Jeg kunne ikke forstå at de ikke tog telefonen hos Kontaktlinseinstituttet, da jeg ringede for at bestille tid til tjek. Det lykkedes mig først at komme igennem til sekretæren, da jeg havde gennemskuet at jeg havde forsøgt at ringe Ungdommens Fællesråd i Århus op og derefter tastede de korrekte numre i stedet.
Jeg havde perfekt syn hele min barndom. Indtil jeg blev ti år og pludselig ikke længere kunne læse underteksterne på tv'et. Siden har jeg været temmelig nærsynet og mit syn bliver langsomt værre og værre. Men jeg måtte jo til optikeren og have briller. Jeg hadede det. Som om jeg ikke blev mobbet nok i forvejen kunne jeg nu skrive brilleabe på mit CV. Derfor har jeg sværget til kontaktlinser lige siden mine forældre gav mig lov til at få dem.
Mit første sæt kontaktlinser var den slags, der kun måtte sidde i øjnene i 12 timer af gangen. Heldigvis blev heldagslinser hurtigt opfundet til rimelige penge og jeg har kun et enkelt par briller. Dem bruger jeg om morgenen inden jeg tager linser på og om aftenen så jeg kan se hvor min seng er. En gang i mellem får jeg styrken rettet til, men jeg har dem så lidt på at jeg sjældent opdager, hvor meget forkerte de er i styrken. De få gange, hvor jeg har været tvunget til at bruge briller har været virkelig irriterende.
Jeg har generelt aldrig brudt mig om briller. Da jeg var barn kunne jeg slet ikke holde ud, hvis min mormor tog sine briller på. Jeg syntes, hun så streng ud. Det samme gjaldt min morfar og jeg elskede, når han skulle bakke bilen ud af garagen, for så tog han altid brillerne af og afslørede nogle bitte små prikker som øjne, der fik ham til at ligne et berømt blindt pelsdyr.
Derfor må jeg stille mig helt uforstående overfor, at briller er blevet så voldsomt moderne. Selvfølgelig skal man ikke gå med triste briller, men jeg synes måske det er gået lidt over gevind. Nu skal man jo have adskillige forskellige par, så man kan vælge det par, der passer bedst til dagens outfit.
Jeg kan naturligvis slet ikke sætte mig ind i at man kan finde på at tage et par briller på selvom man ikke har dårlige øjne. Men også den slags brillestel man kan få, hvis man har dårligt syn, må jeg forbløffes over.
Pludselig skal alle smykkefirmaerne designe brillestel og de fås i alverdens farver og med diverse bling. Stængerne på nogle briller er mega tykke for ellers er der ikke plads til alt pynten.
Jeg synes det er synd. Det tager opmærksomheden væk fra folks ansigt og gør dem til anonymiteter bag et hidsigt par briller.
Min tysklærer i folkeskolen sad engang og gloede drømmende på mig, hvorefter hun erklærede "De briller klæ'r dig altså bare så godt". Folk omkring mig har også spurgt om ikke jeg skal til at gå med briller igen, nu hvor det er blevet smart, for det klæder mig jo så godt. Men jeg må melde pas. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det og så er det lige meget om det ser pænt ud. Det er lidt ligesom at sige til en teenagepige at hun ikke er tyk.
Men det kommer jeg nok til at ændre holdning til, for der er udsigt til at jeg snart skal have læsebriller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar