Up, up and away!

Igår var jeg i biffen og se Up og som de fleste andre synes jeg det var en mægtig film.
Der er ikke så meget salg i den længere, så i salen sad der kun tre utrolig nørdede teenagedrenge, en far med to små drenge og så mig og mine tre kompisar.
Lige inden filmen skulle starte kom en lille familie bestående af far, mor og lille dreng på en tre-fire år. Naturligvis skulle de sidde ved siden af mig og faren tog plads i den stol jeg ellers havde helliget mit overtøj.

Det er indlysende at man kan forvente børn med forældre i salen, når det er en tegnefilm man tager ind og ser. Det har jeg bestemt ikke noget imod. Nogengange synes jeg faktisk det er super hyggeligt, især når ungerne skriger af grin over et eller andet.
Jeg vover at gå ud fra at når forældre tager deres børn med i biffen, så er det fordi junior er gammel nok til at se og forstå pågældende film. Naturligvis kan der være brug for opklarende spørgsmål undervejs og det er der absolut ikke noget galt i. Jeg skal også nogengange have lidt hjælp.
Men når far ligefrem spørger med jævne mellemrum "Forstod du det, skat?"og "Så du det, skat?" etc. med efterfølgende forklarende anekdoter, var jeg meget tæt på at drukne manden i mine popcorn. Særligt kunne man høre et sæt skærende tænder fra undertegnede, da faren kom med en lang ligegyldig beskrivelse af et eller andet og sluttede den af med "og det var derfor far grinede, skat".
Det er fint nok at man gerne vil være sikker på at purken har forstået meningen med filmen, men man sætter sig sgu da heller ikke ned og forklarer Byggemand Bob og Postmand Per for ungen derhjemme. Gør man?

Havde ovenstående fundet sted i et almindeligt toneleje havde det bare været skide irriterende, men fordi farmand fandt det nødvendigt at være ligesom en spindende kat, der har fået bad i fløde, blev det næsten uudholdeligt.
Den mand bekræftede mig i at det er en utrolig dårlig ide at få børn. For hvis man er nødt til at blive så overdreven kælen og forelsket at høre på, når man får børn og skal tale til dem, så skal jeg aldrig have børn. Min kvalmetærskel blev groft udfordret og jeg groede en voldsom trang til at gøre et fremmed menneske fortræd.
Konen sagde ikke meget under filmen pånær et bestemt sted, hvor jeg næsten er sikker på at hun bad dem om at holde kæft. Jeg troede at hun i det mindste var en lille smule fornuftig, men da lysene tændte og rulleteksterne kørte, udtalte hun på samme sleske måde: "Var det en god film, skat? Jaaaaa, det var det nemlig, skat! Det var godt, skat!"

Det er et mirakel at jeg ikke hev alle hårene ud af hovedet på mig selv.

Gesundheit

Kender I det?
Sådan har jeg haft det en lille uge nu. Det føles som om jeg har indsniffet en fjer i det venstre næsebor helt oppe ved siden af øjet. Det kilder en lille smule, men ikke nok til et fornuftigt, gennemblæsende nys. Adskillige gange har jeg forsøgt at blæse, hvad end det er, ud på standard næsepudsningsfacon, men hver gang begynder jeg at hoste (..?).

Jeg er sikkert ved at få svineinfluenza.

hmm..

Apropos tidligere indlæg..
Hvad hulen vil man frem til, hvis man googler:
"mandens ejendom kvinden ophørt"?

