Dilemma

Jeg har fået ros for min blog.

Det kan måske undre, men det varmede utroligt meget at få at vide at der er nogen, der læser min blog og synes om den. Den blotte tilkendegivelse af, at mine skriblerier ikke blot behager mig selv, men at der også findes nogen derude, der har lyst til at læse dem, betyder en del for mig.

At det er muligt at skrive en fornuftig blog selvom man ikke har nogle særlige forudsætninger for det (har bemærket at forholdsvis mange bloggere er journalister eller journaliststuderende, der skal udfordre sig selv) synes jeg er rart at vide.

Jeg blev så glad og fik lyst til at fortælle alle og enhver om det.


Hvilket så frembragte en mindre problemstilling.


Nu har jeg snart været blogejer in disguise i 3 måneder og en af de ting der har ligget mig lidt på sinde har været, om jeg skal fortælle nogen jeg kender om min blog. Jeg følger med i forskellige godt etablerede blogs rundt omkring og kan se, at der er folk der er åbne omkring deres blog og har venner og bekendte der kommenterer og ved den eksisterer. Andre er "hemmelige" lige som mig og endnu andre er semihemmelige. Dvs. der er nogle i deres omgangskreds, der kender til bloggens eksistens og andre der ikke gør. Jeg kender ikke til nogen i min omgangskreds der blogger og har således ikke rigtig nogen at diskutere det med. Jeg har spekuleret lidt over, om jeg skal fortsætte med at være ultra secret blogger eller om jeg skal løfte sløret for venner og bekendte - og Journalisten, som heller ikke ved jeg skriver blog.

Eller måske kun udvalgte? Som alligevel på et eller andet tidspunkt udvikler sig, fordi folk sladrer.

Som i de fleste andre aspekter af livet er der pros and cons ved den her situation.

På fidus-siden kan nævnes:

-Jeg kan få klemt ting ud gennem sidebenene, som jeg er for stor en kujon til at få sagt i virkeligheden

-Var det det?


På ulempesiden kan nævnes:

-Jeg kunne forestille mig at folk bliver slemt utilfredse, hvis de føler sig føler sig nævnt på utiltalende vis i et blogindlæg.

-Mit frirum til at udtale mig præcis som jeg vil bliver indskrænket. Hvis jeg har behov for at skrive om noget, jeg ikke ønsker andre, som kender mig, skal vide/høre/dømme, så kan det ikke længere være i dette forum.

-Jeg vil måske blive frygtelig præstationsangst og få skriveblokering (ikke at jeg er nogen stor forfatter, men alligevel)

-Nogle mennesker vil måske til deres rædsel opdage, hvilket forskruet menneske jeg i virkeligheden er ;)

De fleste af ulempeargumenterne handler jo bare om at jeg skal bestemme mig for, om jeg synes at folk skal acceptere mig som den jeg er, eller om jeg vil spille fordækt over for folk omkring mig for at opretholde ro og orden.

Jeg har stor respekt for Linda fra Blogsbjerg fordi hun bekender kulør og ikke holder sig tilbage og, så vidt jeg husker, i et tidligere blogindlæg rent faktisk har skældt ud over at folk fra virkeligheden har hylet op og forlangt censur fordi de kunne kende sig selv i blogindlæg de ikke brød sig om.
Mit problem er nok, at jeg ikke er sikker på jeg har tilstrækkelig selvtillid til at skære igennem og kræve min ret til ytringfrihed selv om folk jeg kender læser med.
Langt fra alle mine blogindlæg vil dog være skydeskiver. De fleste er bare ævl og kævl, hvor jeg nogle gange selv betvivler min blogs eksistensberettigelse når jeg sammenligner med andre folks meget seriøse blogs. Jeg bliver dog ved med at skrive blot fordi jeg synes det er sjovt og fordi jeg trods alt endnu ikke har læst de regler der siger at man ikke må smide ligegyldige ting på sin blog engang i mellem.

Men nogle indlæg handler jo også om, hvordan jeg har det inde i hovedet og hvordan jeg føler og tænker. Er jeg egentlig indstillet på at dele dette med folk tæt på mig og indstillet på konsekvenserne dette kan have?
Jeg ved der er nogle få mennesker, der læser min blog. Derfor håber jeg der er nogen, der læser dette indlæg og måske vil bistå mig med lidt klogskab og almindelige menneskelige meninger. Ikke fordi jeg er hjælpeløs og vil have andre til at fikse mit mentale problem, men fordi det altid er godt og konstruktivt at høre andres meninger.
Så derfor vil jeg kaste et spørgsmål ud i plenum og så håbe på svar - også fra dem som ikke har givet sig til kende endnu (skulle der findes nogen).

Hvad skal jeg gøre gøre?