Viser opslag med etiketten Sjov med Billeder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sjov med Billeder. Vis alle opslag

tirsdag den 9. marts 2010

Sjov med billeder VI

Sjov med billeder I - V

Så kom jeg listende forbi min opslagstavle forleden og fik øje på et stykke papir jeg havde gemt til bloggen, men som jeg havde glemt alt om. Det kommer vi dog til. Først endnu en B.T klassiker:


Gad vide om de mange gentagelser er for at kompencere for, at man ikke så godt kan sætte et gult Breaking News banner ind i sådan en menu. Sådan at jo flere gange man gentager en nyhed, jo vigtigere er den? Jeg ved det ikke.

Sidste gang var jeg lidt inde på de der tåbelige reklamer for noget vægttab, der florerer i øjeblikket og i mellemtiden er jeg faldet over et par varianter mere:



Altså, jeg begriber stadig ikke, hvordan der er NOGEN som helst, der kan falde for noget der er lavet så dårligt. Pfff.

Som en lille fortsættelse, også fra sidste gang, på elendige oversættelser i PC-programmer blev jeg idag udsat for følgende bespottelse:

Tsk. Det er da ufatteligt, at det skal være så svært?
Dette screen shot lavede jeg i øvrigt mens jeg var ved at installere printeren, så jeg kunne scanne det tidligere bemeldte papir ind.
Så lad os lige kigge på det her til sidst - og kig grundigt! Der er nok at se på. Det er en reklame vi fik i postkassen i efteråret, og normalt ville jeg nok sløre lidt navn og numre og sådan. Men jeg synes sgu de har fortjent lidt gratis reklame:

onsdag den 24. februar 2010

Sjov med billeder V

Sjov med billeder I-IV

For ikke så længe siden læste jeg en artikel på nettet, hvor der blev advaret mod en ny type fup og fiduser baseret på noget reklame. Noget med at man blev lovet en hel masse og så forsvandt ens penge fra kontoen osv osv. Bl.a. blev navnet Gretta Larsen nævnt.
Og selvfølgelig var der nogen, der var hoppet på det og havde mistet penge.
Hvordan i alverden folk falder for det, lærer jeg aldrig at forstå. Jeg havde nemlig nogle dage forinden set en af de famøse reklamer og spekuleret over, hvad det var for hokus pokus og tænkt "Pfff, tror de selv på den?".
Men på den anden side - hun vil jo SÅ gerne have at vi skal læse hendes historie. Hvordan kan man næsten lade være?


Nå, men nettet bugner naturligvis stadig med stavefejl og selv om jeg som regel blot lader mig irritere en lille smule og så kommer videre i mit liv, har jeg alligevel fundet et par enkelte der havde gjort sig fortjent til videreformidling. Vi starter med lidt jysk:


Og så kan vi jo passe suse direkte hen til en klassiker:


Jeg vil lige gøre en lille undtagelse og indsætte et lidt indspist billede, særligt beregnet til de lidt mere nørdede læsere *hej Leo!*. Det var en situation på min PC jeg opdagede ved et tilfælde og lige akkurat nåede at tage et screenshot af. Der skulle egentlig ha' stået "Der er nu oprettet forbindelse til internet" eller noget i den stil:


Det sidste billede er også fra min PC og er ærlig talt ren vrøvl. Kig godt på det, der er masser af små hyggelige fejl:

tirsdag den 8. december 2009

Sjov med billeder IV

Sjov med billeder I-III

En dag var vi nede og tanke benzin og så opdagede jeg dette skilt, som jeg ikke har set før:

Der er sådan set ikke noget galt i at de har hængt sådan et udemærket skilt op *bortset fra at den med mobiltelefonen ikke holder i retten... det har jeg selv set i Mythbusters! ;) *, men jeg syntes bare det var lidt hyggeligt at de opfordrer folk til at klappe bilen. Men man skal altså også være god ved sin bil.