Hvad folk ikke gør for penge

Igår fortalte jeg at bageren har forsøgt at få mig til at begå bedrageri overfor kommunen.
Jeg var syg i hele min opsigelsesperiode og bageren kan få noget af min løn refunderet fra kommunen via sygedagpenge.
Igår formiddags fik jeg så et stykke papir fra kommunen, hvor der stod at bageren havde indberettet min sygdom og jeg skulle derfor tjekke om oplysingerne var korrekte. Det hele passede med undtagelse af datoerne. Der stod at jeg var sygemeldt fra 20/9 - 19/10. Eftersom at jeg fratrådte d. 30/9 ringede jeg til kommunen og sagde at jeg altså ikke var ansat i oktober måned og der derfor måtte være sket en fejl. Damen sagde at han havde fået afslag en gang fordi han havde indberettet for sent, men nu ville hun lige lægge et notat om at jeg ikke var ansat der længere.
Da jeg tændte for min PC lå der en mail til mig fra bageren, hvor der stod at han havde haft lidt problemer med mine sygedagpenge, men jeg ville modtage nogle papirer fra kommunen, hvor han havde oprettet nogle fiktive datoer, som jeg bare skulle ignorere. For jeg har jo fået min løn.
Jeg kunne jo heldigvis ikke gøre meget andet end at skrive til ham at det desværre var for sent og at jeg havde ringet til kommunen inden jeg så hans mail.
Så slap jeg også for at fortælle ham at han da må være sindssyg, hvis han tror jeg vil begå strafbart bedrageri for hans skyld. Også selvom jeg har fået min løn *hvad sker der for den dårlige undskyldning?*.
Dermed troede jeg egentlig at den ged var marineret.

Men nej. Idag lå der så en ny mail fra ham, hvor der stod at det gjorde ikke noget. Han ville bare lave en ny indberetning til kommunen med nogle nye datoer og så skulle jeg ignorere de papirer der så ville komme.
Fascineret over, hvad han gider gøre for at få refunderet sølle 15000,-, ringede jeg til kommunen og fortalte dem at han forsøger at fuppe dem. Samtidig bad jeg dem om at være en smule diskrete fordi jeg synes han er en ubehagelig mand, jeg helst ikke vil have ballade med.
Ikke overraskende var den dame jeg snakkede med i dag ikke særlig skarp. Hun bad mig skrive et dokument, hvor jeg beskriver hvad jeg har oplevet og evt. sender mail'sne med, hvis jeg har lyst, så de har noget at stå imod overfor, hvis han kontakter dem for at spørge, hvorfor han ikke får nogen penge. Jeg forsøgte at forklare hende at de da bare kan sige til ham at jeg er meldt ledig og derfor tydeligvis ikke kan være syg hos ham. Men den fidus kunne hun åbenbart ikke rigtig gennemskue. Så nu må jeg se om jeg kan få skriblet et dokument, hvor jeg helst ikke bliver blandet for meget ind i tingene.

Jeg har desuden skrevet til ham at han lige skal være opmærksom på, at kommunen er helt klar over at jeg ikke arbejder hos ham længere. Så kan man jo håbe på at han opgiver sit foretagne.

Lidt af hvert

Lige for tiden kører mine tanker afsted med 180 i timen og jeg forsøger at få dem til at stoppe lidt en gang i mellem uden det store held. Jeg går til læger og psykologer for at få hjælp til det, men synes ikke rigtig det hjælper. Desværre gør det mig utrolig distræt og jeg kan overhovedet ikke samle mig om at skrive mine ansøgninger, hvilket selvsagt ikke er super fantastisk. Derudover har jeg flere gange fanget mig selv i ikke at lægge en skid mærke til, hvad jeg laver. Eksempelvis havde jeg to stykker rugbrød på tallerkenen til frokost, kom salt på den ene og peber på den anden og opdagede først miseren halvvejs inde i måltidet.
Jeg har tænkt lidt over at det nok egentlig er godt, jeg har Journalisten til at hænge mig op af, da jeg ellers er ret sikker på jeg langsomt ville udvikle mig til et slimet bløddyr og med tiden blive en integreret del af min sofa.

Der var i øvrigt det der job, der nær havde sendt mig til Berlin, hvor jeg fik at vide at jeg ville høre nærmere i august. Efter at have hørt nul og en prut tog jeg, et stykke inde i september, kontakt for lige at høre, hvordan det stod til. Efter at have forvirret en stakkels sekretær fik jeg lov at snakke med direktøren, bare for at få at vide at den direktør, jeg havde været i dialog med siden april, var blevet fyret og den nye direktør anede ikke et klap om, hvad den anden havde haft gang i. Men han vidste dog én ting. Jobbet blev i hvert fald ikke til noget.

