Ude at køre med de skøre III

Jeg har tænkt på noget.

For et stykke tid tiden så jeg et indslag på TV om ældre mennesker og bilkørsel. I dette indslag blev det fortalt, at de mange fordomme omkring ældres manglende evner i trafikken er ganske uden begrundelse i virkeligheden. De kører tilsyneladende glimrende bil, endda bedre end mange af os andre.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at spekulere, om der er noget om snakken alligevel.

Da jeg var på ferie i Tyskland med Lillebror og De Gamle foregik det pr. bil. Min mor har en eller anden latterlig idé om at det kun er Lillebror og Far, der er i stand til at køre i Tyskland *det er jo faaarligt!*, så en anden én var forvist til bagsædet hele turen.
Men ærlig talt.
Hvis jeg havde fået lov til at køre bare en gang i mellem i stedet for min far, ville antallet af nærdødsoplevelser have været væsentlig mindre.
Efter mine forældre fik en spritny bil sidste år har min fars køreegenskaber været mildest talt elendige. Han er mega anstrengt og jeg er sikker på, han har slidt mærker i rattet allerede, sådan som han knuger det. Han kører alt for stærkt ind i svingene, så man flyver rundt omme bagi, og han må ofte op og stå på bremsen *som jo reagerer temmelig brat i sådan en ny bil*, så næsen snitter nakkestøtten på sædet foran.
Derudover sidder han konstant og bevæger rattet fra side til side så man sidder og bølger lidt. Jeg kan forstå hvis han gjorde det i starten, for når man har været vant til at køre i en bil med 10 cm ratslør, så skal man da lige vænne sig til at styretøjet lige pludselig reagerer promte. Men efter et år? Nej.
Det er faktisk så slemt, at på en tur gennem Harzen blev jeg lidt småkøresyg og måtte forlange at Lillebror kørte resten af vejen.
Derudover er han blevet panisk angst for vejsider og kører således helst på midterstriberne. Ikke særlig fedt når tyskerne blæser forbi med 150 km/t to cm fra bilruderne.
Desuden kørte han 60 km/t på hovedvejene dernede *hvor man må køre 100*, fordi det jo er så faaarligt at køre dernede. Jeg bønfaldt ham flere gange om at sætte farten op, fordi han fremprovokerede sindssygt mange hazarderede overhalinger.
Forleden var vi så ude at køre her i området med Kragen bag rattet. Og ved gud om ikke også hun sidder og hiver rattet fra side til side.
Så hold dog det rat STILLE!
Min mor har nu altid været en elendig bilist - hun holder eksempelvis gerne tilbage selvom der er grøn pil, for "man kan jo ikke stole på at de andre holder tilbage for rødt". Til gengæld kan du stole på, at der en dag er en, der brager op bag i dig. Det er et spørgsmål om tid.
Men hvorfor faen blev min far pludselig en elendig bilist? Er det alderen eller er det den nye bil?

Jeg tænker begge dele.
I hvert fald frygter jeg for mit liv hver anden dag, når min pendlermakker, en mand i 50'erne *han er jo også halvgammel*, skal køre os på arbejde. Han kører nemlig også helst på midterstriberne - gerne halvvejs ude i overhalingsbanen. Og så slingrer han big time. Et under han ikke er blevet stoppet af politiet endnu under mistanke om spritkørsel. Og så har jeg ikke engang nævnt de situationer, hvor han er trukket direkte ud foran overhalende, eller næsten har stillet sin bil på køleren af den bil han overhaler.
Men måske har dårlige bilister bare været dårlige altid? Man har måske bare ikke bemærket det tidligere? Og når man så opdager det, tænker man "det er også fordi han/hun er ved at blive gammel".
Jeg ved det ikke.

Min morfar har, så længe jeg kan huske, ikke været fan af glidende drejning. Når vejen drejer slår han til rattet i den ønskede retning, så bilen bevæger sig den rigtige vej lidt af gangen.

