Tidligere på dagen blev jeg, blandt andre, fyret pga. nedskæringer.
Det er vel næppe nødvendigt at nævne, hvordan jeg har det lige nu.
mandag den 31. maj 2010
onsdag den 26. maj 2010
ReLive
ReLive..pfff... hvad er egentlig forskellen på det og så Genudsendelse?
Any who, jeg tager lige den nemme vej i denne uge. Jeg laver lige en oprydningsdag mere og håber på, at jeg så når at opleve et eller andet spændende de næste par dage, så jeg kan skrive noget fornuftigt.
Niece har fødselsdag på lørdag, så jeg tager en weekendtur til den anden ende af Jylland. Om ikke andet sker der sikkert et eller andet fjollet/tåbeligt/dødeligt, når jeg skal tilbringe flere timer sammen med familien.
Selvom morfar fornylig holdt 90 års fødselsdag i fred og fordragelighed.
Well, næsten. Jeg nåede da at stikke lidt til Kragen, men var smart nok at gøre det 30 sekunder inden jeg skulle køre hjem, og slap således for at høre på svadaer af galde.
Efter jeg havde udgivet gårsdagens oprydningsindlæg gik det op for mig at jeg havde overset et par linjers visdom. Og den slags kan jo ikke bare kastes bort.
Så her kommer resten, med ønsket om at I ikke får keyboardaftryk på kinderne, når I sover henover tastaturet.
"Kender I det der med at man køber noget, eller tager en eller anden beslutning, hvor andre mennesker er involveret, og der så altid er et eller andet galt? Hvis man eksempelvis har købt en sofa og der så er en kinøjser der har glemt at komme den allervigtigste skrue i."
Men det kender I godt, ikke? Jeg havde ikke fået min sofa endnu på det tidspunkt, så hvorfor jeg har brugt lige præcis det eksempel står i det uvisse. Hvor jeg i det hele taget ville hen med det, er jeg ikke helt sikker på. Men måske har det noget at gøre med det her:
"I sådanne situationer kan jeg ikke lade være med at tænke "hold nu OP med at være så irriterende". Men det er jo heldigvis småting, der kan fikses med et par telefonopringninger. Nogle gange kunne det nu være rart hvis tingene var rigtige fra starten af. Bare engang i mellem."
Og dét er en sandhed uden sidestykke.
"mand ryster dankortet efter fejl."
Jeg synes det er uendeligt morsomt med mennesker og teknologi. Stod i kø i Bilka en dag. En midaldrende mand betalte med dankort, men den blev afvist. Så naturligvis tager han dankortet op og ryster det....det er jo også meget godt lige at få pengene til at falde ordentlig ned i chippen, ikke?
Det var lidt ligesom dengang jeg skulle lave hjemmeside for en klaversælger og han pylrede over, at kvaliteten på billederne på hjemmesiden var dårlig.
Mine forsøg på at fortælle ham at han selv havde uploadet billederne, og derfor selv var skyld i at kvaliteten var skod, fængede ikke rigtig. Tværtimod mente han helt bestemt, at han vidste hvad der var galt. Og det undlod han naturligvis ikke at fortælle mig.
Forstår I, der sker nemlig det med digitale billeder, at de bliver slidte når de har ligget på serveren længe. Og jo flere ting man kommer op på serveren, jo mere pressede bliver billederne fordi de jo ligger nederst, og derfor bliver kvaliteten dårligere og dårligere. Klart.
Det er ligesom når man går rundt med en USB nøgle i lommen og så efter noget tid begynder der at falde pixels ud af den fordi den bliver rystet så meget. Pisse irriterende.
Any who, jeg tager lige den nemme vej i denne uge. Jeg laver lige en oprydningsdag mere og håber på, at jeg så når at opleve et eller andet spændende de næste par dage, så jeg kan skrive noget fornuftigt.
Niece har fødselsdag på lørdag, så jeg tager en weekendtur til den anden ende af Jylland. Om ikke andet sker der sikkert et eller andet fjollet/tåbeligt/dødeligt, når jeg skal tilbringe flere timer sammen med familien.
Selvom morfar fornylig holdt 90 års fødselsdag i fred og fordragelighed.
Well, næsten. Jeg nåede da at stikke lidt til Kragen, men var smart nok at gøre det 30 sekunder inden jeg skulle køre hjem, og slap således for at høre på svadaer af galde.
