Sur kælling

Så kan jeg vist ikke være bekendt at surmule mere over at være blevet fyret. Jo, det kan jeg egentlig godt, for de er stadig nogle idioter derude.
Gad vide om der overhovedet er læsere tilbage.
Nå, men de seneste tre uger har jeg naturligvis brugt på at sidde i telefonen med kommunen og a-kassen og Anden Aktør, for noget så simpelt som at annullere et løntilskudsjob og erklære mig ledig er tilsyneladende verdens største problem.
Ikke at det kommer bag på mig. Jeg har jo fået lært, at man ikke må vende ryggen til de tumper, for de kan seriøst ikke finde ud af noget selv.
De gode nyheder er, at mine forældre synes det er lidt synd for mig, så de har inviteret mig på sommerferie i Tyskland. Så jeg forventer at samle lidt positiv energi op på den tur. *Ferie med forældrene? Lidt et sats, men hey, jeg trænger til at se på noget andet end min lejlighed*

Et eller andet sted tror jeg egentlig det har været godt nok, at jeg har holdt mig lidt fra bloggeriet. Jeg har ikke blot været gnaven, jeg har næsten været harsk!
Særligt under hele hval-episoden var jeg nem at hidse op. Jeg vil være enig med folk i at medierne gik totalt over gevind i deres dækning. Men ligefrem at håne jyderne, fordi de går op i andet end cafe latte, mode og sushi, synes jeg måske er lidt fesent.
Jeg kan godt forstå, at man interesserer sig for at verdens næststørste dyr lægger til i lokalt farvand. Det er ikke ligefrem hver dag det sker.
Nårhm, der var jeg egentlig lige ved at hidse mig op igen, så den lader vi ligge.
Har ellers gået og tænkt på masser af ting jeg skulle huske at skrive om, men får jeg det noteret? Nahaj.
Arh well, det kommer jo nok til mig igen.

I mellemtiden vil jeg glæde mig over VM i fodbold, som indtil videre har været en blændende indtægtskilde. Jeg overvejer at bliver prof gambler i stedet for ingeniør. Det kører lidt bedre for mig.

Return of the dead?

Nårhmen, det er altså ikke fordi jeg er død eller den slags.
Det kører bare ikke rigtig for tiden, synes jeg. Oven i det dukker føler jeg ikke rigtig der dukker noget skrivbart op.
Det der virksomhedspraktik blev selvfølgelig noget værre noget, og grundet en anden programmørs ekstreme uprofessionalisme, uduelighed og dårlige kodestil (som selv en grønskolling som mig kan gøre bedre - hvilket sådan set var derfor jeg var der..) har jeg i bund og grund ikke fået noget fornuftigt ud af min tid der. Udover en masse egentlig ikke særlig fantastisk frokost og et rigtig glimrende projekt at kaste mig over, når jeg om en uge igen er hjemmegående arbejdsløs. Jeg har også drukket tøndevis af tvivlsom kaffe og brugt en uhyrligt meget tid på at overspringshandle ved at forstyrre mine meget arbejdsomme (Hah, good one! :D) venner, der er begavede med faste jobs i virksomheden.

Til gengæld er der blevet tænkt på mig og jeg har i den forbindelse modtaget denne her:

Den har jeg fået af Leobassen og tak for den!
Den dikterer at jeg skal oplyse 7 ting om mig selv, og det har mildest talt være en udfordring at finde på noget, jeg ikke allerede har braldret op om her eller har skrevet på De Hundrede.
Så troede jeg lige, jeg var genial og spurgte Journalisten om han ikke kunne finde på noget. Han var nu ikke meget værd, men der kom da lidt ud af det. Ikke super spændende og revolutionerende, men dog sandt:

1. Jeg er enormt god til at vaske tøj

2. Jeg er god til at sove længe om morgenen (hvem er ikke det?)

3. Jeg er vild med dyr, især labradorer

4. Jeg er altid sikker på at døren er låst, når jeg går i seng. Og det skyldes at jeg har en mindre psykose omkring hoveddøre og deres låsemekanismer. Jeg kan ikke overbevise mig selv om at døren rent faktisk er låst, og derfor bruger jeg uhyggeligt lang tid hver aften på at hive og flå i den. Ubegribeligt at jeg ikke har brækket nogen dørhåndtag af endnu. Var egentlig blevet afvænnet da jeg boede i Åbyhøj, fordi de indførte et elektronisk låsesystem uden dørlås således at døren altid var låst udefra, men aldrig indefra. Men da jeg kom i nærheden af en almindelig dør igen, var det back to normal.

Det var ca. det han kunne finde på. Så jeg måtte selv i gang alligevel:

5. Jeg tænker ofte på at bryde med størstedelen af familien, fordi jeg langt hen af vejen virkelig ikke bryder mig om dem. Men jeg ved også at hvis verden en dag brænder på, så skal de nok være der. Også selvom det betyder at jeg skal høre på bagklogskab og bedrevidende udtalelser og hvad de ellers kan finde på at kaste op. Det må jeg så tage med.

6. Jo ældre jeg bliver, jo mere ateistisk bliver jeg. Og jo mere rynker jeg på panden når jeg ser den slags gudstjenester, hvor folk står med lukkede øjne og armene vendt mod himlen, mens en prædikant råber budskabet ud. Det er da dejligt for dem at de har deres tro, men jeg forstår dem virkelig ikke.

7. Hvis nogen tager min BH fra mig, begår jeg øjeblikkeligt mord.

Nu vil jeg så være en af den slags gnavne mennesker som stopper kædebrevet, som det her ret beset er - altså bortset fra at man ikke bliver lovet evig kærlighed og lottogevinster ved videresendelse. Men eftersom at man omvendt heller ikke bliver lovet kold kaffe og konstant våde underhylere, hvis man undlader at videresende, vælger jeg at lade den strande her.

Ikke fordi jeg ikke kan finde nogen, der fortjener en award. Jeg kunne lave lange lister. Men jeg tror at alle de blogs jeg læser allerede har fået den. Og hvis ikke så tager jeg i mod klager og så skal jeg gerne sende den videre. ;)

I øvrigt.

Der har været en del kævl omkring den danske indsats ved Vinter-OL. Mange mener at Danmark slet ikke skulle have sendt atleter af sted, for når vi ikke på nogenmåde kan placere os, så er det bare pinligt og spild af penge. Og at det er horribelt at sende folk af sted som man forventer lander i den absolutte bund. Der menes, at tanken om, at det er fint at vi er med for at være med, er ren romantik og noget sludder.

Det kan jeg egentlig godt være enig i et stykke hen ad vejen. Men alligevel. Hvor tit er det lige at det danske fodboldlandshold rent faktisk præsterer noget virkelig godt?