En af de dage..

Det har ganske enkelt været en lortedag.
Den startede egentlig allerede igår, da jeg for 117. gang fik afslag på et job og således igen ikke havde nogen umiddelbar udsigt til at slippe væk fra mit elendige butiksarbejde og ud i den rigtige verden. Frustrationerne over at sidde fast midt i ingenting og ikke få noget brugbart ud af mit liv skyllede ind over mig ved sengetid, hvilket resulterede i at jeg mildest talt var pisse sur da vækkeuret ringede kl 5.15 i morges for 7. dag i træk (nå nej, i weekenden ringede det kl 4.45). Hvor mange mennesker vågner op til lyden af fuglekvidder, vågner jeg op til lyden af de 70 sædvanlige krager, der beboer området længere nede af vejen. Efter at have bandet over det, kunne jeg til min rædsel konstatere at jeg ikke havde flere tshirts og måtte trække i en langærmet trøje, velvidende at tempeturen, når jeg skulle hjem igen, ville være på 50+ i bilen. Pga. af denne forvirrende situation, af den slags situationer jeg ikke magter så tidligt om morgenen, blev jeg sent på den og måtte storme ud af døren.
Jeg troppede op på arbejde iført tordensky og had til alt og alle, bare for at se at ingen havde styr på noget og jeg derfor måtte arbejde ekstra hårdt for at samle op på de andres sløseri.
Den Lille Bagers So af en kæreste havde nok engang ændret i vagtplanen uden at gøre den ramte person opmærksom på det og derfor var der udsigt til at Soen skulle være alene på arbejde hele aftenen, hvilket naturligvis ikke huede hende. Hun kom selvfølgelig og plagede for at jeg skulle blive længere på arbejde for hendes skyld og da jeg blankt afviste, blev hun eddikesur og stemningen blev ret træls. Hun blev specielt giftig, da jeg kækt nævnte at jeg da kunne være alene på arbejde i mandags (Det havde de intet problem med), så hvorfor skulle hun ikke også kunne være alene i aften?
Dernæst skambrændte jeg begge mine arme på en bageplade, der just var kommet ud af ovnen.
I løbet af dagen steg tempeturen til lidt over midten af vores solsystem så jeg kom til at svede som en hest og blev rigtig klistret. Ingen god ting, når der flyver mel omkring én i et væk og jeg var få krummer fra at ligne en kagemand.
Som om det ikke var nok, er jeg græsenke de næste fem dage fordi Journalisten er taget på morskabstur med arbejdet, og der er derfor ingen til at høre på mine beklagelser. *Det er så her I kommer ind i billedet :D *

Der er dog som regel altid lyspunkter trods al elendigheden og aftenens lyspunkt består i at jeg sidder på min terasse med benene oppe og computeren på knæene, mens jeg lytter til de få småfugle der har taget plads i træet på parkeringspladsen. Vejret er stille og stadig så lunt at jeg blot har en stropbluse og et par shorts på.
Og der er masser af røde jordbær på mine planter.