Efter jeg havde udgivet gårsdagens oprydningsindlæg gik det op for mig at jeg havde overset et par linjers visdom. Og den slags kan jo ikke bare kastes bort.
Så her kommer resten, med ønsket om at I ikke får keyboardaftryk på kinderne, når I sover henover tastaturet.
"Kender I det der med at man køber noget, eller tager en eller anden beslutning, hvor andre mennesker er involveret, og der så altid er et eller andet galt? Hvis man eksempelvis har købt en sofa og der så er en kinøjser der har glemt at komme den allervigtigste skrue i."
Men det kender I godt, ikke? Jeg havde ikke fået min sofa endnu på det tidspunkt, så hvorfor jeg har brugt lige præcis det eksempel står i det uvisse. Hvor jeg i det hele taget ville hen med det, er jeg ikke helt sikker på. Men måske har det noget at gøre med det her:
"I sådanne situationer kan jeg ikke lade være med at tænke "hold nu OP med at være så irriterende". Men det er jo heldigvis småting, der kan fikses med et par telefonopringninger. Nogle gange kunne det nu være rart hvis tingene var rigtige fra starten af. Bare engang i mellem."
Og dét er en sandhed uden sidestykke.
"mand ryster dankortet efter fejl."
Jeg synes det er uendeligt morsomt med mennesker og teknologi. Stod i kø i Bilka en dag. En midaldrende mand betalte med dankort, men den blev afvist. Så naturligvis tager han dankortet op og ryster det....det er jo også meget godt lige at få pengene til at falde ordentlig ned i chippen, ikke?
Det var lidt ligesom dengang jeg skulle lave hjemmeside for en klaversælger og han pylrede over, at kvaliteten på billederne på hjemmesiden var dårlig.
Mine forsøg på at fortælle ham at han selv havde uploadet billederne, og derfor selv var skyld i at kvaliteten var skod, fængede ikke rigtig. Tværtimod mente han helt bestemt, at han vidste hvad der var galt. Og det undlod han naturligvis ikke at fortælle mig.
Forstår I, der sker nemlig det med digitale billeder, at de bliver slidte når de har ligget på serveren længe. Og jo flere ting man kommer op på serveren, jo mere pressede bliver billederne fordi de jo ligger nederst, og derfor bliver kvaliteten dårligere og dårligere. Klart.
Det er ligesom når man går rundt med en USB nøgle i lommen og så efter noget tid begynder der at falde pixels ud af den fordi den bliver rystet så meget. Pisse irriterende.
tirsdag den 25. maj 2010
Oprydningsdag
Så sad jeg i min sofa *Jessørs! Den er kommet* og tænkte "Det kan ikke passe at jeg ikke har haft noget at skrive på bloggen i 100 år". Så jeg var inde og kigge lidt i indlægsoversigten og minsandten om ikke der var bunker af kladder, der aldrig blev til noget. Så i dag har redaktionen bestemt, at de aldrig skal blive til noget individuelt, men i stedet blive til biksemad.
I forbindelse med Mors Dag var der, ikke overraskende, mange bloggere der var ude med en hyldest til matriarkerne. Jeg var ingen undtagelse - eller, hyldest var måske så meget sagt. Nedenstående var, hvad jeg fik griflet ned inden jeg opgav, i erkendelse af, at det er ved at blive kedeligt at surmule over min mor:
"Den opmærksomme læser ved, at jeg ikke har verdens bedste forhold til min mor. Jeg har dog altid fejret hende på mors dag, da jeg boede hjemme. Efter jeg flyttede hjemmefra og boede i Århus blev hun også fejret - når jeg huskede det.
I anledningen af mors dag vil jeg strække mig en smule.
Da Lillebror pralede med at han havde købt blomst til mors dag var jeg et sekund fra at få det lidt dårligt med mig selv. Heldigvis huskede han efterfølgende at nævne at mor har sørget for at han ikke kommer til at glemme mors dag.
Igår fik jeg lov til at låne et betydeligt beløb penge så jeg kan få mig en bil. Og hun ydede moralsk støtte da jeg himlede op over den latterlige behandling jeg fik i min bank forleden.
Desværre valgte hun så at give mig omtrent den samme behandling i forbindelse med de penge jeg ville låne af hende og min far. Men jeg tror ikke hun tænker over det længere."
Oh, the bitterness. Hvad det var for en smule jeg skulle strække mig til, har jeg ingen anelse om.