Der bliver jo snakket en del om ligestilling, lyserøde og blå farver, kvinder i topstillinger osv. Jeg tror en del feminister ville få en prop, hvis de så denne seddel, der lå til mig en dag jeg kom hjem:


Der skal nok være nogen, der ikke kan se det morsomme i det. Min mor ville fx. nok blive en smule bekymret for, om jeg nu er ved at miste fodfæstet og bliver til en stakkels, undertrykt kvinde *demonstrativt rullen med øjnene*.

En dag var vi i Hjørring og fik en glimrende burger. Faktisk den bedste længe. Sodavandsautomaten var løbet tør, så jeg tog et glas vand til og Journalisten fik noget solbærsaft. Eller som der står på bonen:

Velværevand? Den havde jeg alligevel ikke hørt før.

Klimaet er der jo ingen der kan slippe for i disse dage. Således sad jeg og læste en artikel på politiken.dk omkring de famøse mails, der var sluppet ud i offentligheden. Den journalist, der har skrevet artiklen, har snuppet lidt citater fra en amerikansk avis. Jeg forestiller mig at journalisten har siddet og oversat teksterne og er kommet frem til to oversættelser af ét citat. Ude af stand til at vurdere, hvilket af dem der er det rigtige, giver vedkommende fortabt og bruger dem begge. Eller også har journalisten tænkt at de begge var hylemorsomme og simpelthen bare måtte skrive dem begge ind i teksten. Uanset hvad, synes jeg det er fabelagtigt:

Og så syntes jeg lige I skulle se, hvordan det så ud da vores elskede Hyundai rundede 190000 km:

torsdag den 17. september 2009

Sjov med billeder III

Sjov med billeder I, II

Som fortalt sidste gang bruger jeg en del tid på at glo på nettet og denne gang er det rene netscreenshots vi skal more os med. Eller det er nok ikke helt det rigtige begreb at bruge, når man kigger på det første shot jeg tog på JV.dk en dag:

Enten er det en ensporet netredaktion de har eller også er det en ufattelig tragisk by vi har med at gøre her.

Noget helt andet, jeg går og pusler lidt med, er et nyt koncept her på bloggen som jeg har tænkt mig at kalde googleri. Det går i al sin enkelthed ud på at udbrede, hvilke googlesøgninger der har givet links til min blog. Selvom jeg må erkende at mine googlehits ikke er helt så sjove som dem bl.a. Infotainer kan præsentere, synes jeg alligevel de er værd at bringe på bane, hvilket jeg så vil gøre i et senere blogindlæg. Her er først en smagsprøve som egentlig ikke er sjov, men som jeg alligevel synes er lidt hyggelig, for det første fordi den er fra svensk google og så fordi den placerer mig og The City Girl lige efter hinanden, med to meget forskellige reaktioner på det googlede emne. *Det er mig med De hundrede, hvis nogen skulle være i tvivl*


Det sidste stykke tid har jeg fundet en del kodebugs i Facebook, som skærer i hjertet på en softwareudvikler som mig selv. At de ikke har fanget alle deres fejl er egentlig ikke så mærkeligt. Det er desværre meget normalt inden for branchen at man ikke gider bruge tid på at teste sit arbejde ordentligt *bitter*, men forleden så jeg det her, som jeg ikke er så imponeret af. Hvis man insisterer på at oversætte Facebook til dansk, hvilket det bestemt ikke egner sig til *En knap der hedder "Slå op"...Hvad tænker de på???*, så kan man i det mindste lave en lille smule konsistens:


Jeg må erkende at jeg aldrig har haft de store tanker om Ekstrabladet og deres pålidelighed og jeg synes heller ikke altid de har en særlig pæn måde at skrive på. Derfor har jeg aldrig særlig store forventninger til dem og kan ikke chokeres ret nemt. Men alligevel. Har de ikke sænket standarden lige voldsomt kl. 11.35?


