Så var jeg til samtale i tirsdags og det syntes jeg egentlig gik ret godt. Faktisk føltes det som om at de brugte al tiden for at fortælle mig, hvorfor de burde ansætte mig. Og det er jo et rimeligt godt tegn. Men de sluttede samtalen af med den sædvanlige "Nu skal vi lige tale sammen og så vi ringer til dig snart". Og den har jeg hørt før, så intet var givet.
I går var det dejligt vejr og for en gangs skyld havde Journalisten fri i tre sekunder. Så vi tog i zoo i Odense og da vi stod og glanede på kænguruen, der havde den yndigste unge som sad og kiggede ud af posen, ringede telefonen.
Og samtalen lød ca. sådan her:
Direktør: "Nå, hvad siger du til det?"
Mig: "Altså, jeg er frisk, hvis I er." *Jo, det sagde jeg faktisk. Doh!*
Direktør: "Ja. Jamen, det må vi jo så finde ud af."
.............!
Så nu har jeg et rigtig, vaskeægte job og skal starte 1. maj.
Jeg var helt rundt på gulvet resten af dagen og ca. hver 10. minut måtte jeg lige rykke lidt i Journalistens arm og råbe "Jeg har fået jååååb!"
Vi fejrede det med en is på stedet og så hang jeg i telefonen resten af dagen til alle de mennesker, som har ventet og ventet på, at jeg skulle komme med sådan et glædeligt opkald.
Jeg burde have vidst, at det var en dårlig idé at ringe til min mor. Da jeg snakkede med hende i forgårs efter samtalen var hun næsten oppe at køre og lød oprigtig begejstret over, at jeg var så tæt på et arbejde. Men igår lød hun på det nærmeste ligeglad. Hun vidste godt at jeg havde fået jobbet, for det havde Lillebror fortalt hende. Men hun vidste også godt i forgårs at jeg havde været til samtale, så hendes mangel på entusiasme kan ikke have været pga. det.
Da jeg godt kunne høre på hende, at det slet ikke interesserede hende at jeg havde fået job, bad jeg om at få Lillebror i røret, så jeg kunne finde ud af hvad der foregik.
Og ganske rigtigt.
Min mor så Bergerac på DR2 og derfor havde hun jo ikke tid til at snakke med mig. Jeg har jo kun fået job - den slags er ikke vigtigt, når en af hendes 117 serier er på TV.
Så det var godt, at jeg i stedet kunne ringe til Journalistens forældre, for jeg vidste de ville blive helt overstadige. Hans far blev helt rørstrømsk og fik tårer i øjnene.
Jeg kan ikke forstå at min mor undrer sig over, at jeg ikke gider ringe/besøge hende.
Men det må hun selv om. Jeg har rent faktisk en fremtid nu og kan næsten ikke vente!
Og ikke nok med det, så er det jo nærmest svedende varmt i dag.
Nogen gange er det slet ikke dårligt at være til.
Wuhu! Sådan! Fan-fucking-tastic! Tillykke!!!
SvarSletEr SÅ glad på dine vegne - og så nyd de sidste dage uden job, for nu er de jo bare fridage, og ikke dage med latterligt pres!
Det er sgu godt gået ;-)
He du får et job, jeg mister mit...weird.
SvarSlet@CG: Tak! jeg er også helt oppe at køre! Kan slet ikke forstå at det lykkedes. Det er ikke mange dage siden jeg sidst sad og mulede over at jeg ikke havde en fremtid osv osv.
SvarSlet@Morfar: Ja, det er lidt pudsigt. Så vidt jeg kunne forstå ovre på din blog, var du ikke overdrevet begejstret for dit job, så et sted var det måske godt nok. Men usikkerheden om, hvordan det alt sammen skal gå, kan jeg godt følge dig i, efter selv at have været arbejdsløs i sjus halvandet år, kun afbrudt af et par jobs der nær havde sendt mig på den lukkede. Men i modsætning til mig har du jo rent faktisk noget at tilbyde en arbejdsgiver, så jeg krydser fingre for at du lynhurtigt får et job, du har lyst til at have.