Lige efter jeg var flyttet, havde jeg lagt op til et indlæg med følgende linje:
"Nå, men i forbindelse med den forestående flytning er der mange ting, der skal fikses."
True that. Kan berolige alle med, at de fleste ting er blevet fikset.
I forbindelse med X-factorfinalen sad jeg også og skrev lidt:
"Det var egentlig meningen, jeg skulle genudsende et indlæg fra sidste år, hvor jeg jublede over at X-factor endelig var slut. Syntes alligevel det var fesent, så jeg gav mig til at skrible lidt notater til et indlæg - som jeg undervejs kom til at udgive ved en fejl. Doh.
Nå, men jeg vil naturligvis aldrig indrømme, at jeg så hele X-factor finalen. Men eftersom der intet var i TV her til aften bestemte jeg mig for at lave en lille anmeldelse af showet."
Der stod mere end det, men da jeg stadig ikke vil indrømme at jeg så skidtet, har jeg slettet resten af indlægget og vil under ingen omstændigheder være ved det.
Og så var der et indlæg, hvor der stod følgende tre linjer:
"Så en mand i netto omkring sidst i 20'erne med snurrbart."
Og det gjorde jeg altså! Kan svagt huske, at jeg syntes det var så hyggeligt, at jeg ville opfordre til at flere mænd gror sig et snurrbart.
"Indkøb af tv. Ingen kanalsortering."
Jeg var lidt småsur over, at det var umuligt at købe et fladskærmsTV til en rimelig penge, som samtidig havde kanalsorteringsfunktion. Det kunne mit gamle billedrørsTV sgu da, for fanden!
Det lykkedes nu alligevel til sidst.
Sidst men ikke mindst:
"metro petro"
Jeg var med Journalisten i Metro. Jeg havde aldrig været der før, og sad hele vejen hjem i bilen og grinede over at deres benzintank hedder Metro Petro. Fabelagtigt navn, synes jeg. Kunne ikke have fundet på noget mere indlysende selv.
Faktisk burde jeg have givet dette indlæg titlen "Inside the mind of a genious".
I forbindelse med Mors Dag var der, ikke overraskende, mange bloggere der var ude med en hyldest til matriarkerne. Jeg var ingen undtagelse - eller, hyldest var måske så meget sagt. Nedenstående var, hvad jeg fik griflet ned inden jeg opgav, i erkendelse af, at det er ved at blive kedeligt at surmule over min mor:
"Den opmærksomme læser ved, at jeg ikke har verdens bedste forhold til min mor. Jeg har dog altid fejret hende på mors dag, da jeg boede hjemme. Efter jeg flyttede hjemmefra og boede i Århus blev hun også fejret - når jeg huskede det.
I anledningen af mors dag vil jeg strække mig en smule.
Da Lillebror pralede med at han havde købt blomst til mors dag var jeg et sekund fra at få det lidt dårligt med mig selv. Heldigvis huskede han efterfølgende at nævne at mor har sørget for at han ikke kommer til at glemme mors dag.
Igår fik jeg lov til at låne et betydeligt beløb penge så jeg kan få mig en bil. Og hun ydede moralsk støtte da jeg himlede op over den latterlige behandling jeg fik i min bank forleden.
Desværre valgte hun så at give mig omtrent den samme behandling i forbindelse med de penge jeg ville låne af hende og min far. Men jeg tror ikke hun tænker over det længere."
Oh, the bitterness. Hvad det var for en smule jeg skulle strække mig til, har jeg ingen anelse om.
Lige efter jeg var flyttet, havde jeg lagt op til et indlæg med følgende linje:
"Nå, men i forbindelse med den forestående flytning er der mange ting, der skal fikses."
True that. Kan berolige alle med, at de fleste ting er blevet fikset.
I forbindelse med X-factorfinalen sad jeg også og skrev lidt:
"Det var egentlig meningen, jeg skulle genudsende et indlæg fra sidste år, hvor jeg jublede over at X-factor endelig var slut. Syntes alligevel det var fesent, så jeg gav mig til at skrible lidt notater til et indlæg - som jeg undervejs kom til at udgive ved en fejl. Doh.
Nå, men jeg vil naturligvis aldrig indrømme, at jeg så hele X-factor finalen. Men eftersom der intet var i TV her til aften bestemte jeg mig for at lave en lille anmeldelse af showet."