Ude at køre med de skøre II

Journalisten skal lege krig i weekenden og i den forbindelse skulle jeg sætte ham og en ukendt mandsperson af i Vejle. Det var ikke en mand vi selv kendte, men han skulle med på den samme øvelse og bor ikke så langt fra os, så han kunne lige få et lift.
Journalisten havde haft en lidt travl dag på arbejde og vi var således en time bagud. Derfor skulle det gå lidt snapt, så jeg lod Journalisten køre derop og jeg satte mig på bagsædet bag ham, så jeg ikke kunne se, hvor hurtigt han kørte. Jeg er ingen fartengel selv, men hvis jeg kører i trekantsområdet i myldretiden plejer jeg at beherske mig en smule.
Any who, den fyr vi havde med trykkede på alle mine fordomsknapper. Han så ikke særlig knøv ud og han lød heller ikke så begavet ud fra hans måde at tale på. Sådan lidt drævende med antydningen af polypper. Men man kan jo tage groft fejl.
Journalisten og manden sad og smalltalkede lidt, mens jeg kæmpede på bagsædet. Jeg er typen, der ikke kan sidde med ryggen til kørselsretningen i toget uden at blive køresyg, og at sidde på bagsædet var derfor en udfordring for mig. Jeg sidder på bagsædet max et par gange om året, så det var lidt svært at vænne sig til. Derudover havde manden en ækel deo på, der gav mig lidt kvalme.
Så var det at Journalisten spurgte manden:
"Så du er sjællænder..hvad har så bragt dig herover?"
Et nemt spørgsmål skulle man synes. Men inden vi fik set os om, var han begyndt på en fortælling om, da han var ung og skulle prøve grænser af, hvilket betød at han drak, begik indbrud, stjal biler og den slags. Der var noget med hidsighed og hvad den slags medfører af problematikker. Så ævlede han lidt om at han, da han gik ud af 10.klasse, kun læste på 3. klasses niveau og at der derfor stod i hans papirer at han var dum. Og så blev han endnu mere hidsig.
Ca. på dette tidspunkt nåede vi ud på motorvejen og fordi vores hvæsende hyundai larmer mere end et godstog, hørte jeg kun brudstykker af fortællingen, mens jeg sad og kæmpede for ikke at ørle Journalisten i nakken.
Og det jeg hørte var ting som
"..og så begyndte jeg at stjæle igen"
"..men nogen gange havde jeg ikke nogen penge, så ude på arbejdet stjal jeg lidt penge til smøger og den slags"
"..smed med dartpile og blev sendt hjem i 14 dage"
"..og så kunne jeg komme ud og sejle.."

Da vi kørte af motorvejen var de kommet til det punkt i historien, hvor han fortalte om at han er førtidspensionist, fordi han ikke kan koncentrere sig så godt, og så var vi fremme ved destinationen.
Jeg fandt aldrig ud af, hvad det egentlig var der havde bragt ham herover.

Da jeg kom tilbage var jeg så udmattet at jeg var nødt til at snuppe en burger med hjem fra den lokale for at styrke mig lidt. Jeg har også knappet en flaske hvidvin op, så jeg kan sidde og være sørgelig over, at jeg er blevet brændt af af en kammerat to gange i træk, skal være alene hjemme til søndag og at jeg ikke kan komme til en brunch på søndag, jeg ellers havde glædet mig til.

Fik jeg forresten nævnt at manden hed Johnny?

Ud i det blå

Jeg har en veninde, der er tilflytter som mig selv. Hun har mandagsfri fra hendes arbejde og så bruger vi tit en mandag på at hygge os.
Sidste gang tog vi to timers bowling, men da det smadrede mit i forvejen håbløse håndled vurderede vi, at vi nok skulle lave noget andet et stykke tid.

I dag syntes vi så det var på tide, at vi kom lidt omkring og så noget af egnen, og løbet af eftermiddagen nåede vi faktisk en hel del. Vi var selv ret imponerede.

Vi var bl.a. på en kirkegård ikke så langt herfra, hvor mit grotesk store familiegravsted ligger *det er faktisk lidt en attraktion i sig selv*, vi var forbi Gram Slot *skuffende*, spiste frokost i Skærbæk og så en ruin i Trøjborg.
Vi var en tur igennem Møgeltønder, hvor de havde verdens fedeste brugskunstloppemarkedsbutik *vil nogen donere 4200,- til et fedt bord med fire stole?*, vi kørte over grænsen i Rudbøl, drønede forvirret rundt på digerne omkring Neukirchen, købte lidt ind i en lille butik i Aventoft, hvorefter vi kørte tilbage over grænsen og tog hovedvejen hjem igen.
Hertil skal lægges en milliard små landsbyer, med navne som Spandet, Mjolden, Øster Gasse og Øster Åbølling. Vi stræbte så vidt muligt efter at holde os væk fra de større veje, med undtagelse af ruten hjem.

