Hvor det i gamle dage var et skældsord og hvor mænd brugte det hånligt som forklaring på at konen teede sig åndssvagt *Gør mænd egentlig stadig det?*, så er det nu blevet meget moderne blandt kvinder at forklare alting med PMS.
"Ahmen jeg havde bare SÅ meget PMS!" og "Jeg har simpelthen så meget PMS lige i øjeblikket". Og så får man en lang smøre om, hvordan de har opført sig urimeligt og haft svedeture osv osv, alt sammen sagt med lidt stolthed i stemmen.
Jeg har været forskånet for PMS lige indtil for et par år siden, hvor jeg fik konstateret en unormal blodåre i hjernen og derfor ikke længere måtte spise p-piller. Der er jo ingen grund til at udfordre blodpropskæbnen.
Nu er det langsomt begyndt at gøre sig gældende og jeg kan godt mærke at der er bestemte tidspunkter på måneden, hvor jeg har mere let til tårer end ellers, min hud er sær, jeg er mere irritabel, Journalisten får en del skæld-ud og hvor der intet skal til at vælte min verden. Jeg vil umiddelbart skyde på at det er PMS.
Jeg synes dog ikke rigtig, det er noget jeg gider at involvere ret mange andre mennesker i. Jeg synes ikke det er noget at prale med og jeg gør egentligt mit bedste for ikke at lade det overtage mig krop. Det er fint nok at man lytter til sin krop og alt det der, men man behøver vel ikke miste alle hæmninger bare fordi man kan bortforklare det med hormoner?
Men nu er jeg jo også, til Kragens store fortrydelse, den type kvinde der forvandler sig til en frådende drage, hvis nogen vover at tage min BH fra mig samt væmmes voldsomt når andre kvinder undlader at tage BH på.
Jeg ville have været en dårlig rødstrømpe.
Jeg synes, at PMS er blevet lidt et skældsord - noget mænd siger om kvinder, der er hysteriske, hvorimod tilsvarende hidsige mænd opfattes som handlekraftige og engagerede!
SvarSletSå jeg forstår ikke hvorfor nogen vil bruge det som en undskyldning. Kender jeg nu heller ingen, der gør. Og så tror jeg i øvrigt, som du selv siger, at man selv kan gøre meget for at opføre sig pænt og ordenligt på trods... ;)