Der stod mere end det, men da jeg stadig ikke vil indrømme at jeg så skidtet, har jeg slettet resten af indlægget og vil under ingen omstændigheder være ved det.
Og så var der et indlæg, hvor der stod følgende tre linjer:
"Så en mand i netto omkring sidst i 20'erne med snurrbart."
Og det gjorde jeg altså! Kan svagt huske, at jeg syntes det var så hyggeligt, at jeg ville opfordre til at flere mænd gror sig et snurrbart.
"Indkøb af tv. Ingen kanalsortering."
Jeg var lidt småsur over, at det var umuligt at købe et fladskærmsTV til en rimelig penge, som samtidig havde kanalsorteringsfunktion. Det kunne mit gamle billedrørsTV sgu da, for fanden!
Det lykkedes nu alligevel til sidst.
Sidst men ikke mindst:
"metro petro"
Jeg var med Journalisten i Metro. Jeg havde aldrig været der før, og sad hele vejen hjem i bilen og grinede over at deres benzintank hedder Metro Petro. Fabelagtigt navn, synes jeg. Kunne ikke have fundet på noget mere indlysende selv.
Faktisk burde jeg have givet dette indlæg titlen "Inside the mind of a genious".
søndag den 23. maj 2010
Reklame
Der er en ny blogger på banen, som har gjort sig selv bemærket ved at kommentere på et af mine indlæg. Jeg har læst lidt med på de få indlæg, hun har skrevet hos sig selv og jeg vil godt lige reklamere lidt for hende her. Synes nemlig hun godt kunne gå hen og blive en blogger, jeg kunne læse fast.
På trods af at der ikke er tikket så mange indlæg ind endnu, fornemmer jeg en person der bare skriver løst og fast om, hvad der sker omkring hende. Og den slags kan jeg godt lide.
Der var tidligere en runde på blog'sne, hvor det var in at fortælle, hvad man betragter som en god blog. Og man skulle da være et skarn, hvis man ikke selv kan deltage lidt i det, omend lidt sent.
Hos andre bloggere var kriterier som daglig opdatering, velskrevenhed, en skarp pen osv.osv. i høj kurs. Og jeg synes da også, det er vigtige ting, bevares. Det med den daglige opdatering interesserer mig dog ikke så meget. Jeg læser så mange blogs, at det nogengange kan være svært at følge ordentlig med. "Heldigvis" findes der bloggere, der heller ikke mener at man kun kan blogge, hvis man opdaterer hver dag, og de opvejes så af dem der kommer med mindst et indlæg om dagen.
Pr. udgangspunkt orker jeg ikke at læse politiske indlæg, da den slags naturligvis, for det meste, udelukkende viser skribentens holdninger og sjældent er særlig objektive. Når en sag kun belyses fra en side, og når der kun hidses op over personer og partier fra den modsatte fløj, trods alle fløje/partier opfører sig sindsygt, så gider jeg ikke. Men det er jo det fabelagtige ved internettet. Så kan man bare springe over. Og det gør jeg. Og så læser jeg kun de indlæg der har noget med bloggerens hverdag og liv at gøre. For det er den slags jeg har lyst til at læse om. Og bare fordi nogle bloggere kan finde på at skrive noget jeg synes er himmelråbende latterligt, betyder det ikke at jeg aldrig vil læse dem igen.
Nå, men bloggeren in question erkender tidligt at hendes blog ikke er til for at underholde. Og der synes jeg faktisk nogle af de blogs jeg læser *og min liste ude til højre er bestemt ikke fyldestgørende* går lidt over gevind i forsøget på at kaste metaforer og sproglige finurligheder ud over skærmen. Nogle gange så meget at jeg kan sidde og blive lidt kvalm af det, fordi forfatteren ofte er et skriblerisk talent i sig selv og faktisk ikke behøver den slags. *Føler et deja vu.. tænker jeg nok har harceleret over det her før*.
Men i runde penge er det jo frygteligt individuelt. Der findes blogs, der har uendeligt mange læsere, hvor jeg får lidt hovedpine fx. fordi sproget er holdt i en hæsblæsende facon. Eller hvor det netop drukner i metaforer, eller hvor læserne falder i svime hver eneste gang bloggeren skriver et ord, uanset om det giver mening eller ej.
"Jamen du har da ikke så mange læsere selv" eller "Så god er din egen blog altså heller ikke".