En lille smuttur på 250 km. En fin måde at bruge en ellers røvsyg, hundekold og småregnende mandag på.

Trafikalt

I dag har jeg oplevet én til sejrslisten og én til at skamme sig lidt over.

Medierne berettede tidligere på dagen at panserne har fanget John Knudsen i Spanien.
Jeg vil derfor skyde på at det samlede danske pressekorps har lavet folkevandring mod Spanien. Hvem vil ikke også gerne derned med det vejr vi har i øjeblikket?
Nå, men Journalisten er ingen undtagelse. Han har egentlig ferie, men blev spurgt om han kunne hasterejse og det kunne han selvfølgelig godt. Jeg var taget til Odense i formiddags for at besøge psykologen og i mellemtiden havde han så lagt en besked om, at jeg hellere lige måtte ringe ham op når jeg kom ud.
Jeg kunne forstå på en noget forvirret Journalist, at det hastede lidt med at komme tilbage til Kolding, for hans fly afgik fra Billund kl. 15 og kl. var 12.15 OMT *Odense Mean Time*.
Til mine medmennesker i Foreningen for Folk Uden Geografisk Indsigt *I ved selv hvem I er :D * kan jeg oplyse at det tager sjus 50 mins i bil fra Odense til Kolding og omtrent det samme fra Kolding til Billund.
Normalt er jeg en rimelig fornuftig billist. Dels fordi jeg er sikker på at jeg dør i trafikken en dag og så skal det i hvert fald ikke være min egen skyld. Dels fordi der er så mange idioter derude, at nogen jo må give lidt modvægt, da det ellers ender med, at det bliver reglen mere end undtagelsen at være et komplet fjols.
Efter en lille smule matematik valgte jeg så at glemme samtlige af mine trafikprincipper. Jeg stillede mig op på min speeder og så fik den ellers noget pedal. Ud igennem Odense tog jeg samtlige sving på to hjul og den fik 110 i timen på Middelfartvej mod Motorvejen, selv om jeg før har set panserne stoppe fartsyndere på den strækning *hvor man må køre 70*.
Jeg drønede henover Vestfyn mens jeg bandede og svovlede, og næsten koblede mig selv fast på kofangeren hos alle de kællinger, der insisterede på at køre 115 i en 130 zone, mens de nægter at trække ind til siden, fordi der jo liiiige er den der lastbil halvanden km længere henne ad vejen *Der er for fanden da højrekørsel i Danmark.. ARGH!*.
Jeg blæsede henover broen og fløj resten af vejen hjem med mit kørekort temmelig meget på spil bare for at finde ud af, at de allerede var kørt mod Billund, og hvis jeg ville sige farvel til Journalisten måtte jeg halse efter dem - hvilket jeg i øvrigt heller ikke ville nå inden han skulle checke ind.
Så jeg lod Journalist være Journalist, og efter at have konstateret at han naturligvis har glemt sin tandbørste, susede jeg ned og hentede den frokost han skulle have hentet til mig, mens jeg var i Odense.

Jeg har aldrig været særlig god til impulsive tiltag, jeg ikke selv har fundet på. Det er bare ikke særlig praktisk, når man er sammen med en ung og eventyrlysten journalist. Derfor har jeg været i utallige situationer, hvor han har skyndt sig ud af døren for at dække et eller andet og jeg har siddet tilbage med en følelse af skuffelse, irritation og tristhed over, at tingene ikke gik sådan som jeg havde forestillet mig.
For ikke så længe siden ville jeg være gået helt i panik ved tanken om, at han tog til Spanien uden at jeg fik sagt farvel, og uden at jeg havde haft tid til at vænne mig til tanken.
Men ikke idag.
I dag tænke jeg blot, at jeg håber han får en god tur, og så købte jeg hvidløgsbrød til aftensmaden, mens jeg tænkte lidt over hvem jeg skal skrive ansøgninger til i morgen.

Det var fandme også på tide at jeg kom dertil. Til gengæld tror jeg min bil er sur og giver mig dårlig samvittighed med vilje.

