Ude at køre med de skøre III

Jeg har tænkt på noget.

For et stykke tid tiden så jeg et indslag på TV om ældre mennesker og bilkørsel. I dette indslag blev det fortalt, at de mange fordomme omkring ældres manglende evner i trafikken er ganske uden begrundelse i virkeligheden. De kører tilsyneladende glimrende bil, endda bedre end mange af os andre.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at spekulere, om der er noget om snakken alligevel.

Da jeg var på ferie i Tyskland med Lillebror og De Gamle foregik det pr. bil. Min mor har en eller anden latterlig idé om at det kun er Lillebror og Far, der er i stand til at køre i Tyskland *det er jo faaarligt!*, så en anden én var forvist til bagsædet hele turen.
Men ærlig talt.
Hvis jeg havde fået lov til at køre bare en gang i mellem i stedet for min far, ville antallet af nærdødsoplevelser have været væsentlig mindre.
Efter mine forældre fik en spritny bil sidste år har min fars køreegenskaber været mildest talt elendige. Han er mega anstrengt og jeg er sikker på, han har slidt mærker i rattet allerede, sådan som han knuger det. Han kører alt for stærkt ind i svingene, så man flyver rundt omme bagi, og han må ofte op og stå på bremsen *som jo reagerer temmelig brat i sådan en ny bil*, så næsen snitter nakkestøtten på sædet foran.
Derudover sidder han konstant og bevæger rattet fra side til side så man sidder og bølger lidt. Jeg kan forstå hvis han gjorde det i starten, for når man har været vant til at køre i en bil med 10 cm ratslør, så skal man da lige vænne sig til at styretøjet lige pludselig reagerer promte. Men efter et år? Nej.
Det er faktisk så slemt, at på en tur gennem Harzen blev jeg lidt småkøresyg og måtte forlange at Lillebror kørte resten af vejen.
Derudover er han blevet panisk angst for vejsider og kører således helst på midterstriberne. Ikke særlig fedt når tyskerne blæser forbi med 150 km/t to cm fra bilruderne.
Desuden kørte han 60 km/t på hovedvejene dernede *hvor man må køre 100*, fordi det jo er så faaarligt at køre dernede. Jeg bønfaldt ham flere gange om at sætte farten op, fordi han fremprovokerede sindssygt mange hazarderede overhalinger.
Forleden var vi så ude at køre her i området med Kragen bag rattet. Og ved gud om ikke også hun sidder og hiver rattet fra side til side.
Så hold dog det rat STILLE!
Min mor har nu altid været en elendig bilist - hun holder eksempelvis gerne tilbage selvom der er grøn pil, for "man kan jo ikke stole på at de andre holder tilbage for rødt". Til gengæld kan du stole på, at der en dag er en, der brager op bag i dig. Det er et spørgsmål om tid.
Men hvorfor faen blev min far pludselig en elendig bilist? Er det alderen eller er det den nye bil?

Jeg tænker begge dele.
I hvert fald frygter jeg for mit liv hver anden dag, når min pendlermakker, en mand i 50'erne *han er jo også halvgammel*, skal køre os på arbejde. Han kører nemlig også helst på midterstriberne - gerne halvvejs ude i overhalingsbanen. Og så slingrer han big time. Et under han ikke er blevet stoppet af politiet endnu under mistanke om spritkørsel. Og så har jeg ikke engang nævnt de situationer, hvor han er trukket direkte ud foran overhalende, eller næsten har stillet sin bil på køleren af den bil han overhaler.
Men måske har dårlige bilister bare været dårlige altid? Man har måske bare ikke bemærket det tidligere? Og når man så opdager det, tænker man "det er også fordi han/hun er ved at blive gammel".
Jeg ved det ikke.

Min morfar har, så længe jeg kan huske, ikke været fan af glidende drejning. Når vejen drejer slår han til rattet i den ønskede retning, så bilen bevæger sig den rigtige vej lidt af gangen.