fredag den 20. februar 2009

Sød pige søger..

På nogle af de blogs jeg læser har jeg opdaget at begrebet netdating er kommet lidt op og jeg følte mig straks truffet. Faktisk er alle de langvarige forhold jeg har haft produktet af netdating. Så det kan lade sig gøre.

Kragen har altid sagt "Jeg forstår ikke du tør, du er ikke rigtig klog! Med alle de voldtægtsforbrydere alle steder! Der findes jo ingen reelle mennesker på nettet" (Min mor HADER internettet, hvis nogen efterhånden skulle være i tvivl). Jeg har prøvet at forklare hende at det sådan set også kan lade sig gøre at blive voldtaget nede i Mølleparken en lørdag aften. Det er set før.

I min karriere som netdater fik jeg det meste af min tid til at gå med at være ultra skeptisk og sorterede med rund hånd. Ud af alle de beskeder jeg fik var der ca 1 % der var brugbare og værd at bruge tid på. Ud af dem var det nok en 1/3 jeg gad se i virkeligheden. Og alligevel gik det galt *sigh*.

Der var ham som lagde op til den mest romantiske date i skoven på en rigtig sommerdag. Han mødte således op i spejderuniform, for man skal jo være praktisk klædt på når man sådan skal offroade. Af statur mindede han faktisk ret meget om Lord Farquaard fra Shrek, bare uden den fimsede page (Efter den episode nægtede jeg at gå på date med folk jeg ikke havde set på webcam først).
Han havde desuden et behov for at fortælle mig at han var så kilden at hvis man (læs: mig) rørte hans aura ville han virkelig dø af grin. Og så svedte han voldsomt på det der lille stykke mellem overlæben og næsen. Rigtig meget.

Der var også liiige ham, der forsøgte at imponere mig med at alle de ar, han havde i ansigtet, stammede fra forskellige krige han havde været med i. Han havde ellers fat i mig der et øjeblik, men selvfølgelig gik han over stregen og påstod at et af dem kom da han var med i golfkrigen i starten af 90'erne. På det tidspunkt var han 13 år (jeg kunne godt regne) og han måtte erkende at han egentlig aldrig havde været i krig med andre end naboens hund, der havde gnasket lidt på hans fjæs.

Man kunne nemt tro at jeg var en anelse kræsen når det kom til mandfolk *host*. Ingen tvivl om at jeg havde en vis idé om udseende osv.
Alligevel kastede jeg mig en dag ud i en date med en fyr, som på ingen måde levede op til mine ambitioner, men som på en eller anden uforklarlig måde havde formået at fange min interesse. Jeg var flere gange på vej til at aflyse daten fordi jeg ikke rigtig havde den store tiltro og forventede at det ville gå helt galt - lige som alle de andre.

Nu, adskillige år efter, synes jeg stadig det er en fornøjelse at dele matrikel med ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar