fredag den 26. februar 2010
Googleri
"jeg skulle bare holde kæft og passe mit komfur så"
"dan rachlin fjols"
onsdag den 3. februar 2010
Om igen
Men jeg opgav at udgive indlægget. Det var for fesent og vi trænger til noget positiv karma her på bloggen. Så i stedet skal vi nu sidde lidt i rundkreds og glæde os over at jeg efter tre dage i virksomheden er fyldt med overskud. Jeg har lidt startproblemer rent fagligt, men er sikker på at det nok skal gå. Jeg føler mig bare så godt tilpas, der hvor jeg er. På kontoret er der en flok midaldrende mænd, der tager stygt pis på hinanden - og også lidt på mig - og på den anden side af døren er der masser af mine venner, som synes det er alletiders at vi kan spise frokost sammen. Der bliver dagligt delt krammere ud, blot fordi folk er glade for at se mig.
Måske er der en mulighed for at jeg kan blive der lidt længere, når mine fire uger er gået. De har nemlig en stor tro på at jeg kan håndtere mit arbejde. En tro, jeg forsøger at tage til mig og som giver mig en fornemmelse af, at jeg måske ikke er så håbløs.
Min læge blev så glad for at høre det, da jeg var nede for at få tjekket op på mit håndled. Som i øvrigt ganske rigtigt har fået sig en senebetændelse og nu er pakket ind i en af de der irriterende støttebind med en jernstang i - og som jeg skal have på indtil nogen fikser mit håndled og jeg igen kan være en stjerne i bowling.
Da jeg alligevel var dernede fik jeg hende til at finde nogle papirer til donorregistret, der gerne vil have lidt dokumenter om bl.a. TH. Lægen havde ikke helt kontrol over printeren, så hun endte med at printe hele min journal fra 1993 til 2008 ud. Den fik jeg med hjem og det skulle være enhver forundt at få lov til at læse sin journal. Lidt som en tidsrejse.
Eksempelvis kunne jeg læse at jeg begyndte at blive dårligt seende i 1993 og ved samme konsultation blev svimmelhedsanfald forklaret med at jeg havde vokset meget i den periode.
Der var historierne om dengang i 1997 da jeg fik dårlig ryg.
Der var dengang i 2000, hvor jeg havde forsinket menstruation, men ingen graviditet og hvor forklaringen lød "Har nogen mavesmerter aktuelt, men dette skyldes at hun p.t går til studentereksamen, men også at forældrene i øjeblikket ligger i skilsmisseforhandlinger" *de blev i øvrigt aldrig skilt*.
Der var to trafikuheld, klamydia, lavt blodtryk, negativ HIV-test *heldigt nok*, kyssesyge, fritagelse fra eksamen pga. halsbetændelse, toksisk eksem på hænderne og en masse andet.
Fascinerende at man kan tyde visse perioder af løssluppethed ud fra ens lægejournal.
Nå, ja og så lige en anden ting. Jeg kan forstå at de fleste er ved at være pænt trætte af vejret, hvilket man måske ikke kan bebrejde dem. Men alligevel. Det er jo vinter for pokker. Alternativet til frosten og sneen er fire-fem måneders gråvejr med regn, hvilket jeg personligt er mindre fan af.
Lige nu er det hundekoldt og chancen for at brække lemmer er enorm. Tilgengæld får vi af og til solskin, fuglepipperi, stjerneklare nætter og masser af frisk luft ned i lungerne. Så kan jeg godt leve med at trippe rundt på fortove og iføre mig selv lidt ekstra benklæder.
Og så lige til at slutte på. Dagens google synes jeg selv var ret sjov. Den er nemlig intet mindre end *trommehvirvel*:
"Dagens google".
Update: Jeg har efterfølgende forkortet navnet på sygdommen til TH. Sygdommen er så sjælden, at den fratog mig min anonymitet ved googlesøgninger.
tirsdag den 19. januar 2010
Der blev jeg faktisk lidt bekymret
"sad på onkels skød"
torsdag den 14. januar 2010
Dagens Google
Hmm.
torsdag den 12. november 2009
fredag den 23. oktober 2009
hmm..
Hvad hulen vil man frem til, hvis man googler:
"mandens ejendom kvinden ophørt"?
søndag den 18. oktober 2009
Googleri
Derfor synes jeg det er på tide at følge lidt op på et nyt koncept her på bloggen som jeg har fablet en del om, nemlig Googleri.
Jeg har, som temmelig mange andre bloggere, gået og holdt lidt øje med, hvilke søgeord der har bragt folk i nærheden af min blog. Det er en ganske anbefalelsesværdig beskæftigelse.
-Party Uartig
Well, da jeg skrev den overskrift bad jeg vel egentlig selv om det. Udover grundstammen optræder den i lidt forskellige udformninger, fx:
-jeg er i party uartig humør;-)
Og så min favorit, søgt fra Kommunedata. Jeg ville gerne være med til deres julefrokoster:
-party uartig band
Det samme indlæg har også givet anledning til en anden gruppe søgeord:
-Isterningeleg?
