mandag den 9. marts 2009

Møgdyr

Rotte Update:

Det viste sig at rotten, nævnt i et tidligere indlæg, ikke var forsvundet ud i den blå luft. Den havde blot lagt sig til at et sted jeg ikke kunne få øje på den. Da Journalisten og jeg skulle fjerne den sad den lidt fast på gulvet og vi måtte poke til den med min til lejligheden ofrede grilltang som jeg alligevel aldrig brugte. Adr. Skæbnens ironi ville det naturligvis sådan, at jeg stod og manglede tangen dagen efter.

Tidligere i denne uge tænkte vi, at vi hellere måtte se på, hvad den havde lavet af ballade nede i kælderen. Umiddelbart så det ikke slemt ud, så vi gik i kamp med optimisme. Dumt, rigtig dumt.
Jeg er sjældent blev udfordret så slemt på mine sanser. Her tænker jeg især på lugtesans, synet, følelserne *som jo så ikke er en typisk sans..host* og så har jeg bare ikke været ramt så meget af væmmelse så længe jeg kan huske.
Den havde været i ALT. Tygget på alting, lavet små sorte gaver til os allesteder i alle kasser og i alle poser *Hvorfor????* Den havde brugt det gamle dukkehus min morfar lavede med stor omhu tilbage i starten af 70'erne og som jeg var ved at renovere, som toilet!! Der var jeg liiige ved at græde lidt snot.
Vi havde nogle hundetæpper liggende som vi brugte når vi skulle transportere grisende ting i bilen. Disse tæpper var flænset og fyldt med huller. Det var omtrent da Journalisten havde smidt tæpperne ned i affaldssæk at vi opdagede at rotten havde en ven..... *eeeeeewwwwwww!!!*
Den havde lagt sig til at dø under en palle og havde jo så ligget og været død en god uge længere end den første rotte. Det blev den ikke kønnere af.

Den til lejligheden lejede trailer (altid godt at være forberedt) var efterhånden ved at være godt fyldt op af diverse minder, bøger, pander og alt andet som rotterne ikke kunne pille poterne fra og vi tænkte at det næppe kunne blive værre. Dumt igen.
Vi havde den tomme emballage til vores mikroovn til at stå dernede og jeg ville lige tjekke op på om jeg havde gemt et eller andet nede i den inden jeg kastede den bort. Jeg flappede siderne op og der kom en ond ond lugt op dernede fra som var temmelig svær at kategorisere. En blanding af diverse kropsudgydelser og kloak. Det var umuligt at se noget pga. af det flamingostykke der var designet til at holde mikroovnen på plads. Der var kun et lille rundt hul i det ene hjørne..

Det er her min fornuft forlader min krop. Jeg vil mægtig gerne vide, hvad det er der lugter nede i den kasse, men tør ikke fjerne flamingo af "frygt" for hvad der dukker op af ubehageligheder. Jeg fangede mig selv i at bruge en masse tid på at gå frem og tilbage og prøve at tage mig sammen, mens jeg tippede på om der mon lå endnu en død rotte eller hvad der potentielt kunne være værre. I stedet for bare at få det overstået. Så forsøgte jeg at overtale Journalisten ved at fedte, men han bed ikke på. Til sidst blev han vist træt af at jeg ikke fik noget som helst gjort og fjernede så flamingo.

Og voila. Et styk rotterede. Nu fandt vi da i det mindste ud af hvor de havde gjort af vores hundetæpper.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar