Om igen

Jeg havde egentlig skrevet et langt indlæg. Om alting og ingenting. Endnu et af de indlæg, der var fyldt med mavesyre. Der var noget om min antipati overfor talentshows, herunder bl.a. Thomas Troelsens ækle page *Jeg forsøgte at give X-factor en chance. Jeg kan stadig ikke døje det*. Der var noget om, hvor panisk jeg var over at skulle starte i virksomhedspraktik og om, hvor rædselsfuldt det var at skulle købe nyt tøj. Noget der nær havde fået mig til at købe en trøstehamster der, på trods af at jeg ikke købte den og den derfor ikke eksisterer, nu lyder navnet Hamsteren Henning.

Men jeg opgav at udgive indlægget. Det var for fesent og vi trænger til noget positiv karma her på bloggen. Så i stedet skal vi nu sidde lidt i rundkreds og glæde os over at jeg efter tre dage i virksomheden er fyldt med overskud. Jeg har lidt startproblemer rent fagligt, men er sikker på at det nok skal gå. Jeg føler mig bare så godt tilpas, der hvor jeg er. På kontoret er der en flok midaldrende mænd, der tager stygt pis på hinanden - og også lidt på mig - og på den anden side af døren er der masser af mine venner, som synes det er alletiders at vi kan spise frokost sammen. Der bliver dagligt delt krammere ud, blot fordi folk er glade for at se mig.
Måske er der en mulighed for at jeg kan blive der lidt længere, når mine fire uger er gået. De har nemlig en stor tro på at jeg kan håndtere mit arbejde. En tro, jeg forsøger at tage til mig og som giver mig en fornemmelse af, at jeg måske ikke er så håbløs.
Min læge blev så glad for at høre det, da jeg var nede for at få tjekket op på mit håndled. Som i øvrigt ganske rigtigt har fået sig en senebetændelse og nu er pakket ind i en af de der irriterende støttebind med en jernstang i - og som jeg skal have på indtil nogen fikser mit håndled og jeg igen kan være en stjerne i bowling.
Da jeg alligevel var dernede fik jeg hende til at finde nogle papirer til donorregistret, der gerne vil have lidt dokumenter om bl.a. TH. Lægen havde ikke helt kontrol over printeren, så hun endte med at printe hele min journal fra 1993 til 2008 ud. Den fik jeg med hjem og det skulle være enhver forundt at få lov til at læse sin journal. Lidt som en tidsrejse.
Eksempelvis kunne jeg læse at jeg begyndte at blive dårligt seende i 1993 og ved samme konsultation blev svimmelhedsanfald forklaret med at jeg havde vokset meget i den periode.
Der var historierne om dengang i 1997 da jeg fik dårlig ryg.
Der var dengang i 2000, hvor jeg havde forsinket menstruation, men ingen graviditet og hvor forklaringen lød "Har nogen mavesmerter aktuelt, men dette skyldes at hun p.t går til studentereksamen, men også at forældrene i øjeblikket ligger i skilsmisseforhandlinger" *de blev i øvrigt aldrig skilt*.
Der var to trafikuheld, klamydia, lavt blodtryk, negativ HIV-test *heldigt nok*, kyssesyge, fritagelse fra eksamen pga. halsbetændelse, toksisk eksem på hænderne og en masse andet.
Fascinerende at man kan tyde visse perioder af løssluppethed ud fra ens lægejournal.

Nå, ja og så lige en anden ting. Jeg kan forstå at de fleste er ved at være pænt trætte af vejret, hvilket man måske ikke kan bebrejde dem. Men alligevel. Det er jo vinter for pokker. Alternativet til frosten og sneen er fire-fem måneders gråvejr med regn, hvilket jeg personligt er mindre fan af.
Lige nu er det hundekoldt og chancen for at brække lemmer er enorm. Tilgengæld får vi af og til solskin, fuglepipperi, stjerneklare nætter og masser af frisk luft ned i lungerne. Så kan jeg godt leve med at trippe rundt på fortove og iføre mig selv lidt ekstra benklæder.

Og så lige til at slutte på. Dagens google synes jeg selv var ret sjov. Den er nemlig intet mindre end *trommehvirvel*:

"Dagens google".


Update: Jeg har efterfølgende forkortet navnet på sygdommen til TH. Sygdommen er så sjælden, at den fratog mig min anonymitet ved googlesøgninger.