Nu med fremtid?

Der skete noget mærkeligt da jeg var på ferie.
En af dagene lå jeg og svedte på min seng om aftenen og tænkte, at jeg godt lige kunne bruge 17 kr på at tjekke min email på mobilen. I min indbakke lå en mail fra en mand med en forespørgsel. Hmm, tænkte jeg, hvad nu?

Så var det så en IT-chef fra et firma her i nærheden, jeg havde søgt et job hos tilbage omkring nytår. De havde gemt mine oplysninger og nu havde de opslået et nyt, lignende job. Han ville derfor lige høre om jeg var interesseret i at indgå i en dialog om jobbet. Jeg havde godt set jobbet, men fordi der først er ansøgningsfrist 1.august, ville jeg vente med at søge det til jeg kom hjem fra ferie.
Dagen efter fik jeg travlt med at komme ned på den internetcafe, hvis eksistens jeg havde været genial nok til at tjekke op på inden afgang fra DK. En hurtig mail tilbage om at det ville jeg da gerne, og et lige så hurtigt svar med spørgsmål om jeg havde mulighed for at ringe til ham, så vi kunne aftale nærmere.
De 3,50 kr jeg tidligere havde harceleret over, at det skulle koste at ringe hjem, var lige pludselig intet problem for mig, så jeg ringede og fik aftalt nærmere med ham. Grundet hans egen forestående ferie, så han helst at jeg kom til samtale et par dage efter jeg kom hjem fra ferie.

Og så gav jeg mig ellers til at regne lidt på det hele. Hvis der er ansøgningsfrist der, og der bliver holdt samtaler der og der, så hører jeg ingenting før der, og så kan jeg tidligst starte der - hvilket sikkert ikke bliver aktuelt, fordi jeg naturligvis ikke får jobbet. Ingen grund til at være optimistisk.

Efter endt samtale forrige fredag, som gik godt nok, men som alligevel triggede "det gik TOTALT dårligt og jeg får ALDRIG et job på denne her måde"-refleksen, fik jeg at vide at jeg ville høre nærmere allerede mandag, om jeg skulle videre til 2.samtale.
Nårhm, det var trods alt ikke så galt. Kunne godt leve med kun at vente et par dage.
Men fandme om ikke manden ringede til mig efter sølle én time for at spørge, om ikke vi bare skulle droppe den der 2.samtale, for han ville hellere tilbyde mig jobbet med det samme...
Så jeg startede i tirsdags. Ingen grund til at spilde tiden. Og jeg vil godt lige nævne, at det er et rigtigt job denne gang. Sådan både fagrelevant og tidsholdbart og alting.

Det havde jeg satme ikke set komme.

Svedige nyheder

Velankommet tilbage i DK efter ferie med De Gamle og Lillebror i det tyske.

Jeg har sjældent været så begejstret for at befinde mig i dette småkølige land, hvor en hedebølge betyder 30 grader om dagen og hvor der er semivarmt om natten.
Den første dag vi var dernede, var temperaturen sidst i tyverne og det syntes vi egentlig var lidt varmt.

Men SÅ skal jeg ellers love for at vi fik kamp til stregen. Resten af ferien var der 40 grader - i skyggen. Om natten sneg den sig ned omkring de 30 grader. Fy for fanden, det var varmt.
De Gamle var ved at omkomme i dagtimerne, hvor jeg egentlig godt kunne holde det ud. Synes ikke det er så slemt når solen skinner. Tilgengæld håndterer jeg ikke den lumre hede om aftenen og natten særlig godt. Jeg svedte helt ukontollabelt om aftenen og sov pænt ringe om natten.
Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft brug for regelmæssig at tørre sveden væk fra overkroppen for ikke at dryppe på gulvet *spinningtimer undtaget, forstås*.
Som Ørkenens Sønner så udemærket udtrykker det:

"Der er varmt om natten
Der er varmt om dagen.
Og man bliver dum og slatten,
Svedende på sit lag'n."

