Cirkus er i byen

I dag har der udspillet sig en situation som giver et rigtig godt billede af min familie i en nøddeskal.
Mine forældre og min lillebror har været på ferie i Tyskland de sidste godt to uger og havde planlagt at tage hjem på søndag. Min ikke helt normale moster havde så fået til opgave at tage ud til huset og vande planter engang i mellem. Min mosters særhed fortjener egentlig et blogindlæg for sig selv, så det vil jeg lige tage op til overvejelse. I korte træk er hun så sær i sit hoved at hun blev førtidspensioneret som 35-årig fordi hun ikke er særlig god til at omgås andre mennesker. Et lille eksempel: Hun blev uddannet sygehjælper i tidernes morgen og fik et drømmejob på fødegangen. Det job blev hurtigt fortid fordi hun, som ikke selv har børn, gik rundt og sagde til de fødende at de skulle holde op med at pylre og tage sig lidt sammen. Så ondt gjorde det jo heller ikke (!). Som årene er gået er hun blevet mere og mere speciel og der bliver uddelt forklaringer på forhånd til venner af familien, der ikke har mødt hende før.

Any who, hun havde jo så fået meget strikse instruktioner om, hvordan og hvorledes med dette her potteplantevanderi (det er nødvendigt med præcise ordrer) og så havde mine forældre lagt en seddel, hvor der stod mit telefonnummer og besked om at ringe til mig, hvis der nu skulle være et eller andet galt.
Hun ringede en enkelt gang i sidste uge fordi hun var lidt nervøs for fiskene i havedammen, da hun ikke havde fået at vide om de skulle fodres. Så det er gået helt fint.
Indtil i dag.
Jeg var på arbejde fra 13.30 til 20.30 og jeg må ikke have min mobil på mig. 16.30 var jeg nede i kælderen og fikse noget og så lurede jeg lige på mobilen. Der var blevet ringet kl. 15.15 og lagt en besked. Hun var ude i mine forældres hus, hvor der havde været strømsvigt og nu vidste hun slet ikke, hvad hun skulle gøre.
Jeg forsøgte så at ringe til hende, men hun var taget afsted med bussen på det tidspunkt, så jeg kunne ikke få fat i hende (hun ville ikke kunne magte en mobiltelefon, så sådan en har hun ikke).
Efter arbejde fik jeg så fat i hende og fik hele historien, som faktisk var meget længe om at komme til det interessante, da jeg selvfølgelig først skulle høre at hun havde låst døren op. Så var hun gået på toilettet og dernæst havde hun kigget lidt i haven. SÅ var hun gået ud i køkkenet, hvor hun havde bemærket at der ikke var noget ur på ovnen og derefter havde erfaret at køleskabet var fyldt med fordærvede madvarer og at der kom rødt væske ud af fryseren.
Herfra følger en række begivenheder og jeg genopfrisker lige: Hun forsøgte at ringe til mig 15.15 og kl 16.30 var hun gået. Så på en time og et kvarter var følgende sket:
Hun havde konstateret at jeg ikke ringede tilbage øjeblikkeligt. Så var hun gået ind til naboen og havde spurgt efter hjælp. De havde sammen gennemrodet hele bryggerset for at finde relæet. På et tidspunkt får de skaffet strøm igen og det hele starter igen. Naboen mente dog at der skulle en elektriker til (hvorfor, ved jeg ikke). Her starter første panikrunde så og hun begår sin første fejl. Hun venter ikke på at jeg ringer tilbage. Dernæst begår hun sin anden og største fejl, hvilket jeg efterfølgende gav hende en lille skideballe for.
Hun ringede til min morfar.
Først beordrede han min moster til at lade fryseren være så den kunne fryse det hele igen. Super genialt, så nu kommer mine forældre hjem til en fryser fyldt med fordærvet kød som de så kan slukke for igen før de kan komme til at gøre den rent for alt det kødsaft der er løbet ud. Panikrunde nr. 2 startede da han dernæst valgte af en eller anden grund at ringe til min onkel og så havde de rigtig siddet og hidset hinanden op. Min onkel ringede derfor til min mor og skabte god panik hos dem.
Min moster sagde så til mig at mine forældre var på vej hjem på grund af det og det var så ca. her jeg var ved at springe i luften. For hvad skulle de tidligere hjem pga. det for?
Alt dette på en time. Havde hun blot ventet til jeg havde ringet tilbage og ikke blandet de andre to ind i det, havde der ingen problemer været. Min onkel og morfar er eksperter i at piske en situation op til noget den absolut ikke er. Journalisten og jeg var jo bare kørt til Århus i morgen og havde gjort køleskab og fryser ren og vi havde købt noget nyt mad til dem. Så ca. her kastede jeg den lille skideballe ind med dekret om at hun, hvis hun skal passe huset en anden gang, ikke foretager sig noget som helst før hun har snakket med mig.

Jeg ved dog af erfaring at man altid lige skal klappe hesten en anelse, når man har med de mennesker at gøre, så jeg ringede min lillebror op.
Det viser sig så, at da min onkel havde ringet til dem var de helt oppe ved Hamborg (de var på bilferie) og havde allerede igår bestemt sig for at tage hjem. Men da fornuftig kommunikation ikke rigtig fungerer i vores familie havde det hurtigt ændret sig på vej gennem kommandolinjen til at de var kørt fordi der havde været strømsvigt. Sådan var det ikke, de kunne bare ikke finde på mere at se på dernede og gad egentlig ikke være på ferie længere.
Jeg har aftalt med Lillebror at han lige giver en melding senere om, hvordan huset rent faktisk forholder sig når de kommer hjem om en times tid. Det er ikke nodvendigvis så slemt som min moster har fortalt.
I mellemtiden ringede Journalisten og bekendtgjorde at nogle kolleger ville invitere på en pils på stambaren, så jeg tror jeg vil begive mig ud i den fugtige fredag aften.

Efter ni dage på work skulle det ikke blive særlig dyrt at få en lille skid på.