sådan set intet problem, såfremt de samtidig lige gad bladre lidt i de evolutionsbøger jeg havde på hylden pga. mit biologistudium. Det havde de mærkeligt nok ikke lyst til, så den kaffedate blev ikke til noget.
Pudsigt nok har jeg ikke set skyggen af dem siden jeg en dag blev stoppet foran sexbutikken i Banegårdsgade i Århus, men afslog at snakke med den unge mand *som i forvejen så meget usikker ud* for jeg skulle altså lige ind i sexbutikken og hente noget.

Nå, men den der islamiske folder tog jeg med mig og gav mig til at læse i den. Den starter ud med "Meget er blevet sagt om kvinden i Islam, men mest af folk som ved meget lidt om Islam". Sådan, tænkte jeg. Lige på og hårdt, det er det der fungerer bedst.
Folderens budskab er meget tydeligt at gøre opmærksom på at kvinder ikke bliver undertrykt af Islam og den er udgivet af Islamisk Trossamfund, sikkert i kølvandet på alt det ballade med tærklæder og burkaer osv.
Men de begår lidt den samme fejl som Jehovas vidner gjorde *selvom det naturligvis er en ret anden situation*, som gør det lidt svært for mig at sætte mig ind i det. De går ud fra at jeg, som læser, er et lige så religiøst menneske som dem selv.
De sammenligner bl.a. med kristendommen, jødedommen og katolicismen som argument for at kvinderne er bedre stillet i Islam. Eksempelvis påpeger de Evas status som ond fristerinde, ansvarlig for Adams fald. I mit hoved er Adam og Eva sådan set fiktive personer og derfor ret ligegyldige.
De henviser til ex. katolicismen ved at påpege at nonner også dækker sig helt til med slør og alting og anses med respekt i modsætning til de muslimske kvinder, der betragtes som værende undertrykte. Der er bare lige den forskel at nonner udgør en meget lille andel af det samlede katolske samfund og det er derfor ikke en almindelig forekomst sådan som sløret er for muslimerne.
I folderen er der citeret adskillige udemærkede passager fra Koranen og den kommer med en masse gode argumenter i forhold til ægteskab, uddannelse, moderskab etc. Jeg synes i bund og grund der gøres et ganske fint forsøg på bringe lys over de åbenbart misforståede forhold, men jeg synes nu stadig det er uheldigt at den nuværende tilstand for kvinder i islam meget ofte sammenlignes med situationer i vesten som ikke er nutidige. Der bruges bl.a. et eksempel, hvor det påpeges at muslimske kvinder beholder deres eget navn når de giftes i modsætning til de vestlige kvinder som får manden navn fordi kvinderne i gamle dage blev manden ejendom ved ægteskab. Det er meget fint, men sådan er det jo ikke mere. Det er jo ren tradition og kvinderne kan jo beholde deres navne, hvis de vil.
I forbindelse med polygami henviser de til det gamle testamente, hvor polygami åbenbart var normalt for profeterne og derfor bør jøderne og de kristne ikke kritisere islam for at tillade polygami. Igen kan jeg ikke rigtig se hvad det har med nutiden at gøre. Men der hvor jeg synes det for alvor kniber med argumenterne er den følgende passage, hvor der står "Selv Jesus kritiserede aldrig den jødiske lov for polygami og var derfor enig i den."
Nå. Vil det så også sige at Morlille rent faktisk er en sten?
Jeg synes det var en interessant folder at læse og jeg synes det er en rigtig god ide at forsøge at udbrede budskabet på denne måde. Jeg synes at argumentationen mange gange var ret god og tankevækkende, men andre gange helt ude i hampen og ikke gavnende for budskabet. Men jeg er jo også en person, der ikke er tilhænger af at man indretter sin levevis slavisk efter gamle skrifter skrevet i en længst svunden tid.

Måske havde det hjulpet, hvis folderen var blevet uddelt af en kvinde.

Eftertænksomhed II

Eftertænksomhed I

Hvad sker der, hvis man pavabehandler en rustvogn?