Apropos klaphatte. Bedst som jeg troede at jeg omsider var sluppet af med bageren forsøger han at få mig til at begå bedrageri, så han kan få noget af min løn refunderet hos kommunen. Hans argumentation for at jeg skulle gå med til det, var "du har jo fået din løn". Idiot.

Det er mærkeligt at være menneske engang i mellem.

Googleri

Den opmærksomme læser vil efterhånden have opdaget, at jeg godt kan lide at iagttage den menneskelige adfærd.
Derfor synes jeg det er på tide at følge lidt op på et nyt koncept her på bloggen som jeg har fablet en del om, nemlig Googleri.
Jeg har, som temmelig mange andre bloggere, gået og holdt lidt øje med, hvilke søgeord der har bragt folk i nærheden af min blog. Det er en ganske anbefalelsesværdig beskæftigelse.

-Party Uartig

Well, da jeg skrev den overskrift bad jeg vel egentlig selv om det. Udover grundstammen optræder den i lidt forskellige udformninger, fx:

-jeg er i party uartig humør;-)

Og så min favorit, søgt fra Kommunedata. Jeg ville gerne være med til deres julefrokoster:

-party uartig band

Det samme indlæg har også givet anledning til en anden gruppe søgeord:

-Isterningeleg?
-isterning leg
-druk leg med isterning

Den leg er åbenbart ikke gået af mode endnu

Ikke overraskende har jeg en hel del hits på "Sjov med billeder". Den har jeg faktisk næsten dagligt. Dog har jeg undret mig lidt over den seneste tendens, nemlig forskellige variationer af "Din Tøjmand reklame". Den får jeg op til flere gange om dagen siden jeg filosoferede over den nyeste reklametrend. Jeg kan ikke helt genneskue hvad det er søgerne vil finde frem til. Det kan umuligt være de bukser de reklamerer for. Selv min far, som ellers ikke har nogen stil, kunne ikke finde på at gå i den slags bukser.

Til gengæld kan jeg oplyse at der er rigtig mange *kvinder, formoder jeg* der er interesseret i at vide mere om, hvordan man forholder sig, hvis man får "Børn i en sen alder". Med tidens tendenser, der ikke ligefrem følger tidligere generationers familiemønstre, er det vel også efterhånden mere og mere almindeligt at få børn i en sen alder. Jeg gør da selv et godt forsøg på at blive en del af den statistik.
Jeg har også fået et par hits på naturisme samt en enkelt der har været noget bekymret over at være sendt i aktivering.
Generelt er mine googlerier ikke så interessante, men engang imellem kan jeg godt rynke lidt på panden. Hvem fa'en vil fx. gerne læse en "Skomager blog" eller sågar en "Læsebrille blog"? Men det er måske den slags man læser når man nærmer sig pensionistalderen og ikke rigtig gider læse alle de gængse modeblogs?
Måske kunne man forestille sig at "rødvin og sløvsind" har skabt en sindstilstand, hvor man kunne finde på at søge efter "postkasse tekst" og "fascineret af sko og fødder".

Om disse søgeord så siger mest om personerne, der googlede dem, eller om min blog vil jeg ikke komme nærmere ind på.

Kreativitet savnes

Nu er jeg jo blevet jobsøgende igen.
Beklageligvis er der de sidste par måneder kommet rigtig mange mennesker ud på jobmarkedet og jeg er derfor nødt til at modificere mine perfekte (hvis man spørger min fagforening) ansøgninger. Det hjælper jo ingenting at have en super sej ansøgning, hvis den drukner i mængden.
Jeg skal derfor have fundet på overskrifter, der kan skille mig lidt ud og som de alle sammen skriver på nettet, man skal skrive en fængende og informativ overskrift. Selv hos Linda er der blevet efterspurgt bedre overskrifter fra ansøgere.
Men er der nogen, der kan give fornuftige eksempler på, hvad der menes? Neeej da.
Så folk som mig, der ikke er uddannet tekstforfatter og ikke har et eneste kreativt gen i kroppen er det nærmest en umulighed at finde på noget.

Skide irriterende.