Gamle veninder fra gymnasiet yngler som blev de betalt for det. Jeg har imidlertid forsynet mig med ungt kød da Journalisten er knap to år yngre end mig og således ikke kommet til den del af livet, hvor han seriøst kunne tænke sig børn. Det smitter nok også af på mig, for jeg føler mig ikke voksen nok (læs semihidsigt blogindlæg her), og efter at have passet Søsters knægt med skoldkopper i tre dage er jeg nu kureret fuldstændig for enhver form for skrukhed.
Desuden har jeg endnu ikke fundet mig et professionelt ståsted og er egentlig lige så meget på skideren nu, som jeg var da jeg droppede ud af universitetet som 21-årig.
Nuvel, jeg har en ingeniøruddannelse, men af en eller anden grund kan jeg ikke selv blive imponeret over det og føler mig stadig ikke som "En af dem der har fået en uddannelse".
Det skyldes nok at det ikke var drømmeuddannelsen, men mere "Jeg er sgu nødt til at gøre noget snart og det her lyder spændende". Og jo længere ind i uddannelsen jeg kom, sagde stemmen i mit hoved "Du kan simpelthen ikke droppe ud igen. Nu gør du det altså færdigt! Også selvom du er ved at kaste op over det". Så jeg gjorde det færdigt med det resultat, at det kniber en del med at finde et job jeg rent faktisk gider bestride. Hvilket jo egentlig er en helt anden historie jeg nok tager op i et helt andet blogindlæg. Pointen var at jeg ikke føler mig voldsomt voksen, når jeg kæmper med de samme problematikker som Lillebror, der bliver student om lidt.
På den helt anden side får min øjne alligevel mange ture op i panden, når jeg ser solariestegte pudderdåser vimse omkring og snakke om, hvor pinligt dit og dat var. Så føler jeg mig ret gammel og støvet.
Når Journalisten og jeg kører rundt i bilen og ser unge mennesker slæbe deres fødder efter sig med et olmt udtryk i ansigtet, mens vi i kor mumler "Hvor er teenagere altså trælse at se på", føler jeg mig gammel og støvet.
Men så alligevel. Forleden stod jeg jublende og konstaterede at det endelig var lykkedes mig at komme ud af min cola afhængighed!
Man er da ikke gammel, når ens daglige kampe ikke indeholder rentestigninger, ejendomsskat og længden af græsset i forhaven, men afhængighed af brunt vand med syre?
Hej Aurelia
SvarSletDem der siger, at følelsen af at blive voksen og ansvarlig
partout skal følge din fødselsattest, kalder jeg for skarn
at blive kedelig og alvorlig, behøver ikke at komme snarli´
jeg har alt for travlt med at hygge med mit indre legebarn
Cosmo (barn med børn, selskabsskatter og have)
Åh du rimer nu så smukt :D
SvarSletDet er en gammel arbejdsskade fra min tid som frugtsælger på strøget...
SvarSletDet kan ikke nytte noget at I bare står og glaner, når I istedet kunne købe vores flotte bananer - Når det er sådan et dejligt vejr, har vi ekstra tilbud på kirsebær. I den dur
Jeg kunne rime til folk faldt i svime...
Jeg endte med at træde over grænsen, da vi også begyndte at sælge slik (need I say more?;-))