Nej, det ved jeg godt og det har jeg heller aldrig påstået. Nogle går måske op i at have mange læsere, og man ser også ofte, hvordan bloggere kommenterer andre bloggeres indlæg og samtidig gør grundigt opmærksomme på dem selv ved at smide lidt links til egen blog på. Med tydeligt formål at skrabe læsere til sig. Jeg gør ikke så stort et nummer ud af det. Jeg er glad for de læsere jeg har og sætter pris på alle kommentarer jeg får.
Men ligesom alle de andre har jeg også en mening om, hvad en god blog er.
Eller rettere, hvad en god blog for mig er. Uanset hvordan min egen blog er.
Og det er det væsentlige, synes jeg.
På trods af at der ikke er tikket så mange indlæg ind endnu, fornemmer jeg en person der bare skriver løst og fast om, hvad der sker omkring hende. Og den slags kan jeg godt lide.
Der var tidligere en runde på blog'sne, hvor det var in at fortælle, hvad man betragter som en god blog. Og man skulle da være et skarn, hvis man ikke selv kan deltage lidt i det, omend lidt sent.
Hos andre bloggere var kriterier som daglig opdatering, velskrevenhed, en skarp pen osv.osv. i høj kurs. Og jeg synes da også, det er vigtige ting, bevares. Det med den daglige opdatering interesserer mig dog ikke så meget. Jeg læser så mange blogs, at det nogengange kan være svært at følge ordentlig med. "Heldigvis" findes der bloggere, der heller ikke mener at man kun kan blogge, hvis man opdaterer hver dag, og de opvejes så af dem der kommer med mindst et indlæg om dagen.
Pr. udgangspunkt orker jeg ikke at læse politiske indlæg, da den slags naturligvis, for det meste, udelukkende viser skribentens holdninger og sjældent er særlig objektive. Når en sag kun belyses fra en side, og når der kun hidses op over personer og partier fra den modsatte fløj, trods alle fløje/partier opfører sig sindsygt, så gider jeg ikke. Men det er jo det fabelagtige ved internettet. Så kan man bare springe over. Og det gør jeg. Og så læser jeg kun de indlæg der har noget med bloggerens hverdag og liv at gøre. For det er den slags jeg har lyst til at læse om. Og bare fordi nogle bloggere kan finde på at skrive noget jeg synes er himmelråbende latterligt, betyder det ikke at jeg aldrig vil læse dem igen.
Nå, men bloggeren in question erkender tidligt at hendes blog ikke er til for at underholde. Og der synes jeg faktisk nogle af de blogs jeg læser *og min liste ude til højre er bestemt ikke fyldestgørende* går lidt over gevind i forsøget på at kaste metaforer og sproglige finurligheder ud over skærmen. Nogle gange så meget at jeg kan sidde og blive lidt kvalm af det, fordi forfatteren ofte er et skriblerisk talent i sig selv og faktisk ikke behøver den slags. *Føler et deja vu.. tænker jeg nok har harceleret over det her før*.
Men i runde penge er det jo frygteligt individuelt. Der findes blogs, der har uendeligt mange læsere, hvor jeg får lidt hovedpine fx. fordi sproget er holdt i en hæsblæsende facon. Eller hvor det netop drukner i metaforer, eller hvor læserne falder i svime hver eneste gang bloggeren skriver et ord, uanset om det giver mening eller ej.
"Jamen du har da ikke så mange læsere selv" eller "Så god er din egen blog altså heller ikke".
Nej, det ved jeg godt og det har jeg heller aldrig påstået. Nogle går måske op i at have mange læsere, og man ser også ofte, hvordan bloggere kommenterer andre bloggeres indlæg og samtidig gør grundigt opmærksomme på dem selv ved at smide lidt links til egen blog på. Med tydeligt formål at skrabe læsere til sig. Jeg gør ikke så stort et nummer ud af det. Jeg er glad for de læsere jeg har og sætter pris på alle kommentarer jeg får.
Men ligesom alle de andre har jeg også en mening om, hvad en god blog er.
Eller rettere, hvad en god blog for mig er. Uanset hvordan min egen blog er.
Og det er det væsentlige, synes jeg.
tirsdag den 11. maj 2010
Return of the dead II
Og så er det vist på tide jeg får genoplivet mig selv her i blogland.