-isterning leg
-druk leg med isterning
Den leg er åbenbart ikke gået af mode endnu
Ikke overraskende har jeg en hel del hits på "Sjov med billeder". Den har jeg faktisk næsten dagligt. Dog har jeg undret mig lidt over den seneste tendens, nemlig forskellige variationer af "Din Tøjmand reklame". Den får jeg op til flere gange om dagen siden jeg filosoferede over den nyeste reklametrend. Jeg kan ikke helt genneskue hvad det er søgerne vil finde frem til. Det kan umuligt være de bukser de reklamerer for. Selv min far, som ellers ikke har nogen stil, kunne ikke finde på at gå i den slags bukser.
Til gengæld kan jeg oplyse at der er rigtig mange *kvinder, formoder jeg* der er interesseret i at vide mere om, hvordan man forholder sig, hvis man får "Børn i en sen alder". Med tidens tendenser, der ikke ligefrem følger tidligere generationers familiemønstre, er det vel også efterhånden mere og mere almindeligt at få børn i en sen alder. Jeg gør da selv et godt forsøg på at blive en del af den statistik.
Jeg har også fået et par hits på naturisme samt en enkelt der har været noget bekymret over at være sendt i aktivering.
Generelt er mine googlerier ikke så interessante, men engang imellem kan jeg godt rynke lidt på panden. Hvem fa'en vil fx. gerne læse en "Skomager blog" eller sågar en "Læsebrille blog"? Men det er måske den slags man læser når man nærmer sig pensionistalderen og ikke rigtig gider læse alle de gængse modeblogs?
Måske kunne man forestille sig at "rødvin og sløvsind" har skabt en sindstilstand, hvor man kunne finde på at søge efter "postkasse tekst" og "fascineret af sko og fødder".
Om disse søgeord så siger mest om personerne, der googlede dem, eller om min blog vil jeg ikke komme nærmere ind på.
torsdag den 17. september 2009
Sjov med billeder III
Som fortalt sidste gang bruger jeg en del tid på at glo på nettet og denne gang er det rene netscreenshots vi skal more os med. Eller det er nok ikke helt det rigtige begreb at bruge, når man kigger på det første shot jeg tog på JV.dk en dag:
Enten er det en ensporet netredaktion de har eller også er det en ufattelig tragisk by vi har med at gøre her.Noget helt andet, jeg går og pusler lidt med, er et nyt koncept her på bloggen som jeg har tænkt mig at kalde googleri. Det går i al sin enkelthed ud på at udbrede, hvilke googlesøgninger der har givet links til min blog. Selvom jeg må erkende at mine googlehits ikke er helt så sjove som dem bl.a. Infotainer kan præsentere, synes jeg alligevel de er værd at bringe på bane, hvilket jeg så vil gøre i et senere blogindlæg. Her er først en smagsprøve som egentlig ikke er sjov, men som jeg alligevel synes er lidt hyggelig, for det første fordi den er fra svensk google og så fordi den placerer mig og The City Girl lige efter hinanden, med to meget forskellige reaktioner på det googlede emne. *Det er mig med De hundrede, hvis nogen skulle være i tvivl*


Jeg må erkende at jeg aldrig har haft de store tanker om Ekstrabladet og deres pålidelighed og jeg synes heller ikke altid de har en særlig pæn måde at skrive på. Derfor har jeg aldrig særlig store forventninger til dem og kan ikke chokeres ret nemt. Men alligevel. Har de ikke sænket standarden lige voldsomt kl. 11.35?
onsdag den 11. februar 2009
I'm a creeeeeep, I'm a weeeeeirdo
Møder jeg nye mennesker er jeg ikke sen til at google dem så snart jeg får fingre i min PC. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg har tydeligvis et behov for at vide alt om alle *folder hænderne lommepsykologisk*.
Det har både fordele og ulemper.
Af fordele kan nævnes at jeg har indhentet oplysninger om folk som har kunnet hjælpe mig i en situation, hvor jeg har kunnet bruge viden til at komme nærmere ind på personen og som ice breaker. Enhver ved jo at de fleste mennesker elsker at snakke om sig selv og ved man så lidt om hvad de fx interesserer sig for, kan man hurtigt starte en samtale.
På ulempesiden er der jo tit information om nogle mennesker man bare ikke har lyst til at vide eller som man absolut ikke bør vide. Det er jo fx. ikke så genialt at blive ved med at google en tidligere flamme hvis man ikke kan håndtere at få oplysninger om den kvinde der fik én sparket væk.
Jeg googler også mig selv ganske ofte fordi jeg paradoksalt nok ikke har lyst til at der ligger alt for mange informationer om mig på nettet.
Der kunne jo være andre ude i verden der var lige så syge i bøtten som mig selv.


