I olie det kører

Det her er en fabelagtig uge.
Det er endelig lykkedes mig at finde lige præcis dén morgenrutine, der sørger for at jeg ikke kommer for sent til pendling *faktisk kommer jeg lidt for tidligt*.
Jeg får lavet god og fornuftig madpakke hver aften.
Jeg får ordentlig mad hver aften.
Jeg har ingen bjerge af opvask stående fordi jeg rent faktisk rydder op efter mig. Hver gang.
Jeg kommer til træning.
Alt fungerer!
Eller.. dvs. jeg skal stadig arbejde lidt på mine sengetider. Kommer stadig alt for sent i seng, så jo længere hen på ugen jeg kommer, jo mere sand har jeg i kontaktlinserne og jo mere distræt bliver jeg. Distræt som at jeg lavede madpakke som jeg plejede og først flere timer senere kom  i tanke om, at jeg skulle arbejde hjemmefra den efterfølgende dag. Og som at jeg, under en telefonsamtale med Lillebror, ledte febrilsk efter min telefon. Der gik fem mins før tiøren faldt.
Og fredag eftermiddag kan jeg stå op og sove. Ikke praktisk, når slænget har for vane at være sociale om fredagen. Man har endda beskyldt mig for at være blevet kedelig efter jeg har fået arbejde! Skandaløst.

Så altså, styr på sengetiderne. Og så skal jeg nok også lige have kigget lidt på tøjvasken. Jeg glemmer konsekvent at tøj skal vaskes og oplever derfor jævnligt tøjkriser tre mins før jeg skal ud af døren. Og jeg skal være lidt mere forsigtig ved fortovskanterne, så jeg ikke ridser mine fælge mere end jeg gjorde i dag *øv*. Endnu et bevis på at jeg ikke bør eje noget som helst af værdi.

De har lige ansat en ny it-supporter ude på job. Jeg har siddet og krydset fingre for at de ville ansætte en singlefyr omkring de 30 år. Men jeg blev ærgelig, for de har ansat en dame på 48 år. Til gengæld har de andre travlt med at afsætte mig til samtlige singlefyre i koncernen uden egentlig at tage hensyn til om de er øgler eller ej. Så det skal nok blive en morsom julefrokost.

Jeg elsker at gå på arbejde!

Løg

Nu har jeg så været ude på det nye job i en måned - uden at blive fyret, wahey!
Det er alligevel lidt imponerende så hurtigt en hjerne kan komme op i gear igen, når den bare bliver stimuleret en smule. For et par måneder siden kunne jeg dårligt sætte tre ord sammen i en sætning og så huske den fem mins senere. Nu får jeg avancerede ideer til alt muligt og kan endda koncentrere mig længere tid af gangen. Hvem skulle nu have troet det.

Jeg er i øvrigt sikker på at jeg, på trods af at jeg bliver latterligt underbetalt *hvad man ikke lever med for at få job*, er havnet det helt rigtige sted.
Mine kolleger er i hvert fald lige min stil. Tonen er tilpas grov, ækel og ubehøvlet til min smag og jeg er efterhånden tilbage i tidligere tiders storhed mht. at være grim i munden *kom ud af træning da jeg var færdig i skolen*. Kommer man ude fra kan miljøet godt virke lidt syret og er man meget politisk korrekt med en holdning om at man ikke må træde nogen religioner, folkeslag eller enkeltpersoner over tæerne, vil man næppe bryde sig om at være der. Men da jeg ikke er så sart, og godt mener man kan joke med hvad som helst uden nødvendigvis at have en ondskabsfuld bagtanke, så passer jeg ret godt ind.

Jeg er faktisk allerede blevet så integreret at jeg ikke længere studser over den daglige snak om ristede løg ved frokosten, men nærmere undrer mig, hvis den ikke kommer. De er alle ret glade for spegepølse med ristede løg.
"Må jeg tage dine løg?"
"Gu' må du ej, bøsserøv"
eller
"Må jeg smage dine løg?
"Hvor er du klam"
eller
"Vil du ikke have nogle løg?"
"Næh, jeg gider da ikke sidde og sutte på dine sure løg"

Etc. Etc. I lååve it.

Ude at køre med de skøre III

Jeg har tænkt på noget.

