Nu har jeg så været ansat i det nye job i godt to uger og det er absolut ikke kedeligt.
I bageriet findes der Den Store Bager *han er temmelig tyk* samt hans søn, Den Lille Bager. Det er Den Lille Bager, der styrer den daglige drift af bageriet.
Efter jeg havde været der i ca. 5 mins fik jeg en mistanke om at en af de andre piger dusker Den Lille Bager. Og ganske rigtigt, de har netop købt hus sammen. Og det er jo godt nok for dem. Man skulle jo så tro at når man har sin kæreste ansat i sit firma ville man forvente at hun var et godt eksempel for de andre piger. Men sådanne ambitioner har han tydeligvis ikke på hendes vegne. I hvert fald gør hun præcis som det passer hende og hvornår det passer hende. Den første dag jeg var der, lod hun mig stå alene i butikken på et tidspunkt for at drikke kaffe og spise flødekager ude bagved, mens hun snakkede med Den Lille Bager i telefonen for femte gang.
Hun betragter sine arbejdstider som vejledende og laver dem blot om så de passer ind i hendes planer. Således blev jeg igår sidst på dagen ringet op fordi hun havde lavet en drastisk ændring i min arbejdstid idag. Det havde hun bare lige glemt at fortælle mig. Heldigvis kan Den Store Bager ikke tie stille, så inden længe havde jeg klemt ud af ham at hun var, sammen med Den Lille Bager, til tøjmesse i Herning...! Det var hun åbenbart lige kommet i tanke om at hun skulle.
En af de andre piger kunne fortælle mig at det er meget normalt, at hun også tilpasser vores andres arbejdsplaner efter hendes hoved.
Derudover måtte jeg undskylde overfor nogle kunder som Den Lille Bager havde lovet at bage nogle glutenfri kager til, men som han ikke havde nået at bage fordi han skulle til den der messe.
Det er vel ikke nødvendigt at nævne at stemningen er temmelig dyster blandt de andre piger?
Den Store Bager har ikke styr på mange ting og derfor ser man tit ham give en af pigerne besked på at pakke nogle ting til en af de andre bagerfilialer og så se en anden pige løbe bagefter og pakke det hele ud igen, fordi det allerede er blevet pakket én gang.
Der er også den midaldrende ekspedient, der SNAKKER. Jeg er bekendt med alt omkring hendes privatliv og det er kunderne i øvrigt også. Hvad enten de har lyst til at høre om hendes spådomme vedr. hendes datters tredje barns fødselsvægt eller ej.
De fleste af mine kolleger synes det er synd for mig, at jeg ikke kan få det fede job og derfor må arbejde deroppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar