Det er som om det sker hver gang.
Når jeg synes verden er allermest rådden, så sker der lige pludselig noget som giver mig noget at se frem til. Da jeg for to år siden var hårdt ramt af hjertesorger og samtidig lå indlagt med en mystisk lidelse i hjernen, var min søster gravid for anden gang og jeg havde således noget at glæde mig til.
Nu har jeg døjet det sidste år med dårligt job, depression, indebrændthed, mere dårlig job og nu 1/8 despression, som Journalisten kalder det.
Og så sker der det, at jeg her til aften bliver ringet op af min søster. Hun er gravid igen. Og selv om det er nummer tre er jeg lige så glad og glæder mig lige så meget som første gang. Det er dejligt at have noget at se frem til uanset hvad min egen fremtid bringer.
Søster forspildte naturligvis ikke chancen for at prikke lidt til mig, for det ville jo være alletiders med en jævnaldrende fætter/kusine til den lille ny. Så fik hun for 117. gang besked på at jeg hellere vil have et ordentligt job end børn.
"Jaaaamen, det er da nu du skal have børn mens du alligevel ikke kan få job og så når det er opgangstider, så har du overstået din barsel!"
Ja tak, men så kan jeg stikke en tændstik til mit eksamenbevis. Jeg er jo inden for en branche der absolut ikke tillader at man holder sig væk for længe. Så bliver man forældet og det er svært nok at få dem til at ansætte mig fordi jeg er nyuddannet, forsøgte jeg at forklare hende.
Nedslået måtte hun acceptere at hun kunne stikke sine planer et bestemt sted hen.
Hvis jeg kender hende ret har hun dog ikke tænkt sig at lade mig være fri for plageri bare på grund af det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar