Sjov med billeder III

Sjov med billeder I, II

Som fortalt sidste gang bruger jeg en del tid på at glo på nettet og denne gang er det rene netscreenshots vi skal more os med. Eller det er nok ikke helt det rigtige begreb at bruge, når man kigger på det første shot jeg tog på JV.dk en dag:

Enten er det en ensporet netredaktion de har eller også er det en ufattelig tragisk by vi har med at gøre her.

Noget helt andet, jeg går og pusler lidt med, er et nyt koncept her på bloggen som jeg har tænkt mig at kalde googleri. Det går i al sin enkelthed ud på at udbrede, hvilke googlesøgninger der har givet links til min blog. Selvom jeg må erkende at mine googlehits ikke er helt så sjove som dem bl.a. Infotainer kan præsentere, synes jeg alligevel de er værd at bringe på bane, hvilket jeg så vil gøre i et senere blogindlæg. Her er først en smagsprøve som egentlig ikke er sjov, men som jeg alligevel synes er lidt hyggelig, for det første fordi den er fra svensk google og så fordi den placerer mig og The City Girl lige efter hinanden, med to meget forskellige reaktioner på det googlede emne. *Det er mig med De hundrede, hvis nogen skulle være i tvivl*

Det sidste stykke tid har jeg fundet en del kodebugs i Facebook, som skærer i hjertet på en softwareudvikler som mig selv. At de ikke har fanget alle deres fejl er egentlig ikke så mærkeligt. Det er desværre meget normalt inden for branchen at man ikke gider bruge tid på at teste sit arbejde ordentligt *bitter*, men forleden så jeg det her, som jeg ikke er så imponeret af. Hvis man insisterer på at oversætte Facebook til dansk, hvilket det bestemt ikke egner sig til *En knap der hedder "Slå op"...Hvad tænker de på???*, så kan man i det mindste lave en lille smule konsistens:

Jeg må erkende at jeg aldrig har haft de store tanker om Ekstrabladet og deres pålidelighed og jeg synes heller ikke altid de har en særlig pæn måde at skrive på. Derfor har jeg aldrig særlig store forventninger til dem og kan ikke chokeres ret nemt. Men alligevel. Har de ikke sænket standarden lige voldsomt kl. 11.35?

Afslutningsvis bringer redaktionen lige endnu en perle fra bt.dk *de svigter mig aldrig*:

Og det der er ikke et sjældent syn, det sker forholdsvis tit.

Af og til skulle man tro de havde en række folk til at fylde deres website ud som på ingen måde kommunikerer bare en lille smule sammen.

En side af to sager

Jeg oplevede noget nyt idag.

Jeg tog imod en folder på gaden idag, der hed "Kvinden i Islam". Jeg har aldrig før oplevet at få islamistiske skriverier udleveret. Det plejer altid at være Jehovas vidner. En overgang, i Århus, stødte jeg faktisk så regelmæssigt på dem, at jeg havde dem mistænkt for at udse mig særligt som offer *lidt paranoia kan man jo altid have*. Jeg fik sjældent besøg af dem ved døren, det var altid på gaden. Altid i jakkesæt og med navneskilte med skriften "Ældste"+ navn. Hvis jeg havde tid tog jeg gerne en rask lille diskussion med dem. Jeg er udpræget tilhænger af videnskab som forklaring på vores oprindelse. Ikke at jeg nødvendigvis tror at vores nuværende billede, darwinismen eksempelvis, er den absolutte sandhed, men jeg tror bestemt ikke på at vi er kommet til verden på den måde man kan læse i forskellige oldgamle bøger. Derfor lagde jeg aldrig fingrene i mellem, når jeg diskuterede med dem og de fleste opgav da også at omvende mig. Et par meget vedholdende unge mænd var dog ret sikre på at de kunne få mig oplyst og foreslog at komme hjem til mig og sammen kunne vi læse lidt Bibel og sådan. Det var sådan set intet problem, såfremt de samtidig lige gad bladre lidt i de evolutionsbøger jeg havde på hylden pga. mit biologistudium. Det havde de mærkeligt nok ikke lyst til, så den kaffedate blev ikke til noget.
Pudsigt nok har jeg ikke set skyggen af dem siden jeg en dag blev stoppet foran sexbutikken i Banegårdsgade i Århus, men afslog at snakke med den unge mand *som i forvejen så meget usikker ud* for jeg skulle altså lige ind i sexbutikken og hente noget.

