torsdag den 9. juli 2009

Ligegyldigt frisørsnak

Jeg forsøgte egentlig at få mit hår til at vokse og blive langt. Og det var da også nået ned under skuldrene. Det skulle studses og mit pandehår var en katastrofe, så jeg tænkte at det vist var på tide at gøre noget.

Jeg har oplevet at få én klipning jeg har været glad for. Nogensinde. Det er sjus fem år siden. Dengang blev jeg klippet én eneste gang af den mest kompetente og fantasifulde frisør, jeg nogensinde har oplevet. Da jeg skulle klippes igen et par måneder senere var hun væk. Og der var ikke nogen af de andre kællinger i salonen, der kunne fortælle mig, hvor hun så havde fået job. De havde sjovt nok fået hukommelsestab alle sammen.

Da jeg kom i gymnasiet havde jeg hår ned til røven men fik det klippet af. Det blev klippet op til skulderne med lidt etager i og med pandehår. Og sådan har det faktisk set ud siden (med undtagelse af den fabelagtige ovennævnte frisure).

Det kan godt være det er mig, der forlanger meget, men er det overhovedet ikke muligt at finde én eneste frisør i dette land, der kan klippe andet end en standard skulderpage med etager?


Nå, men min frisør gennem det sidste år havde klippet spidser og lavet pandehår så det så acceptabelt ud. Og syntes det var en fin ide at lade håret vokse lidt.
Nu er hun gået på barsel og så måtte jeg jo til at finde på noget andet. Da jeg ikke rigtig havde nogle vidneberetninger fra frisørkyndige kvindfolk, valgte jeg at prøve Journalistens fortrukne frisørsalon, som formår at klippe en nydelig korthårsfrisure på ham. Man skulle synes det ikke er et problem, men der er en anden frisør her i byen der har fejlet groft i forsøget på at klippe Journalistens hår.

Jeg burde ha' vidst det. Efter et lidt forkølet forsøg på hovedbundsmassage fra frisøreleven kom en ung frisør hen for at klippe mig. Og jeg går automatisk i panik, hvis ikke frisøren selv har lækkert hår. Og hende her havde en utrolig tarvelig frisure. Men man skal jo ikke dømme udfra udseendet, så jeg lavede lidt åndedrætsøvelser og fortalte hende, hvad jeg var ude efter.
Tre kvarter senere kom jeg ud med - nemlig - skulderpage med etager. Jeg efterspurgte lidt spræl til mit pandehår og da jeg havde sat hende til at rette sit arbejde to gange, kunne det gå an og jeg gik bort med anstrengt mine, dækket af små hår på alt mit tøj.
Jeg har lidt svært ved at acceptere at jeg enten kan vælge mellem helt kort hår, hvilket jeg ikke har lyst til igen, og så skulderlang page i etager. Det er til at kaste op over.

Jeg vil derfor gerne efterlyse en god frisør, hvor som helst, da jeg tydeligvis ikke er i stand til selv at støve en op.

3 kommentarer:

  1. Kære Aurelia

    Du skulle have været en tur med undertegnede i Madrid i sidste uge. Det viste sig at der var Gayparade, og det skulle undre mig meget, hvis der ikke var en stor del af de lømler, der kunne noget med kam og saks... Village people har forøvrigt ikke levet forgæves;-)

    SvarSlet
  2. Gætter på at du ikke kan bruge en frisør på Nørrebro i kbh til noget :-D

    SvarSlet
  3. @Cosmo
    Du har fat i noget der. Måske er det i virkeligheden løse håndled, der gør en god frisure

    @Inanna
    det er sgu lige før jeg kunne finde på at tage over bæltet for at få en fornuftig klipning.
    Det er jo til at få dårlige nerver over, det her :D

    SvarSlet