Da jeg startede på det nye job vidste jeg godt, at jeg skulle stå på min fødder 10 timer om dagen. Det skal nok gå, tænkte jeg og trak i mine slidte kondisko, der har en sål som et stykke pap. Det gik da også nogenlunde den første uge. I forvejen hæver mine fødder altid om aftenen, men med arbejdsbelastningen lagt oveni mindede jeg mest om en massageedderkop med knap så mange ben. Men når jeg havde siddet med fødderne oppe et par timer efter fyraften, kunne jeg da gå rimelig pænt, så det var intet problem *host*.
Da jeg så forleden morgen vågnede op og stadig havde ondt i fødderne fra dagen før, var gode dyr rådne og jeg måtte finde på noget, hvis jeg ikke skulle risikere amputation.
Ned i skokassen og tjekke om ikke jeg stadig havde de sandaler, jeg engang købte i forbindelse med en storbyferie. Ikke særlig kønne sko, men fantastiske hvis man f.x skal gå langt.
Dem havde jeg stadig og jeg mødte glad op på arbejde igår og havde en rar fodfornemmelse da jeg kom hjem igen. Alle mine problemer er løst, tænkte jeg.
Det jeg ikke lige havde tænkt over var, at jeg købte de sko for sjus ni år siden. Dette hævnede sig således i morges, en halv time efter jeg var mødt. Det yderste lag hæl på den ene sko faldt simpelthen af og efterlod et ret stort hul ind til den tynde sål op mod fødderne. Nå, men da jeg havde vænnet mig til den lidt mærkelige fornemmelse af at tabe sin fod gennem et hul i skoen gik det egentlig ok. Og så var det at det samme skete med den anden sko. Fuldstændig slidt ned var de.
Nu skal jeg så vurdere om de trods alt er gangbare eller om jeg skal bide i det sure æble og kaste mønter efter et par sko beregnet til dette midlertidige job.
En kvinde, der overvejer at købe et par sko, midlertidigt job eller ej??
SvarSletHmm... Gad vide hvad Imelda Marcos havde gjort?
ja, det er ret bizart, ikke? Og mig, der ellers normalt er skofanatiker
SvarSlet