Det alvorlige hjørne

Så blev Lillebror student og fejret på behørig vis.

På vej hjem i bilen blev jeg overmandet af en tilstand jeg tror de fleste mennesker kender. Den, hvor man tænker en tanke som leder til den næste etc. etc indtil det man befinder sig et helt andet sted end i begyndelsen.
Således hørte vi Nova.fm i radioen, der spillede Celina Ree med Når Du Rør Ved Mig. Når jeg hører den sang kommer jeg til at tænke på 18-årige poptøser. Dont ask why. Derfor var det næste naturlige skridt i tankerækken selvfølgelig denne unge kvinde, der døde en tragisk død. Og så var det at rædslen slog ned i mig. Tænk, hvis det var min lillebror. Han har dristet sig til at få et kørekort og det hjælper absolut ikke. Inde under solbrillerne begyndte tårerne at trille ned.

Jeg tror de fleste er bange for at miste nogen tæt på, eksempelvis forældre eller søskende, og børn for dem der har den slags.
Jeg synes naturligvis også det *trods alt* ville være en katastrofe, hvis mine forældre, Journalisten, min søster eller hendes børn pludselig døde utidigt eller skulle få en uhelbredelig sygdom. Men min største skræk i livet er at miste min bror. En langt stærkere følelse end hvis jeg skulle miste nogle andre familiemedlemmer. Hvorfor det forholder sig sådan ved jeg ikke.

Måske er det fordi han er min lillebror i allerbogstaveligste forstand. Jeg er 7½ år ældre end ham. Mine forældre har ikke haft det store held med at få børn efter planen, så derfor er der 6 år mellem min søster og jeg, og således 13 år mellem min søster og bror. Min søster flyttede derfor hjemmefra da min lillebror kun var 5 år og så hang vi jo på hinanden. Som storesøsteren, der jo snildt lige kunne aflaste min mor, brugte jeg mangt en eftermiddag på at hente ham først i børnehaven og senere i fritidsordningen.
Det var mig, der hjalp ham til at lære at læse, da min mor havde mistet tålmodigheden og nægtede at acceptere at han havde lidt svært ved det. Jeg har automatisk kæmpet en kamp for at han ikke skulle døje med de samme forventninger og krav fra vores mor, som min søster og jeg kæmpede med.
Eksempelvis fik jeg gennemtrumfet at knægten selv måtte bestemme om han ville på gymnasiet eller ej. Det valg fik vi andre ikke, sådan var det jo bare.
Jeg elsker at tilbringe tid med min lillebror og gør alt hvad jeg kan for at få ham til at komme herned på ferie når han har tid. Så tager vi ud og fisker, laver mad sammen og ser plathumorfilm eller spiller Trivial Persuit.
Engang i mellem bliver jeg ringet op og får følgende besked:
"AAAAARRRRGH mor driver mig til vanvid!!"
Og så får jeg alle historierne og så sladrer vi lidt om det.

Vores yndlingsdiciplin er at tage stygt pis på vores mor.