Jubilæum

I dag er det 3 måneder siden jeg skrev mit første blogindlæg.

Det er jo ikke umiddelbart imponerende i forhold til andre bloggere, men for mig er det faktisk en milepæl af de lidt større. Jeg er nemlig utroligt dårlig til at holde mig selv fast i projekter og hvis jeg endelig kommer godt igang, sker der tit noget der på en ene eller anden måde får mig revet ud af koncentrationen. Jeg bliver hurtigt rastløs, glemsom, ligeglad og fuld af dårlige undskyldinger.


Så som sagt, en sejr af de lidt større. Og hvad har jeg så bedrevet af fornuftige ting de sidste tre måneder, ud over at blogge selvfølgelig?

Ikke rigtig noget...

Jeg er stadig arbejdsløs (et endnu uskrevet blogindlæg jeg har henvist til et utal af gange) og det er ikke lykkedes mig at bruge min lediggang til en hel masse af den slags ting man drømmer om, når man har helt vildt travlt på arbejde. Jeg er en af de typer der kun får noget gjort, hvis jeg er oppe i gear i forvejen. Altså en fiasko på det punkt.
Det er ikke så heldigt for mit taljemål eller størrelsen på mine muskler, men det skal jeg nok få noget gjort ved. Da sommertøjssæsonen nærmer sig hurtigt begynder det egentlig også at haste lidt.
Men hvad hulen gør man når man ikke kan svinge sig op til noget som helst?
Op til flere personer har foreslået at jeg skriver lister og laver planer. "Og så skal du bare følge dem". Ja. Klart. Det er en forrygende ide, hvis ikke det var fordi jeg er ekspert i at ignorere den slags lister. Bagefter har jeg det lidt skidt, men det går hurtigt over igen.
Jeg er også blevet foreslået at melde mig til en masse holdsport for "så er du jo nødt til at tage derned". Nej. Jeg kan sagtens nå at melde mig fra og ellers betaler jeg bare bøden.
Så med andre ord, et håbløst tilfælde af ultimativ dovenskab. Og jeg hader det.

Jeg bliver bims, hvis jeg ikke snart får et eller andet at lave.