Lige for tiden kører mine tanker afsted med 180 i timen og jeg forsøger at få dem til at stoppe lidt en gang i mellem uden det store held. Jeg går til læger og psykologer for at få hjælp til det, men synes ikke rigtig det hjælper. Desværre gør det mig utrolig distræt og jeg kan overhovedet ikke samle mig om at skrive mine ansøgninger, hvilket selvsagt ikke er super fantastisk. Derudover har jeg flere gange fanget mig selv i ikke at lægge en skid mærke til, hvad jeg laver. Eksempelvis havde jeg to stykker rugbrød på tallerkenen til frokost, kom salt på den ene og peber på den anden og opdagede først miseren halvvejs inde i måltidet.
Jeg har tænkt lidt over at det nok egentlig er godt, jeg har Journalisten til at hænge mig op af, da jeg ellers er ret sikker på jeg langsomt ville udvikle mig til et slimet bløddyr og med tiden blive en integreret del af min sofa.
Der var i øvrigt det der job, der nær havde sendt mig til Berlin, hvor jeg fik at vide at jeg ville høre nærmere i august. Efter at have hørt nul og en prut tog jeg, et stykke inde i september, kontakt for lige at høre, hvordan det stod til. Efter at have forvirret en stakkels sekretær fik jeg lov at snakke med direktøren, bare for at få at vide at den direktør, jeg havde været i dialog med siden april, var blevet fyret og den nye direktør anede ikke et klap om, hvad den anden havde haft gang i. Men han vidste dog én ting. Jobbet blev i hvert fald ikke til noget.
Apropos klaphatte. Bedst som jeg troede at jeg omsider var sluppet af med bageren forsøger han at få mig til at begå bedrageri, så han kan få noget af min løn refunderet hos kommunen. Hans argumentation for at jeg skulle gå med til det, var "du har jo fået din løn". Idiot.
Det er mærkeligt at være menneske engang i mellem.
Åh, hvor jeg kender til det at være distræt - jeg ved lige præcis hvordan du har det, og er også inde i en periode hvor jeg har attention span på mindre end en guldfisk. Det er pisseirriterende....
SvarSletJeg håber du kommer igennem med bare én ansøgning! De små sejre tæller også, hvis ikke mere ;-)
Tak for den moralske opbakning, den betyder meget!
SvarSletAnytime :-)
SvarSletJeg ved jo hvordan det er.
Mit bedste råd er at forsøge at droppe den dårlige samvittighed, for personligt synes jeg den gør, at jeg så netop ikke får lavet noget af det jeg skal have lavet.
Det er svært, men i stedet for at få dårlig samvittighed over eks. ikke at have skrevet ti ansøgninger, skal man have optur over at have skrevet den ene, og fokusere på det. Det er jo en sejr, og så kan det jo være at man får lyst til at skrive en til (hvis vi lige bruger ansøgningerne som eksempel).
De små sejre er vejen frem - fuck helheden! ;-)