Nå, men den der islamiske folder tog jeg med mig og gav mig til at læse i den. Den starter ud med "Meget er blevet sagt om kvinden i Islam, men mest af folk som ved meget lidt om Islam". Sådan, tænkte jeg. Lige på og hårdt, det er det der fungerer bedst.
Folderens budskab er meget tydeligt at gøre opmærksom på at kvinder ikke bliver undertrykt af Islam og den er udgivet af Islamisk Trossamfund, sikkert i kølvandet på alt det ballade med tærklæder og burkaer osv.
Men de begår lidt den samme fejl som Jehovas vidner gjorde *selvom det naturligvis er en ret anden situation*, som gør det lidt svært for mig at sætte mig ind i det. De går ud fra at jeg, som læser, er et lige så religiøst menneske som dem selv.
De sammenligner bl.a. med kristendommen, jødedommen og katolicismen som argument for at kvinderne er bedre stillet i Islam. Eksempelvis påpeger de Evas status som ond fristerinde, ansvarlig for Adams fald. I mit hoved er Adam og Eva sådan set fiktive personer og derfor ret ligegyldige.
De henviser til ex. katolicismen ved at påpege at nonner også dækker sig helt til med slør og alting og anses med respekt i modsætning til de muslimske kvinder, der betragtes som værende undertrykte. Der er bare lige den forskel at nonner udgør en meget lille andel af det samlede katolske samfund og det er derfor ikke en almindelig forekomst sådan som sløret er for muslimerne.
I folderen er der citeret adskillige udemærkede passager fra Koranen og den kommer med en masse gode argumenter i forhold til ægteskab, uddannelse, moderskab etc. Jeg synes i bund og grund der gøres et ganske fint forsøg på bringe lys over de åbenbart misforståede forhold, men jeg synes nu stadig det er uheldigt at den nuværende tilstand for kvinder i islam meget ofte sammenlignes med situationer i vesten som ikke er nutidige. Der bruges bl.a. et eksempel, hvor det påpeges at muslimske kvinder beholder deres eget navn når de giftes i modsætning til de vestlige kvinder som får manden navn fordi kvinderne i gamle dage blev manden ejendom ved ægteskab. Det er meget fint, men sådan er det jo ikke mere. Det er jo ren tradition og kvinderne kan jo beholde deres navne, hvis de vil.
I forbindelse med polygami henviser de til det gamle testamente, hvor polygami åbenbart var normalt for profeterne og derfor bør jøderne og de kristne ikke kritisere islam for at tillade polygami. Igen kan jeg ikke rigtig se hvad det har med nutiden at gøre. Men der hvor jeg synes det for alvor kniber med argumenterne er den følgende passage, hvor der står "Selv Jesus kritiserede aldrig den jødiske lov for polygami og var derfor enig i den."
Nå. Vil det så også sige at Morlille rent faktisk er en sten?
Jeg synes det var en interessant folder at læse og jeg synes det er en rigtig god ide at forsøge at udbrede budskabet på denne måde. Jeg synes at argumentationen mange gange var ret god og tankevækkende, men andre gange helt ude i hampen og ikke gavnende for budskabet. Men jeg er jo også en person, der ikke er tilhænger af at man indretter sin levevis slavisk efter gamle skrifter skrevet i en længst svunden tid.

Måske havde det hjulpet, hvis folderen var blevet uddelt af en kvinde.

Eftertænksomhed II

Eftertænksomhed I

Hvad sker der, hvis man pavabehandler en rustvogn?

Gammelt nyt

Jeg synes det er lidt sjovt med gamle mennesker. Der kan være en verden til forskel på dem.
Nu fx. i vores husholdning. Journalisten har sin mormor på 84 år og jeg har min morfar på 89 år og de er komplet som nat og dag. Journalistens mormor er ikke i så fysisk god form, har haft engelsk syge som barn og er pillemisbruger. Da hun måtte indlægges på sygehuset pga. nyre- og blæreproblemer *ikke så mærkeligt med alle de piller hun har ædt gennem tiden. Stakkels nyrer*, blev hun forvandlet til et frådende monster da sygeplejerskerne troede de skulle styre, hvilke piller hun skulle spise. Det skulle de naturligvis overhovedet ikke blande sig i og det ville jo også være en skandale, hvis det blev klarlagt at der ikke er nogen grund til at tage 90% af pillerne *ikke at hun ville acceptere et sådan fakta*. Hun kommer ikke ud med undtagelse af en sjælden tur på kirkegården eller når hun skal på sygehuset. Hun lever gennem os andre og forventer at vi fortæller vidt og bredt når vi kommer på besøg.
Men hun er også et ufatteligt kærligt menneske og jeg har aldrig set et menneske forgude sin familie så meget. Der er ikke grænser for glæden når vi kommer på besøg, og taknemmeligheden over at vi kan få tid til at besøge hende er overstrømmende. Nogen gange synes jeg faktisk det er lidt for meget. Jeg er mildest talt ved at kaste op når hun står og læner sig op af Journalisten *hendes hoved passer lige midt på hans mave* og næsten begynder at hyle over, hvor skønt det var at vi kom forbi.

