Min hjerne er slave af indre forestillinger. Når jeg får ting beskrevet danner jeg mig meget klare billeder inde i mit hoved. Ligeledes når jeg læser en bog. Det sidstnævnte gør det desværre meget besværligt at se filmatiseringen af en bog. Det lever aldrig op til forestillingerne og jeg bruger det meste af tiden på at sidde og skælde ud over at castingen ikke følger mit personregister.
Til gengæld har jeg haft held med at se filmene først og læse bogen bagefter. Så har personerne fra filmen kvalt et hvilket som helst forsøg på at danne egen tankevirksomhed.
Der er dog et enkelt tilfælde hvor jeg absolut ikke danner nogen som helst billeder og det er når vi snakker om "fortællende" stemmer. Her tænker jeg på kommentatorer, dukkeførere, dokumentarindtalere etc. Disse mennesker er for min hjerne en stemme og intet andet. En særlig undergruppe af disse mennesker er dem, der har bevæget sig fra deres område, radio fx., over til TV. Fælles for dem, udover at jeg ikke kan abstrahere fra at deres stemme har et ansigt i virkeligheden, er at jeg ikke synes de har ansigter der passer til TV. Dette er selvfølgelig frygteligt overfladisk at mene at folk der skal være på TV skal være behagelige at se på. Jeg synes egentlig også at der er mange TV personligheder, der på ingen måde er kønne og jeg er derfor tilbøjelig til at tro at det er min hjerne, der igen går ind og nedlægger forbud mod at synes godt om skift-medie-konceptet.
Jeg er således blevet voldsomt mentalt udfordret på det sidste, da mange medlemmer af denne gruppe er begyndt at bevæge sig ud i virkeligheden. Langt de fleste burde efter min mening være blevet hvor de var. Om det så skyldes at de ikke egner sig til on screen performance eller om det bare er fordi jeg ikke kan sætte mig ud over mine egne ideer om verdens sammenhæng skal jeg ikke gøre mig klog på.
Jeg kan ikke huske hvornår det startede, men mener bestemt at en af de første gange jeg følte mig dårligt tilpas, var da Peter Palshøj dukkede op i et sportsprogram, tror jeg det var. *Eller var det mon dengang Carsten Werge gjorde nøjagtigt det samme?*
Lars Daneskov er et særtilfælde, da han jo faktisk har befundet sig på TV, så i radioen og så tilbage på TV igen. Uanset set hvad, synes jeg han skulle blive i radioen. Han har en fantastisk radiostemme og så har han produceret herlige meteorologiske begreber som "godtvejrskumulus".
Forleden så jeg så at også Flemming Toft har foldet sig ud i et sportsprogram på TV.*Hvad sker der for at alle skal være vært i et sportsprogram??* Igen følte jeg at det var helt forkert. Her stod (i min verden) Mr. Fodbold og så utroligt nervøs ud og lignede heller ikke en linselus.
Så er der Niels Christian Lang, en kendt radio person og speakeren af alle "Husker du..?" programmerne på DR2 *jooo jeg ser dem faktisk engang i mellem*, der dukkede op som TV vært.
Der er også lottomanden, der har speaket alle lottoreklamerne i årevis og som nu er begyndt at optræde personligt i reklamerne.
Og så var der den gang Lykkehjulet lavede en episode, hvor de havde alle TV2's programspeakere som deltagere. Jeg blev aldrig den samme igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar