En dårlig undskyldning

Hvorfor er det at alting altid skal udsættes?
"Arhmen, det kan jeg sagtens lige nå i morgen" og "aj, det gider jeg ikke lige nu. Jeg er også mere frisk i morgen". Og når dagen efter kommer er der tusind andre ting man hellere vil og ellers kan man hurtigt opfinde ting, der naturligvis er væsentlig vigtigere end de ting man udsatte dagen før.
Derfor sidder jeg nu på en torsdag aften med en milliard ting jeg gerne vil have lavet inden jeg skal hente Journalisten i morgen eftermiddag og vi skal tilbringe hele weekenden i Århus.
Og i stedet for bare at gå i gang med et eller andet sidder jeg og kæmper en kamp inde i mit hoved for at finde ud af, hvad der ville være det smarteste at lave nu og hvad der ville være smartest at lave i morgen. Hvilket egentlig bare dækker over at jeg ikke gider lave noget af det. Ind kommer alle overspringshandlingerne, som på ingen måde hjælper.
Eksempelvis har jeg lige udskudt (og forlænget) mine problemer med 10 mins ved at skrive dette indlæg.

Det bliver vist en lang aften.