Imponerende at man kan sætte sig ind i bilen, køre 350 km nordpå og så er temperaturen i bogstaveligste forstand halveret, når man stiger ud af bilen igen.

Løsthængende tanker

Jeg er stor fan af tysk hvidvin. Og her snakker jeg ikke om Liebfraumilch og den slags. Så mens jeg sidder og nyder et glas importeret vin fra Mosel, brygget af de sødeste vinbønder, kan jeg til min store glæde konstatere, at det lykkedes Tyskland at spille sig i semifinalen i fodbold. For ikke nok med at jeg naturligvis havde et beløb på højkant, så skal jeg også opholde mig i Tyskland under både semifinalen og finalen. Og det kunne jo godt gå hen og blive ganske fornøjeligt, hvis de ellers fortsætter med at vinde. Og de spiller godt, synes jeg.
Morfar gjorde mig opmærksom på, at "Tysken fejrer ved at smadre flasker, køre rundt i biler med hornet i bund og ved at råbe DØØØØØØØØØØØØØØJJSTTTLAAAAAAAAAAAANNDD!!", så det skal nok blive spændende.

Sad lige og kiggede på optagelser fra årets nøgenløb på Roskilde, der jo er et enestående studie i den menneskelige anatomi. Men den nøgne menneskekrop er da egentlig ikke særlig pæn at se på. Særligt i bevægelse. Men de har det jo sjovt, så fred være med det.
Ikke desto mindre er det ikke særlig flatterende med sådan en diller, der hænger og dingler. Imponerende så stor forskel det gør, når mænnerne lige tager et par shorts på.
Ikke at kvinder er meget bedre, apropos ting der dingler.
Jeg kan stadig ikke forstå, hvad det er der får kvinder til at tænke "puh, det er varmt. Nu tager jeg min BH af". Det ser så træls ud. Der er masser af kvinder der sagtens kan bære det, men det er jo ikke dem, der skinner igennem. Det er de lidt overvægtige midaldrende kvinder, hvis lange patter hænger på hver side af vommen. Og jeg stiller mig fuldstændig udforstående overfor, hvordan det skulle være mere behageligt.
Men nu er jeg også typen der forvandler mig til en hidsig drage, hvis man tager min BH fra mig.

Huebedrag og hærværk

Forrige torsdag var der fælles observans af typisk, elendigt dansk fodboldspil med kliken.
Om eftermiddagen fik jeg en sms fra en af de andre om, at jeg skulle tage min studenterhue med. Hmm, tænkte jeg, mens jeg rodede efter den i kasserne nede i kælderen.
Nogen havde så fået den lyse ide, at vi efter fodboldkampen skulle prøve at gå i byen på en anden måde. Hence studenterhuen.
På vej til kampen stod jeg nede på gaden og ventede på de andre. Og saftsusemig om ikke de unge fyre dyttede af mig! Så der stod jeg med min hue på og følte mig smigret og grinede dumt, mens midaldrende mennesker kørte forbi i deres stationcars og lignede nogle der tænkte "Hvem der bare var ung igen". Og jeg tænkte i øvrigt det samme.

Efter kampen trængte vi til noget at styrke os på og drog ned på stamcafeen, der ikke overraskende var fyldt op med studenter. En af veninderne har fem års jubilæum i år og jeg har ti års jubilæum, så vi følte i vores branderter, at vi var vel berettiget til at have huen på.
Hun fik travlt med at spørge alle de unge mennesker, om de troede vi var blevet studenter i år.
Øhmmenømme, lød det fra de fleste HTX'ere, som godt var klar over at det var et lose-lose spørgsmål. Men der var nu ingen, der rigtig troede på det. Heldigvis, egentlig.