Men jeg er jo også vokset op med min morfar. Han lever i allerhøjeste grad sit eget liv. Han har spillet bowling lige så længe jeg har eksisteret *han bildte mig engang ind at hans bowlingkugle var en globus over månen* og han kører stadig bil. Han havde egentlig lovet at lægge sit kørekort når han bliver 90 til maj, men det har han vist droppet igen. Han har i hvert fald lige købt en ny brugt bil efter der havde været indbrud i den gamle. Han har en mega fladskærm og har også bedyret at han vil have en mobiltelefon. Men han er jo trods alt en halvgammel mand efterhånden, så nu skal han have fikset sin hofte, hvilket betyder at han må indstille sin bowling i et pænt stykke tid. I går fortalte Lillebror så at morfar mente at den mest åbenlyse løsning på det problem var naturligvis at købe en Wii, for så kan han spille bowling på den. Det er jo klart. Så sådan én har han købt.
Til sammenligning får Journalistens mormor et gevaldigt problem når det analoge signal lukker, for hun kan ikke overskue en ny fjernbetjening. Det er blevet foreslået at hun skal have et nyt tv, men det er udelukket at det skal være en fladskærm *hun er ikke helt med på at man efterhånden ikke kan få andet*, for man kan ikke stille en vase med blomster oven på en fladskærm. Min svigerfar tilbød så at hænge en lille hylde op over tv'et og så hun kunne stille vasen dér, men det nytter ingenting, for der hænger Fiskeren *et utroligt ækelt maleri* og det kan under ingen omstændigheder flyttes. Nu er det blevet besluttet at vente og se hvad hun vil gøre, når signalet forsvinder.

Forleden så jeg reklamen fra TDC med Bent Fabricius. Han er lige så gammel som Journalistens mormor.

The Exercist

Jeg har tit spekuleret over om jeg ville egne mig bedst til at være alene. Journalisten siger nej, men han risikerer jo også at blive smidt på porten, hvis han siger ja.
Nå, spøg til side.
De perioder, hvor jeg har været alene, har jeg været slank og veltrænet, veludhvilet og i balance med mig selv - så vidt jeg husker i hvert fald.
De perioder, hvor jeg har været i forhold har jeg været 10 kg tungere, slap, i næsten kronisk søvnunderskud og i temmelig mental ubalance - så vidt jeg husker i hvert fald.
Jeg er nemlig ikke helt klar over om min hjerne spiller mig et puds.
Uanset om den gør eller ej er den fysiske tilstand et ret håndgribeligt fakta. Mad interesserer mig ikke synderligt meget og jeg er ikke særlig god til at lave det. Så når jeg er alene består min mad typisk af noget kød og grøntsager stoppet i en gryde. Så varierer jeg bare ingredienserne og en gang i mellem snitter jeg lidt salat også.
Så en gennemgående sund kost som bare skal skovles indenbords. Derfor har jeg været slank, når jeg har været alene.
Når jeg har været i forhold (lige som nu) hygger jeg alt for meget. Så er vi to om at spise maden og så sætter jeg lidt større forventninger til mig selv op og vil gerne lave noget mad, der er lidt mere spændende og noget som jeg ikke ville gide lave, hvis jeg bare var mig selv.
Kartoffelmos fx.
Derudover får jeg ikke trænet ret meget fordi jeg hellere vil hygge mig med kæresten når vi rent faktisk har fri på samme tidspunkt *ja tak, verdens dårligeste undskyldning*. Jeg er et udpræget rutinemenneske og hvis jeg ikke kommer til træning på fastlagte tidspunkter, som helst kommer i forlængelse af anden aktivitet uden for huset, så har jeg utroligt svært ved at komme afsted. Jeg er vokset op i et hjem, hvor motion blev betragtet som et irritationsmoment man helst for alt i verden skulle undgå. Derfor har jeg aldrig fået et godt og sundt forhold til motion og det bider mig i måsen nu.
Nu har min læge dog ordineret rigelig motion af hensyn til mit mentale helbred og det kan være det kan få mig til at komme ud af døren. For jeg ved at jeg elsker det når jeg først er kommet i gang. Jeg har derfor støvet mine spinningsko af og fundet mine træningsbukser frem *som strammer helt vildt fordi jeg har taget på. Øv.* Hvis jeg nøjes med at tage en dag af gangen må det da for fanden kunne lade sig gøre at få lidt muskler igen.

Det er dødurimeligt at det er de dårlige vaner der er nemmest at tilegne sig.

Statement

Efter en hel dag under dynen foran TV'et, et par kodimagnyler, kaffe, pandaøjne, eftermiddagslursskiftehold med Journalisten, nedrullede gardiner som følge af lysoverfølsomhed, ødelagte ankler og håndled af uforklarlige årsager, ømme mavemuskler af for meget fællessang samt Marge Simpson stemme må jeg bryde sammen og tilstå:

Jeg elsker Oktoberfester.

Et øjebliks nørderi

Jeg har naturligvis tshirten.