Afslutningsvis bringer redaktionen lige endnu en perle fra bt.dk *de svigter mig aldrig*:

Og det der er ikke et sjældent syn, det sker forholdsvis tit.
Af og til skulle man tro de havde en række folk til at fylde deres website ud som på ingen måde kommunikerer bare en lille smule sammen.



lørdag den 11. juli 2009

Sjov med billeder II

Sjov med billeder 1

Jeg kigger dagligt nyheder på nettet og fornylig så jeg dette på TV2' hjemmeside:

Om det så betyder at der kun er tragiske nyheder at bringe, om medierne vælger kun at vise død og ødelæggelse fordi det sælger eller om danskerne bare ganske enkelt er suckers for det triste har jeg ikke bestemt mig for endnu.

Et andet sted på nettet, nærmere bestemt jv.dk så jeg dette:

Igen må jeg erkende blankt at jeg ikke har sat mig ordentligt ind i tingene og er derfor ikke kommet frem til om ovenstående er et eksempel på journalistisk dovenskab fordi retskrivningsordbogen stod i den anden ende af lokalet, eller om det faktisk er en korrekt måde at stave det på. Skulle dette være tilladt vil jeg dog nok blive ved med at skrive schnitzler. Jeg tror ikke snitsler smager lige så godt som schnitzler.

En dag skulle jeg slå en længere rute op på krak.dk og fik denne formulering jeg ikke havde set før:

Jeg ville ha' kaldt det to timer, men jeg er også så gammeldags.

Dagens sidste billede har jeg selv taget i forlængelse af en gåtur. Jeg kom nemlig til at tænke på noget, da jeg var på vej hen til huset og jeg styrtede ind for at hente Journalistens kamera, hvorefter jeg tog dette billede:


Er det kun mig, der synes at huset ser mega forskrækket ud?

torsdag den 7. maj 2009

Sjov med billeder

På tide med lidt eftertænksomhed over små hverdagsovervejelser.
Forleden skulle Journalisten have lidt frokost fra det lokale supermarked og da han elsker fisk (og jeg absolut nægter at tillade tilberedning af disse i mit køkken) var det jo oplagt med et stjerneskud. Eller dvs. jeg har altid troet det hed et stjerneskud, men jeg blev klogere. Jeg kom nemlig til at kigge på mærkaten, der så således ud:


Men igen..ingredienslisten lader også en del tilbage at ønske både på stavningen (maionais og aspars???) og oplysningen (fisk? hvilke fisk?).

Til gengæld blev jeg væsentligt mere oplyst da jeg kiggede bag på min pose med peanuts. Der stod følgende:

Posen kan indeholde spor af nødder!! Det var jeg alligevel ret glad for at høre, for i disse tilsætningsstoftider er det jo ikke til at vide om ens jordnødder rent faktisk ER jordnødder.

Inden det gik op for mig at det ikke var en god ide at scanne en peanutspose, men at det var væsentligt nemmere at tage Journalistens kamera og knipse et billede, stod jeg anstrengt og måtte holde peanutsposen på plads mens der blev scannet. Så var det at jeg kiggede op på reolen og fik øje på denne CD midt i Journalistens bunker af skrammel:

På trods af fiffigt ordspil i bandnavnet var der ikke nogen af bandmedlemmerne, der rent faktisk havde plusfours på, på billedet. Det ville ellers give det sidste dash af stil:

Da jeg så var ved at backe min PC lidt op fandt jeg dette gamle screenshot fra min hedengangne stationære PC med Windows XP:

Da jeg er bekendt med den manglende kvalitet af billedet og da jeg ikke gad fedte med det i Photoshop vil jeg i stedet forklare, hvad der står i det indrammede område til ære for de læsere, der har lige så meget brug for læsebriller som jeg selv har:

Anvendt: ofte
Sidst anvendt den: 03-06-2069

Fabelagtigt.