For et stykke tid tiden så jeg et indslag på TV om ældre mennesker og bilkørsel. I dette indslag blev det fortalt, at de mange fordomme omkring ældres manglende evner i trafikken er ganske uden begrundelse i virkeligheden. De kører tilsyneladende glimrende bil, endda bedre end mange af os andre.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at spekulere, om der er noget om snakken alligevel.

Da jeg var på ferie i Tyskland med Lillebror og De Gamle foregik det pr. bil. Min mor har en eller anden latterlig idé om at det kun er Lillebror og Far, der er i stand til at køre i Tyskland *det er jo faaarligt!*, så en anden én var forvist til bagsædet hele turen.
Men ærlig talt.
Hvis jeg havde fået lov til at køre bare en gang i mellem i stedet for min far, ville antallet af nærdødsoplevelser have været væsentlig mindre.
Efter mine forældre fik en spritny bil sidste år har min fars køreegenskaber været mildest talt elendige. Han er mega anstrengt og jeg er sikker på, han har slidt mærker i rattet allerede, sådan som han knuger det. Han kører alt for stærkt ind i svingene, så man flyver rundt omme bagi, og han må ofte op og stå på bremsen *som jo reagerer temmelig brat i sådan en ny bil*, så næsen snitter nakkestøtten på sædet foran.
Derudover sidder han konstant og bevæger rattet fra side til side så man sidder og bølger lidt. Jeg kan forstå hvis han gjorde det i starten, for når man har været vant til at køre i en bil med 10 cm ratslør, så skal man da lige vænne sig til at styretøjet lige pludselig reagerer promte. Men efter et år? Nej.
Det er faktisk så slemt, at på en tur gennem Harzen blev jeg lidt småkøresyg og måtte forlange at Lillebror kørte resten af vejen.
Derudover er han blevet panisk angst for vejsider og kører således helst på midterstriberne. Ikke særlig fedt når tyskerne blæser forbi med 150 km/t to cm fra bilruderne.
Desuden kørte han 60 km/t på hovedvejene dernede *hvor man må køre 100*, fordi det jo er så faaarligt at køre dernede. Jeg bønfaldt ham flere gange om at sætte farten op, fordi han fremprovokerede sindssygt mange hazarderede overhalinger.
Forleden var vi så ude at køre her i området med Kragen bag rattet. Og ved gud om ikke også hun sidder og hiver rattet fra side til side.
Så hold dog det rat STILLE!
Min mor har nu altid været en elendig bilist - hun holder eksempelvis gerne tilbage selvom der er grøn pil, for "man kan jo ikke stole på at de andre holder tilbage for rødt". Til gengæld kan du stole på, at der en dag er en, der brager op bag i dig. Det er et spørgsmål om tid.
Men hvorfor faen blev min far pludselig en elendig bilist? Er det alderen eller er det den nye bil?

Jeg tænker begge dele.
I hvert fald frygter jeg for mit liv hver anden dag, når min pendlermakker, en mand i 50'erne *han er jo også halvgammel*, skal køre os på arbejde. Han kører nemlig også helst på midterstriberne - gerne halvvejs ude i overhalingsbanen. Og så slingrer han big time. Et under han ikke er blevet stoppet af politiet endnu under mistanke om spritkørsel. Og så har jeg ikke engang nævnt de situationer, hvor han er trukket direkte ud foran overhalende, eller næsten har stillet sin bil på køleren af den bil han overhaler.
Men måske har dårlige bilister bare været dårlige altid? Man har måske bare ikke bemærket det tidligere? Og når man så opdager det, tænker man "det er også fordi han/hun er ved at blive gammel".
Jeg ved det ikke.

Min morfar har, så længe jeg kan huske, ikke været fan af glidende drejning. Når vejen drejer slår han til rattet i den ønskede retning, så bilen bevæger sig den rigtige vej lidt af gangen.

Nu med fremtid?

Der skete noget mærkeligt da jeg var på ferie.
En af dagene lå jeg og svedte på min seng om aftenen og tænkte, at jeg godt lige kunne bruge 17 kr på at tjekke min email på mobilen. I min indbakke lå en mail fra en mand med en forespørgsel. Hmm, tænkte jeg, hvad nu?

