Return of the dead?

Nårhmen, det er altså ikke fordi jeg er død eller den slags.
Det kører bare ikke rigtig for tiden, synes jeg. Oven i det dukker føler jeg ikke rigtig der dukker noget skrivbart op.
Det der virksomhedspraktik blev selvfølgelig noget værre noget, og grundet en anden programmørs ekstreme uprofessionalisme, uduelighed og dårlige kodestil (som selv en grønskolling som mig kan gøre bedre - hvilket sådan set var derfor jeg var der..) har jeg i bund og grund ikke fået noget fornuftigt ud af min tid der. Udover en masse egentlig ikke særlig fantastisk frokost og et rigtig glimrende projekt at kaste mig over, når jeg om en uge igen er hjemmegående arbejdsløs. Jeg har også drukket tøndevis af tvivlsom kaffe og brugt en uhyrligt meget tid på at overspringshandle ved at forstyrre mine meget arbejdsomme (Hah, good one! :D) venner, der er begavede med faste jobs i virksomheden.

Til gengæld er der blevet tænkt på mig og jeg har i den forbindelse modtaget denne her:

Den har jeg fået af Leobassen og tak for den!
Den dikterer at jeg skal oplyse 7 ting om mig selv, og det har mildest talt være en udfordring at finde på noget, jeg ikke allerede har braldret op om her eller har skrevet på De Hundrede.
Så troede jeg lige, jeg var genial og spurgte Journalisten om han ikke kunne finde på noget. Han var nu ikke meget værd, men der kom da lidt ud af det. Ikke super spændende og revolutionerende, men dog sandt:

1. Jeg er enormt god til at vaske tøj

2. Jeg er god til at sove længe om morgenen (hvem er ikke det?)

3. Jeg er vild med dyr, især labradorer

4. Jeg er altid sikker på at døren er låst, når jeg går i seng. Og det skyldes at jeg har en mindre psykose omkring hoveddøre og deres låsemekanismer. Jeg kan ikke overbevise mig selv om at døren rent faktisk er låst, og derfor bruger jeg uhyggeligt lang tid hver aften på at hive og flå i den. Ubegribeligt at jeg ikke har brækket nogen dørhåndtag af endnu. Var egentlig blevet afvænnet da jeg boede i Åbyhøj, fordi de indførte et elektronisk låsesystem uden dørlås således at døren altid var låst udefra, men aldrig indefra. Men da jeg kom i nærheden af en almindelig dør igen, var det back to normal.

Det var ca. det han kunne finde på. Så jeg måtte selv i gang alligevel:

5. Jeg tænker ofte på at bryde med størstedelen af familien, fordi jeg langt hen af vejen virkelig ikke bryder mig om dem. Men jeg ved også at hvis verden en dag brænder på, så skal de nok være der. Også selvom det betyder at jeg skal høre på bagklogskab og bedrevidende udtalelser og hvad de ellers kan finde på at kaste op. Det må jeg så tage med.

6. Jo ældre jeg bliver, jo mere ateistisk bliver jeg. Og jo mere rynker jeg på panden når jeg ser den slags gudstjenester, hvor folk står med lukkede øjne og armene vendt mod himlen, mens en prædikant råber budskabet ud. Det er da dejligt for dem at de har deres tro, men jeg forstår dem virkelig ikke.

7. Hvis nogen tager min BH fra mig, begår jeg øjeblikkeligt mord.

Nu vil jeg så være en af den slags gnavne mennesker som stopper kædebrevet, som det her ret beset er - altså bortset fra at man ikke bliver lovet evig kærlighed og lottogevinster ved videresendelse. Men eftersom at man omvendt heller ikke bliver lovet kold kaffe og konstant våde underhylere, hvis man undlader at videresende, vælger jeg at lade den strande her.

Ikke fordi jeg ikke kan finde nogen, der fortjener en award. Jeg kunne lave lange lister. Men jeg tror at alle de blogs jeg læser allerede har fået den. Og hvis ikke så tager jeg i mod klager og så skal jeg gerne sende den videre. ;)

I øvrigt.

Der har været en del kævl omkring den danske indsats ved Vinter-OL. Mange mener at Danmark slet ikke skulle have sendt atleter af sted, for når vi ikke på nogenmåde kan placere os, så er det bare pinligt og spild af penge. Og at det er horribelt at sende folk af sted som man forventer lander i den absolutte bund. Der menes, at tanken om, at det er fint at vi er med for at være med, er ren romantik og noget sludder.

Det kan jeg egentlig godt være enig i et stykke hen ad vejen. Men alligevel. Hvor tit er det lige at det danske fodboldlandshold rent faktisk præsterer noget virkelig godt?

Advarsel! Farlige holdninger forude

I de følgende linjers tekst kommer jeg nok til at træde på en hel del mandlige følelser, så hvis du har en dårlig dag er det nok en skidt ide at læse videre.

Vi har europamestre og verdensmestre i mange ting som jeg synes vi ikke rigtigt hører så meget om. Lotte Friis er fx. lige blevet verdensmester i svømning. Dette synes jeg mest blev til en lille ubetydelig sidehistorie i sportsnyhederne og der var vist heller ikke megen helteoptog og dyrkelse på gudeniveau da hun kom hjem. Allerede nu tror jeg egentlig hun er mere kendt pga. sin deltagelse i Vild med Dans.
Michael Maze vandt EM fornylig og selv om der er nogen der mener han blev overeksponeret, så lykkedes det aldrig mig at se noget som helst om det i TV.
Og der er i hvert fald ikke nogen af dem, der har fået spalteplads i kilometervis og reklamer baseret på deres næste kamps udfald.
Og ved I hvad?
Det kan godt være jeg putter mig selv i bås med Janni fra Oddset reklamen, men helt ærligt. Jeg er ved at kaste op over fodbold.
En skide landskamp mod svenskerne bliver pisket op til ubegribelige højder. Når nogle andre sportgrene skal kvalificere sig til VM hører man da ingenting *for det er da det, det handler om, er det ikke?*. Det eneste der måske kan matche en lille smule er håndbold, men det bliver aldrig det samme opstyltede cirkus.
Måske er det bare en mandeting. Er der noget Journalisten og jeg kan blive meget uenige om, så er det fodbold. Jeg er eksempelvis ved at brække mig når jeg hører folk udtale sig efter en kamp de har tabt: "Vi havde fortjent at vinde". Måske har jeg misforstået reglerne, men sådan som jeg har forstået det vinder man kampen ved at score flest mål. Hvis man ikke har scoret nok mål har man da ikke fortjent at vinde? Det kan da være ligemeget hvor nydeligt man så ellers har spillet. Hvis ikke man kan score har man ikke fortjent at vinde.
Men den slags udtalelser er ofte tæt på at sende mig i eksil.

Jeg kan ellers godt lide at se fodbold og jeg kan især lide at spille på det. Og ved slutrunderne ser jeg som regel også så mange kampe jeg kan komme afsted med. Jeg plejer at holde med Holland *jah ja, landsforræder og alt det der*.
At vi er nødt til at hidse os sådan op over en kvalifikationskamp viser jo bare med al uønskelig tydelighed at vi har et elendigt fodboldhold og vi derfor må skabe stemning uden for slutrunderne. Hvis vi overhovedet kommer med i slutrunden bliver vi jo rimelig hurtigt ekspederet ud.

Jeg synes virkelig det er noget hysteri.