Sig "Aaaahhh"

Jeg har det svært med folk der pylrer rent helbredsmæssigt. Jeg hader også folk der pylrer i mange andre situationer men det er en anden snak.
Der er specielt to af mine veninder der er storslemme. Her snakker vi om personer der har været ved vagtlægen mere inden for det sidste år end jeg nogen sinde har været. Og jeg kan sådan set godt forstå det kniber med at få læger, hvis man dømmer dem til at sidde og høre på den slags mennesker. Der er nemlig rigtig langt i mellem at de rent faktisk fejler noget som retfærdiggør at man fiser til lægen hver gang der er noget der gør bare lidt ondt.
Fælles for dem er at de har et enormt opmærksomhedsbehov i alle aspekter af deres liv og har åbenbart begge fundet ud af at sygdom er en alletiders måde at tiltrække sig folks opmærksomhed. Og de skal nok sørge for at man bliver informeret selv om man prøver at slippe udenom. Jeg er nemlig blevet stædig. Jeg gider ikke høre om deres småproblemer længere fordi de langt de fleste gange er peditesser som den almindelige mand på gaden godt kan leve med uden at bestille gravsten.
Den Ene sørger for at opdatere sin status på Facebook og på Messenger på en måde så der er lagt op til at man skal spørge hvad der er galt. Lader man være med det, bliver statusserne lidt mere søgende. Er man så efter noget tid en af de eneste der ikke har spurgt til det, så skriver hun til én og pylrer direkte. Det er så her jeg blot svarer i enstavelsesord og begynder at snakke om noget andet.
Den Anden har lidt det samme udgangspunkt, men er knapt så teknisk anlagt så det er mere når man besøger hende at man tit liiiige får den der "Åh jeg har det træls" og så sidder hun og venter på at man spørger.
Jeg har oplevet at Den Ene havde dårlig mave og var i alvor sikker på hun skulle dø (hun havde haft det dårligt i et halvt døgns tid). Det viste sig at være lidt irriteret tyktarm.
De har begge et problem med tålmodighed og har absolut ikke tid til at vente og se om ikke dårligdommene går væk af sig selv - hvilket de jo altså gør i 99 % af tilfældende.
Der er dog ingen af dem der slår min moster. Hun er i en liga for sig selv! Her snakker vi om en decideret hypokonder, der efterhånden har fået kørt sin læge så meget ned psykisk at hun kommer til alverdens undersøgelser hver gang hun kan mærke noget trykke. Det synes jeg absolut ikke er i orden. Der er blevet spildt rigtig mange skattekroner på hende, bare fordi der ikke er nogen der gider bede hende tage sig sammen og holde op med at ringe hele tiden. Hun fejler nemlig heller aldrig noget som helst når det kommer til stykket.
Det er absolut ikke fordi jeg ikke vil være der for venner og familie, når de er syge og det er heller ikke fordi jeg automatisk forsøger at nedvurdere deres sygdomme.
Jeg gider bare ikke bruge min tid og mine kræfter på sygdomme der ikke er der.