Gammel vin på gamle flasker

"Jeg er simpelthen nødt til at begynde at bruge rynkecreme", lød det fra en af veninderne.
Hvorfor?
"Jamen se alle de her rynker!"
Efter en grundig inspektion og et ønske om at jeg havde medbragt lup, spurgte jeg igen.
Hvorfor?
Jeg har ikke noget imod rynker og har altid syntes at det er synd når folk jagter en alder de ikke længere har, i stedet for at nyde den alder de befinder sig i. Jeg har allerede fanget mig selv i at tænke tilbage på de glade teenagerdage og erkende at jeg absolut ikke kunne tænke mig at komme tilbage dertil. Jeg har ganske enkelt i en alder af 27 forvandlet mig til en af de pensionister, der sidder og bander over ungdommen nu til dags. Gad vide hvordan jeg så er, når jeg rent faktisk bliver pensionist engang *gys*.
Jeg kan godt forstå de mennesker der vitterligt ser 20 år ældre ud pga. deres rynker, men ærlig talt, dem er der altså ikke ret mange af i forhold til, hvor mange personer der bruger penge på antirynkecreme. Rynker er efterhånden blevet en folkesygdom og skal åbenbart bekæmpes med alle midler. Også selvom de er usynlige...jeg forstår ikke rigtigt hvorfor folk har et ønske om at ligne mere og mere en ballon jo ældre de bliver. Jeg synes faktisk de gør mennesker mere levende at se på *En kliché? neeeej da :D *. Rynker har jo en tendens til at opstå i de områder af ansigtet der viser hvordan vi er som personer. Mange har smilerynker ved øjnene og omkring munden. Andre har eftertænksomme rynker i panden.
Selvfølgelig er der de lidt mere familiære rynker som ikke altid er forskønnende. Her tænker jeg eksempelvis på de to lodrette furer jeg har i panden mellem øjnene som min far, søster og bror også er udstyrede med. Det får os til at se en kende bekymrede ud, men hvis man lægger ansigtet i de rigtige folder så kommer vi til at se aldeles begavede ud.

Og så synes jeg det er lidt blæret at de store rynker jeg har på min hals med tiden er blevet så omfattende, at de ligner et stort ar og får det til at se ud som om mit hoved er syet fast på mine skuldre.