Store beslutninger

Så forløb endnu en weekend og i modsætning til de forgangne fire weekender var jeg ikke på druk med slænget.
Vi var på ophold hos Journalistens familie for at fejre lidt fødselsdag. Det har været tre dage med masser af mad og rødvin, og for udenforstående som ikke kender mig, ville det blive svært at forklare at jeg holdt op med at ryge for to år siden. Det har været god, gedigen hygge der blev suppleret med en tur til Georg Jensens juleudsalg søndag, så jeg i går aftes kunne sidde mæt og lykkelig i et bjerg af guld.
Undervejs var jeg også vidne til det hysteri, der har været i forbindelse med overgangen til det digitale signal, da Journalisten og hans far sad og lavede kanalsøgning kl 0.42 lørdag nat og brokkede sig over at kanalerne ikke var på plads endnu. Efter at have skældt ud over at de ærlig talt lige skulle tage og lade de arme teknikere få tid til at flytte rundt på kablerne, og havde foreslået at de skulle tage en ny kanalsøgning op af formiddagen, opgav jeg og undrede mig i stilhed over at der overhovedet var nogen der gad interessere sig for det.
Come on, så spændende var det sgu da heller ikke.

Der blev også kastet lys over årets spørgsmål, som åbenbart optager både min familie og Journalistens familie temmelig meget. Nemlig, hvor skal jeg holde jul henne i år?
Faktisk er den eneste, som ikke har interesseret sig en dyt for spørgsmålet, mig *med undtagelse af Journalisten som, så vidt jeg ved, også er temmelig ligeglad*. Min søster og min mor begyndte at spørge til det for længe siden og min svigerfar kom på banen i går.
Jeg har altid holdt jul hjemme og så længe jeg ikke har børn, synes jeg ikke at man behøver at holde jul sammen, selvom man deler matrikel. Journalisten vil gerne holde jul hos hans familie så længe hans mormor er i live, og det kan jeg sagtens forstå. Jeg har så haft lidt svært ved at løsrive mig fra juletraditionerne derhjemme, men nu er jeg nok nødt til rent faktisk at tage stilling til det, i stedet for bare at gøre som jeg plejer.
Så jeg har gået og tænkt lidt over pros and cons over min familie versus Journalistens familie.

- Fælles for mor og svigermor er det utålelige, ligegyldige og fuldstændig åndsvage stresseri. Jeg hader det og jeg gider ikke være der, når de opfører sådan. Fordelen ved min familie er, at jeg kan sige til min mor, at jeg synes hun er dum. Det kan jeg dårligt gøre hos svigermor.

- Så er der julemaden. Hverken min far eller jeg kan lide and og derfor har der altid været både and og flæskesteg. Men hos Journalistens familie spiser man kun and. Der er ingen tvivl om at svigerfamilien vil gøre hvad som helst for at gøre mig glad, men der er jo lidt udfordringer ved at sørge for at det bliver PRÆCIS den samme flæskesteg og PRÆCIS den samme sovs.

- Kan jeg overhovedet leve med at holde jul et sted, hvor man kommer flag på juletræet i stedet for den lamettaguirlande vi kæmper med hjemme hos vores familie?

- Kan min samvittighed bære at jeg skal efterlade min lillebror alene sammen med mine forældre og min morfar?

- Til gengæld vil jeg ikke komme til at savne at høre på, at min morfar sidder og skynder på maden fordi vi skal have overstået træet og gaverne, så han kan komme hjem. Og jeg vil heller ikke komme til at savne min fars hysteri, hvis ikke sovsen er så tyk at man kan reparere revnerne i soklen med den.

Jeg tror det handler om at jeg skal se at løsrive mig og i øvrigt lade være med at farve gamle minder mere rosenrøde end de er. Jeg ved jo udemærket godt at det egentlig ikke er så fedt at holde jul derhjemme, som jeg går og bilder mig ind.