Så var det så en IT-chef fra et firma her i nærheden, jeg havde søgt et job hos tilbage omkring nytår. De havde gemt mine oplysninger og nu havde de opslået et nyt, lignende job. Han ville derfor lige høre om jeg var interesseret i at indgå i en dialog om jobbet. Jeg havde godt set jobbet, men fordi der først er ansøgningsfrist 1.august, ville jeg vente med at søge det til jeg kom hjem fra ferie.
Dagen efter fik jeg travlt med at komme ned på den internetcafe, hvis eksistens jeg havde været genial nok til at tjekke op på inden afgang fra DK. En hurtig mail tilbage om at det ville jeg da gerne, og et lige så hurtigt svar med spørgsmål om jeg havde mulighed for at ringe til ham, så vi kunne aftale nærmere.
De 3,50 kr jeg tidligere havde harceleret over, at det skulle koste at ringe hjem, var lige pludselig intet problem for mig, så jeg ringede og fik aftalt nærmere med ham. Grundet hans egen forestående ferie, så han helst at jeg kom til samtale et par dage efter jeg kom hjem fra ferie.

Og så gav jeg mig ellers til at regne lidt på det hele. Hvis der er ansøgningsfrist der, og der bliver holdt samtaler der og der, så hører jeg ingenting før der, og så kan jeg tidligst starte der - hvilket sikkert ikke bliver aktuelt, fordi jeg naturligvis ikke får jobbet. Ingen grund til at være optimistisk.

Efter endt samtale forrige fredag, som gik godt nok, men som alligevel triggede "det gik TOTALT dårligt og jeg får ALDRIG et job på denne her måde"-refleksen, fik jeg at vide at jeg ville høre nærmere allerede mandag, om jeg skulle videre til 2.samtale.
Nårhm, det var trods alt ikke så galt. Kunne godt leve med kun at vente et par dage.
Men fandme om ikke manden ringede til mig efter sølle én time for at spørge, om ikke vi bare skulle droppe den der 2.samtale, for han ville hellere tilbyde mig jobbet med det samme...
Så jeg startede i tirsdags. Ingen grund til at spilde tiden. Og jeg vil godt lige nævne, at det er et rigtigt job denne gang. Sådan både fagrelevant og tidsholdbart og alting.

Det havde jeg satme ikke set komme.

Svedige nyheder

Velankommet tilbage i DK efter ferie med De Gamle og Lillebror i det tyske.

Jeg har sjældent været så begejstret for at befinde mig i dette småkølige land, hvor en hedebølge betyder 30 grader om dagen og hvor der er semivarmt om natten.
Den første dag vi var dernede, var temperaturen sidst i tyverne og det syntes vi egentlig var lidt varmt.

Men SÅ skal jeg ellers love for at vi fik kamp til stregen. Resten af ferien var der 40 grader - i skyggen. Om natten sneg den sig ned omkring de 30 grader. Fy for fanden, det var varmt.
De Gamle var ved at omkomme i dagtimerne, hvor jeg egentlig godt kunne holde det ud. Synes ikke det er så slemt når solen skinner. Tilgengæld håndterer jeg ikke den lumre hede om aftenen og natten særlig godt. Jeg svedte helt ukontollabelt om aftenen og sov pænt ringe om natten.
Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft brug for regelmæssig at tørre sveden væk fra overkroppen for ikke at dryppe på gulvet *spinningtimer undtaget, forstås*.
Som Ørkenens Sønner så udemærket udtrykker det:

"Der er varmt om natten
Der er varmt om dagen.
Og man bliver dum og slatten,
Svedende på sit lag'n."

Imponerende at man kan sætte sig ind i bilen, køre 350 km nordpå og så er temperaturen i bogstaveligste forstand halveret, når man stiger ud af bilen igen.

Løsthængende tanker

Jeg er stor fan af tysk hvidvin. Og her snakker jeg ikke om Liebfraumilch og den slags. Så mens jeg sidder og nyder et glas importeret vin fra Mosel, brygget af de sødeste vinbønder, kan jeg til min store glæde konstatere, at det lykkedes Tyskland at spille sig i semifinalen i fodbold. For ikke nok med at jeg naturligvis havde et beløb på højkant, så skal jeg også opholde mig i Tyskland under både semifinalen og finalen. Og det kunne jo godt gå hen og blive ganske fornøjeligt, hvis de ellers fortsætter med at vinde. Og de spiller godt, synes jeg.
Morfar gjorde mig opmærksom på, at "Tysken fejrer ved at smadre flasker, køre rundt i biler med hornet i bund og ved at råbe DØØØØØØØØØØØØØØJJSTTTLAAAAAAAAAAAANNDD!!", så det skal nok blive spændende.