"Øøøøøøøøøøøøøøjjjjhhhhhh, hvor vildt", sagt med ærefrygt i de opspilede øjne, lød det fra studenterne, da de fandt ud af, at det er ti år siden jeg blev student. Det var de alligevel imponerede over. For slet ikke at snakke om, da jeg fortalte dem at jeg har en ingeniøruddannelse. De fleste af dem skulle nemlig også være ingeniører. De var nu søde.
Det lykkedes os faktisk i løbet af aftenen at få skrevet i to huer uden at have den fjerneste anelse om, hvem der ejede dem.

Og den sidste uge har jeg syntes det var hyggeligt, at jeg kan høre hovslag nede på gaden fra alle studenterkørslerne og se dem myldre rundt alle steder.
Men nu er det nok.
At jeg ikke har det fjerneste bevis for at det er studenterne, skal da bestemt ikke afholde mig fra at skyde skylden på dem. For da jeg kom ned til min bil i morges blev jeg noget sammenbidt. Jeg kom sent hjem i går aftes, så der var ikke plads nede i gården og jeg måtte parkere over på den anden side af gaden. Og på samtlige biler derovre havde nogen hejst viduesviskerne. Senere, da jeg spadserede ned på gågaden, fandt jeg ud af at de havde været det meste af byen rundt.

En ganske hyggelig spøj, syntes jeg, lige indtil jeg fandt ud af at de havde brækket min antenne af. Røvhuller.

Jeg har sagt det før..

..men jeg siger det igen:
Folk er nogle svin.
Jeg har været inde på det tidligere. Jeg har det meget svært med dårlig køkkenhygiejne. Især når jeg står og ser på, at mad jeg skal spise lige om lidt bliver behandlet på allerstyggeste måde.
Her til aften var jeg på besøg hos min studieveninde *vi var kun to piger i klassen* og det var superhyggeligt som altid. Hun har, som de fleste af mine veninder sjovt nok, ikke helt samme idé som mig om, hvor renlig man behøver at være, når man laver mad.
Vi skulle have tacos, hvilket blev til wraps i stedet. Jeg gik igang med kødet, mens hun snittede grøntsager.

Her vil jeg godt lige indskyde en bemærkning om kød. Hun havde købt kødet i Aldi og der har man fået en genial ide. Man køber 800 gr kød, delt op i fire underpakker á 200 gr hver. Det er fandme smart, synes jeg. Til gengæld var kødet rigtig ulækkert at se på. Helt mast til ukendelighed. Adr.
Nå, men jeg kiggede væk mens jeg rørte i det, og da der var kommet krydderi i lignede det næsten almindelig kød igen.

I mellemtiden bemærkede jeg, at det der med at vaske grøntsagerne blev gjort ud fra konceptet om, at er det pakket ind skal det ikke vaskes. Så agurk og tomat blev ikke vasket. Det gjorde champignonerne dog, og her var jeg nær besvimet på stedet. Hun skyllede nemlig champignonerne meget grundigt, hvorefter hun lagde dem ned i bunden af hendes meget beskidte vask, skar rødderne af og lagde dem op i skålen...
Jeg brugte så de næste ti mins på at forklare mig selv inde i hovedet, at jeg skal holde op med at være så pylret og hysterisk, og desuden er jeg jo aldrig blevet syg af at spise mine veninders mad.

Men så...

Efter maden sad vi og spillede Settlers og hyggede os. Efter noget tid begyndte jeg at få lidt ondt i maven, men slog det hen, fordi jeg havde drukket kaffe for første gang i to uger. Og så kan man godt få lidt ondt i maven, når man bæller en halv kande kaffe lige pludselig.
Det har været pænt varmt i dag og da jeg så begyndte at få det rigtig varmt og svedte lidt og de andre var enige i at der var meget varmt, slog jeg også det hen og åbnede et vindue.
Da mavekramperne begyndte at vise sig, gik det efterhånden op for mig at noget var galt.

Normalt er det en smuttur at køre derover, men i sådan en situation er der satme langt fra Middelfart til Kolding.