Savn

Jeg troede aldrig, jeg skulle komme til dette punkt. Men jeg savner faktisk Århus lidt.
Nu er det et år siden jeg flyttede væk fra Århus, efter at have boet der hele mit liv.
Jeg glædede mig som et lille barn til at slippe væk. Jeg var blevet træt af byen og trængte til at se noget nyt. Der var ikke flere hjørner i Århus, jeg ikke havde været i. Så det var skønt at komme til en ny by. Det var fedt at bo 400 meter fra gågade og banegård og stadig have penge til andet end husleje (Det er i øvrigt stadig fedt).
Jeg elsker at myldretiden her er det samme som trafikken i Århus på en kedelig tirsdag formiddag. Jeg synes det er skønt, at jeg ved at køre 20 mins i enhver retning kommer til en ny by. I Århus kommer man bare til et andet storcenter. Jeg elsker at jeg ikke længere bor op ad Ringvejen og at jeg ikke har kørt i bus siden jeg flyttede fordi det ikke er nødvendigt. Jeg kan gå eller, i værste fald, cykle til hvad som helst.

Men jeg er begyndt at savne "det gamle".
At have adgang til stor set alle slags butikker uden at skulle køre udenbys.
At kunne gå en tur på Nordre Kirkegård og besøge min mormor når jeg lige har lyst.
Jeg savner min italiensklærer og savner at bo i en by, hvor der er så mange mennesker at det er muligt at komme på et ordentligt undervisningshold. Havde meldt mig til et hernede, men vi var kun tre tilmeldte, så det blev aflyst. Alternativet var at køre til Fredericia og have Bengt Burg som underviser på et alt for nemt hold. *Bengt Burg, for helvede!*
På trods af at jeg nu bor sølle 1 km fra det ene af de to fitnesscentre, jeg er medlem af, savner jeg mine gamle centre. Særligt savner jeg at combatte hos Linda. Jeg har forsøgt mig hernede, men det er bare ikke det samme, når der står en afbleget skrigedukke med overfarvede øjenbryn og råber af mig. I stedet for at være sjovt som "i gamle dage", er det bare irriterende.

Til gengæld har jeg det helt fint med at være på så lang afstand af De Gamle, at min mor ikke bare lige kan komme forbi på vej hjem fra arbejde.