Løg

Nu har jeg så været ude på det nye job i en måned - uden at blive fyret, wahey!
Det er alligevel lidt imponerende så hurtigt en hjerne kan komme op i gear igen, når den bare bliver stimuleret en smule. For et par måneder siden kunne jeg dårligt sætte tre ord sammen i en sætning og så huske den fem mins senere. Nu får jeg avancerede ideer til alt muligt og kan endda koncentrere mig længere tid af gangen. Hvem skulle nu have troet det.

Jeg er i øvrigt sikker på at jeg, på trods af at jeg bliver latterligt underbetalt *hvad man ikke lever med for at få job*, er havnet det helt rigtige sted.
Mine kolleger er i hvert fald lige min stil. Tonen er tilpas grov, ækel og ubehøvlet til min smag og jeg er efterhånden tilbage i tidligere tiders storhed mht. at være grim i munden *kom ud af træning da jeg var færdig i skolen*. Kommer man ude fra kan miljøet godt virke lidt syret og er man meget politisk korrekt med en holdning om at man ikke må træde nogen religioner, folkeslag eller enkeltpersoner over tæerne, vil man næppe bryde sig om at være der. Men da jeg ikke er så sart, og godt mener man kan joke med hvad som helst uden nødvendigvis at have en ondskabsfuld bagtanke, så passer jeg ret godt ind.

Jeg er faktisk allerede blevet så integreret at jeg ikke længere studser over den daglige snak om ristede løg ved frokosten, men nærmere undrer mig, hvis den ikke kommer. De er alle ret glade for spegepølse med ristede løg.
"Må jeg tage dine løg?"
"Gu' må du ej, bøsserøv"
eller
"Må jeg smage dine løg?
"Hvor er du klam"
eller
"Vil du ikke have nogle løg?"
"Næh, jeg gider da ikke sidde og sutte på dine sure løg"

Etc. Etc. I lååve it.