Lidt af hvert

Lige for tiden kører mine tanker afsted med 180 i timen og jeg forsøger at få dem til at stoppe lidt en gang i mellem uden det store held. Jeg går til læger og psykologer for at få hjælp til det, men synes ikke rigtig det hjælper. Desværre gør det mig utrolig distræt og jeg kan overhovedet ikke samle mig om at skrive mine ansøgninger, hvilket selvsagt ikke er super fantastisk. Derudover har jeg flere gange fanget mig selv i ikke at lægge en skid mærke til, hvad jeg laver. Eksempelvis havde jeg to stykker rugbrød på tallerkenen til frokost, kom salt på den ene og peber på den anden og opdagede først miseren halvvejs inde i måltidet.
Jeg har tænkt lidt over at det nok egentlig er godt, jeg har Journalisten til at hænge mig op af, da jeg ellers er ret sikker på jeg langsomt ville udvikle mig til et slimet bløddyr og med tiden blive en integreret del af min sofa.

Der var i øvrigt det der job, der nær havde sendt mig til Berlin, hvor jeg fik at vide at jeg ville høre nærmere i august. Efter at have hørt nul og en prut tog jeg, et stykke inde i september, kontakt for lige at høre, hvordan det stod til. Efter at have forvirret en stakkels sekretær fik jeg lov at snakke med direktøren, bare for at få at vide at den direktør, jeg havde været i dialog med siden april, var blevet fyret og den nye direktør anede ikke et klap om, hvad den anden havde haft gang i. Men han vidste dog én ting. Jobbet blev i hvert fald ikke til noget.

Apropos klaphatte. Bedst som jeg troede at jeg omsider var sluppet af med bageren forsøger han at få mig til at begå bedrageri, så han kan få noget af min løn refunderet hos kommunen. Hans argumentation for at jeg skulle gå med til det, var "du har jo fået din løn". Idiot.

Det er mærkeligt at være menneske engang i mellem.

Status quo vol II

Nå, men Den Lille Bager råbte så højt i telefonen at jeg kunne høre det i den anden ende af lokalet. Da han havde raset af forsøgte han naturligvis med forskellige pressionsmidler og angreb på samvittigheden.
Som udgangspunkt var jeg sygemeldt og skulle sige op pga. sygdom forårsaget af arbejdet, hvilket betød at vi ikke havde så travlt med at lave opsigelser længere. Men han syntes ikke det var morsomt at skulle betale sygepenge til mig helt til november og han forsøgte at slå forskellige elendige handler af, naturligvis uden held. Jeg skulle jo stadig passe på ikke at blive selvforskyldt ledig.
Den stakkels Journalist måtte ringe frem og tilbage mellem bager og fagforening for at sikre at jeg ikke blev løbet om hjørner med, mens jeg sad og snøftede i lænestolen.
Til sidst blev alle enige om at bageren skulle fyre mig af hensyn til virksomhedens drift og tilgengæld er jeg så sygemeldt hele opsigelsesperioden og hænger ikke fast længere end til oktober.
Med alt det praktiske i orden (selvom det tog lidt tid inden jeg faldt til ro igen og ikke mere havde ondt i maven) var det tid til at reparere min hjerne.
Fagforeningsdamen var nemlig ret hurtig til at gennemskue at jeg nok ikke er helt rask oven i bøtten. Så hun stak mig nummeret på en psykolog med besked om at fagforeningen betaler fem sessioner.
Der har jeg så været i dag og jeg var ret spændt på hvordan sådan noget foregår. Jeg har aldrig været til psykolog før. Igår fik jeg fat i en veninde som har brugt en del tid hos psykolog efter hun blev krøllet omkring et træ i sin bil og fik smadret skulder og ben pga. en blondine, der skulle tale i mobil og derfor glemte at bremse sin bil i kryds. Hun har derfor forståeligt nok været pænt bitter siden. Hun fortalte mig at hun havde haft utrolig meget glæde af sin psykolog og havde fået gravet op i en masse gamle ting også så hun nu rent faktisk er i rimelig fornuftigt humør.
Jeg syntes det var en smule specielt at en helt fremmed person stiller en masse direkte spørgsmål, der går lige i benene på problemerne. Det er fascinerende at den slags folk er i stand til at aflæse og vurdere andre mennesker på så kort tid. Der er ingen tvivl om at det bliver en hård omgang, men jeg tror tilgengæld også på at det kommer til at hjælpe mig en hel masse. Jeg føler mig allerede bedre tilpas.
Som han sagde efter jeg havde hældt en masse årsagsteorier ud:
"Hvis du var alkoholiker ved vi nu, hvorfor du drikker. Nu skal vi bare have dig til at holde op. "

Så det tager vi i næste uge.