Ude at køre med de skøre

Kan man fare vild selvom man har en GPS?

Det var et retorisk spørgsmål.
Jeg har altid været rimelig god til at finde vej og har aldrig helt forstået at man kan begejstres over en GPS, for man kan da bare kigge på et kort. Jeg har sjældent problemer med at finde frem til nye steder og har en ret god intuition, hvis jeg selv skal sige det.
Men SÅ skete der det, at Journalisten købte en GPS i går, for "den er god at have". I dag skulle han sættes af over på vestkysten ikke langt fra Hvide Sande og så var det jo mægtigt at man bare kunne trykke adressen ind. Og når jeg så skulle køre hjem igen kunne jeg bare trykke på hus-ikonet. Ingen grund til at kigge på kortet. Fabelagtigt.

På vej derover brokkede Journalisten sig lidt over at han syntes GPS tog en dum vej, men han kunne kun huske en lille smule af, hvordan turen så skulle ha' været, så vi hørte bare efter og kom derover uden kvaler.
Da jeg kørte hjem *stadig uden at kigge på kortet* tænkte jeg, at jeg da lige kunne prøve at køre den "rigtige" tur, hvilket bare betød at jeg skulle fortsætte ud af en hovedvej i stedet for at dreje fra den et bestemt sted. Og så kunne GPS vel finde resten af vejen for mig?

Hun fortalte at hun beregnede en ny rute og det gik også godt nok et stykke tid, indtil jeg blev nysgerrig efter at se, hvor langt jeg var kommet. GPS har ikke fået nogen holder endnu så den lå på sædet ved siden af, hvilket ikke just gjorde det nemt for mig. Jeg trykkede på skærmen for at få den til at zoome ud, hvilket den også gjorde. Om jeg så fik trykket på noget andet også, aner jeg ikke. Men på et tidspunkt bad den mig køre til højre, hvilket jeg vidste ville være noget sludder, så jeg fortsatte lige over krydset for at holde ind på en p-plads.
GPS gik i den forbindelse amok og gentog "Beregner ny rute" tre gange i træk uden pause. Jeg forventede eksplosion og skyndte mig ind på p-pladsen. Men den havde i mellemtiden fået beregnet en ny rute og ville have mig til at fortsætte lige ud.
Midlertidigt beroliget fortsatte jeg, men fandt hurtigt ud af at den havde sendt mig ind midt i Varde centrum. Her blev det lidt spændende. Da jeg ikke kunne se GPS når jeg kørte, var det umuligt for mig at regne ud præcist, hvornår jeg skulle dreje. Jeg kørte således forkert en snes gange, mens GPS febrilsk blev ved med at beregne ny rute.
Efter at have holdt på massageklinikkens p-plads for at få overblik kørte jeg lidt videre, kom endelig ud af byen og kørte og kørte. Kom tættere på Ribe og Esbjerg.
Beklageligvis havde jeg ikke helt min vestjyske geografi på plads *jeg havde jo ikke kigget på kortet som jeg plejer* og derfor begyndte panikken langsomt at brede sig, for jeg syntes bestemt ikke det kunne være rigtigt at jeg skulle den vej og jeg var allerede ved at blive temmelig mopset over at jeg skulle helt derud for at komme på motorvejen.
Langt om længe kom jeg til en rundkørsel og GPS ævlede op om, hvilken vej jeg skulle ned af. I stedet for at kigge efter hvad der stod på skiltet, kørte jeg ind i rundkørslen og ud igen, mens jeg undrede mig over at der var nedkørsel til motorvej mod Esbjerg, men ikke Kolding.
Det viser sig så at jeg ikke kunne tælle og var kommet ud af rundkørslen en vej for tidligt. Jeg kunne se skiltet for rundkørslen i bakspejlet og meget tydeligt se det grønne skilt mod Kolding. DO'H!
I irritation slukkede jeg GPS og kørte hjem.

Jeg kom i øvrigt ned af den helt rigtige tilkørsel og havde derfor ikke behøvet at svede tran over at ende i både Esbjerg og Ribe.

Hvæsende Hyundai

Det kan godt være det er morfaragtigt at høre P4, men det er satme god stil at de spiller "Voldsom Volvo" når vi fræser afsted på motorvejen.

Vi fik begge trang til at stritte med lillefingeren, mens vi råbte "Fuck!"