Kiss my behind

Nogen gange kan jeg godt forstå, hvis personer uden det store overskud kan synes, at de bliver trådt på af det offentlige.
I forbindelse med den forestående jobsamtale tænkte jeg, at jeg lige kunne sætte mig ind i, hvad jeg helt præcis kan tilbyde dem.
Jeg troppede derfor op nede hos min anden aktør *sådan en bliver man sendt til, når man har været arbejdsløs i 100 år*. Hun mente, at jeg skal i et halvt års løntilskud og oplyste mig om at jeg i øvrigt stadig skal være jobsøgende. Jamen, sagde jeg, det er jo en traineestilling. Hvorfor i alverden skal jeg så søge jobs ved siden af? De er da snotdumme, hvis de bruger tid og penge på at lære mig op og så smider mig ud bagefter. Og jeg skal i forvejen knokle 260% for at vise at jeg er pengene værd.

Men sådan er reglerne altså og så foreslog hun at jeg bare kunne søge nogle ligegyldige jobs. Hun havde en person i løntilskud som salgsdirektør og han søgte bl.a. jobs som pornoredaktør *..?* og hun var villig til at kigge den anden vej. Så gjorde jeg hende opmærksom på, at jeg ikke var helt sikker på, at min a-kasse kunne se det sjove i det. Så hun foreslog at jeg ringede til a-kassen og slog en eller anden handel af med dem. Stadig ikke nogen optimal idé i min optik.

Jeg ringede til min fagforening for at klage min nød og hun syntes, hun kunne huske en eller anden paragraf, der gav mulighed for fritagelse for rådighed. Så næste opkald var til det lokale jobcenter, hvor verdens sureste sekretær tog telefonen *hvorfor er de altid så gnavne? hvorfor!?*. Hun benægtede at der fandtes en sådan sådan paragraf. Det var først da jeg blev aggressiv, at hun surmulende sagde, at "så må jeg jo se, om jeg kan finde en person, der ved mere om det end jeg, for jeg har i hvert fald ikke hørt om det". Gås.
Så fik jeg en tør mand i røret og han vidste præcis, hvad jeg mente. For jeg havde nemlig ret. Og så gav han sig til at ævle om bekendtgørelse dit nr. dat, pr. den og den dato, paragraf et eller andet. Hvis man kan få virksomheden til at skrive et dokument om, at de har positive forventninger til fastansættelse efter udløb af løntilskud, så...Zzzzzzzzz.
Så syntes han, at jeg skulle nævne det for min anden aktør, hvis jeg snakkede med hende på et tidspunkt, for "det er sgu ikke altid, at anden aktører har styr på reglerne".
Jeg skrev en mail til hende og så ringede hun efterfølgende.
Den paragraf kendte hun alt til. Hun havde bare undladt at oplyse mig om den, fordi hun ikke troede på at jeg ville kunne få virksomheden til at skrive under, og selv hvis de gjorde var det jo ikke sikkert de mente det. Og så var det jo heller ikke sikkert at min a-kasse syntes det var en god ide.
Fuck, jeg blev mopset.
Så forklarede jeg hende i rimelig pæne vendinger, at det jo egentlig var mit problem at finde ud af det. Jeg er jo altså ikke dum. Og at hvis det er en sådan ordning, der kan skaffe mig jobbet, så skal det prøves. Man kan for fanden da ikke bare lade være med at fortælle om paragraffer, der kan blive til fordele, bare fordi man har fået en eller anden idé om, at det sikkert ikke kan lade sig gøre alligevel.

Men helt ærligt! Hvis ikke jeg selv havde lugtet de sure sokker og haft overskuddet til at komme i tanke om at ringe rundt til gud og hver mand, og bekæmpe ildspyende sekretærdrager og søvndyssende funktionærer, så havde jeg ikke vidst, at der var en mulighed for at slippe for at skrive de forbandede ansøgninger.

Nogle gange får man altså fornemmelsen af, at de ikke er til for at hjælpe jobsøgere, men egentlig mest er til for at opretholde en infam mængde bureaukrati, så deres egen eksistensberettigelse ikke undermineres.