Sad lige og kiggede på optagelser fra årets nøgenløb på Roskilde, der jo er et enestående studie i den menneskelige anatomi. Men den nøgne menneskekrop er da egentlig ikke særlig pæn at se på. Særligt i bevægelse. Men de har det jo sjovt, så fred være med det.
Ikke desto mindre er det ikke særlig flatterende med sådan en diller, der hænger og dingler. Imponerende så stor forskel det gør, når mænnerne lige tager et par shorts på.
Ikke at kvinder er meget bedre, apropos ting der dingler.
Jeg kan stadig ikke forstå, hvad det er der får kvinder til at tænke "puh, det er varmt. Nu tager jeg min BH af". Det ser så træls ud. Der er masser af kvinder der sagtens kan bære det, men det er jo ikke dem, der skinner igennem. Det er de lidt overvægtige midaldrende kvinder, hvis lange patter hænger på hver side af vommen. Og jeg stiller mig fuldstændig udforstående overfor, hvordan det skulle være mere behageligt.
Men nu er jeg også typen der forvandler mig til en hidsig drage, hvis man tager min BH fra mig.

Huebedrag og hærværk

Forrige torsdag var der fælles observans af typisk, elendigt dansk fodboldspil med kliken.
Om eftermiddagen fik jeg en sms fra en af de andre om, at jeg skulle tage min studenterhue med. Hmm, tænkte jeg, mens jeg rodede efter den i kasserne nede i kælderen.
Nogen havde så fået den lyse ide, at vi efter fodboldkampen skulle prøve at gå i byen på en anden måde. Hence studenterhuen.
På vej til kampen stod jeg nede på gaden og ventede på de andre. Og saftsusemig om ikke de unge fyre dyttede af mig! Så der stod jeg med min hue på og følte mig smigret og grinede dumt, mens midaldrende mennesker kørte forbi i deres stationcars og lignede nogle der tænkte "Hvem der bare var ung igen". Og jeg tænkte i øvrigt det samme.

Efter kampen trængte vi til noget at styrke os på og drog ned på stamcafeen, der ikke overraskende var fyldt op med studenter. En af veninderne har fem års jubilæum i år og jeg har ti års jubilæum, så vi følte i vores branderter, at vi var vel berettiget til at have huen på.
Hun fik travlt med at spørge alle de unge mennesker, om de troede vi var blevet studenter i år.
Øhmmenømme, lød det fra de fleste HTX'ere, som godt var klar over at det var et lose-lose spørgsmål. Men der var nu ingen, der rigtig troede på det. Heldigvis, egentlig.

"Øøøøøøøøøøøøøøjjjjhhhhhh, hvor vildt", sagt med ærefrygt i de opspilede øjne, lød det fra studenterne, da de fandt ud af, at det er ti år siden jeg blev student. Det var de alligevel imponerede over. For slet ikke at snakke om, da jeg fortalte dem at jeg har en ingeniøruddannelse. De fleste af dem skulle nemlig også være ingeniører. De var nu søde.
Det lykkedes os faktisk i løbet af aftenen at få skrevet i to huer uden at have den fjerneste anelse om, hvem der ejede dem.

Og den sidste uge har jeg syntes det var hyggeligt, at jeg kan høre hovslag nede på gaden fra alle studenterkørslerne og se dem myldre rundt alle steder.
Men nu er det nok.
At jeg ikke har det fjerneste bevis for at det er studenterne, skal da bestemt ikke afholde mig fra at skyde skylden på dem. For da jeg kom ned til min bil i morges blev jeg noget sammenbidt. Jeg kom sent hjem i går aftes, så der var ikke plads nede i gården og jeg måtte parkere over på den anden side af gaden. Og på samtlige biler derovre havde nogen hejst viduesviskerne. Senere, da jeg spadserede ned på gågaden, fandt jeg ud af at de havde været det meste af byen rundt.

En ganske hyggelig spøj, syntes jeg, lige indtil jeg fandt ud af at de havde brækket min antenne af. Røvhuller.