Her lugter af gennembrud

Der var engang, for et år siden næsten, hvor jeg sendte en uopfordret ansøgning til et firma. Jeg var til samtale og direktøren var vild med mig, men dem der sad på pengene mente ikke, de havde råd til at ansætte mig.
Jeg holdt mig til og var i løbende dialog med ham - uden held.
For et par uger siden skrev jeg så igen for at høre, hvordan chancerne er her i det nye år. Og tænk sig, så ringer han idag og spørger om ikke jeg kan komme til en samtale i næste uge, for der er nogen der gerne vil møde mig.
Som den evige pessimist jeg er, prøver jeg på ikke at hidse mig op for det er jo ikke ensbetydende med, at jeg bliver ansat.
Men det er satme svært at lade være. Jeg er totalt på trip lige nu fordi jeg ikke har været til nogen samtale siden i sommers og at der for fanden da må være en eller anden grund til at de vil se på mig, når jeg allerede har været til en samtale. Det bliver totalt charmeoffensiv fra min side af.
Så hvordan skal jeg så få tiden til at gå helt til på tirsdag?
Jo, jeg kunne jo begynde at tage lektioner i at tænke mig om.
Det har vist sig gang på gang at jeg ikke er så kløgtig altid, og da jeg gav mig til at skrive indlæg om dengang jeg havde en meget sjælden sygdom, burde jeg måske lige have overvejet det lidt, inden jeg satte navn på.
For når man lider af en sygdom, der kun rammer en ud af en million og der ikke findes noget litteratur på dansk om den, og man så googler sygdommen og efterspørger sider på dansk, så får man - ja, godt gættet - min blog lige op i ansigtet.
Lillebror skrev til mig den anden aften for at spørge efter, hvad det var sygdommen hed, for han ville lige læse lidt om den.
Der gik de der sædvanlige tre sekunder til erkendelsen og et højlydt "DOH!".
Busted.
Men man må beundre manden for hans vedholdenhed. Han har tæsket sig igennem samtlige indlæg og syntes ikke overraskende at det var interessant læsning.
Der hvor det blev tåbeligt var, da han forklarede mig at jeg faktisk - i ædru tilstand - har fortalt ham at jeg har en blog, og at han derfor godt vidste den findes.

Måske jeg alligevel burde blive tjekket for Alzheimer.