Siden vi snakkede sidst har jeg:
- Flyttet 95% af mit lort. Er stadig hårbundskløende imponeret over dels hvor meget bras jeg egentlig har, dels at det bliver ved med at dukke op alle vegne.
- Gjort mit bedste for ikke at rydde for meget op, endsige vaske op - for det skal jeg til nu. Jeg savner dig, o opvaskemaskine.
- Besluttet mig for at flytte bank efter popsmart, ung fløs af en finansøkonom, eller hvad den slags nu er, vovede at antyde at jeg er uansvarlig og ude af stand til at holde på pengene. Han var ikke særlig lydhør overfor ord som arbejdsløshed, karensperioder, skyhøje lejlighedsindskud og den slags. Så han slettede mine kreditter, for "ellers køber du jo bare en bil for pengene". Idiot. Efter en, hvis jeg selv skal sige det, rimelig sej verbal overfusning, fik jeg kreditten tilbage.
- Købt en bil. Eller rettere, jeg har købt min bil. Journalisten har omsider taget sig sammen til at købe sig en federe bil *det har han fablet om i evigheder*, så nu har jeg betalt et fornuftigt beløb for at overtage den gamle. Hvis nu vi ikke var flyttet fra hinanden var det bare blevet min helt af sig selv, uden betaling. Er ikke sikker på vi har tænkt det her flytteri ordentligt igennem. ;) P.S. Pengene måtte jeg hjem til de gamle og hente, jvfr. førnævnte bankfjols.
- Rent faktisk taget mig sammen til at overnatte i min lejlighed *det der med rent faktisk at flytte sig selv var ikke så nemt*, hvor listerne ikke vil blive siddende på vinduerne, badeværelset hælder væk fra afløbet, så lokummet står under 2 cm vand når jeg er i bad, der er et hul i væggen i bruseområdet og komfuret får relæet til at kappe strømmen, når man bruger varmluftfunktionen.
- Ringet til gud og hver mand for at få fingre i forsikring til bilen, parkeringsbevis til bilen, vicevært og forsvundne TV-kanaler.
- Bandet uendelig meget over at både min sofa og mine lamper er to uger forsinket. Fra to forskellige firmaer. Hvorfor sker den slags altid? Men pyt da med det! Jeg klarer mig da fint med min lænestol og min arkitektlampe. Pfff.
- Betalt 15 kr for at vaske en maskine tøj. Jeg savner dig, o egen vaskemaskine, og også dig, o egen tørretumbler. Godt nok kan der være den dobbelte mængde tøj i den her vaskemaskine, men hvad hjælper det, når man er blevet for fed til det meste af sit tøj og derfor ikke kan fylde maskinen helt op?
- Haft det helt forrygende på nyt job.
Siden vi snakkede sidst har jeg:
- Flyttet 95% af mit lort. Er stadig hårbundskløende imponeret over dels hvor meget bras jeg egentlig har, dels at det bliver ved med at dukke op alle vegne.
- Gjort mit bedste for ikke at rydde for meget op, endsige vaske op - for det skal jeg til nu. Jeg savner dig, o opvaskemaskine.
- Besluttet mig for at flytte bank efter popsmart, ung fløs af en finansøkonom, eller hvad den slags nu er, vovede at antyde at jeg er uansvarlig og ude af stand til at holde på pengene. Han var ikke særlig lydhør overfor ord som arbejdsløshed, karensperioder, skyhøje lejlighedsindskud og den slags. Så han slettede mine kreditter, for "ellers køber du jo bare en bil for pengene". Idiot. Efter en, hvis jeg selv skal sige det, rimelig sej verbal overfusning, fik jeg kreditten tilbage.
- Købt en bil. Eller rettere, jeg har købt min bil. Journalisten har omsider taget sig sammen til at købe sig en federe bil *det har han fablet om i evigheder*, så nu har jeg betalt et fornuftigt beløb for at overtage den gamle. Hvis nu vi ikke var flyttet fra hinanden var det bare blevet min helt af sig selv, uden betaling. Er ikke sikker på vi har tænkt det her flytteri ordentligt igennem. ;) P.S. Pengene måtte jeg hjem til de gamle og hente, jvfr. førnævnte bankfjols.
- Rent faktisk taget mig sammen til at overnatte i min lejlighed *det der med rent faktisk at flytte sig selv var ikke så nemt*, hvor listerne ikke vil blive siddende på vinduerne, badeværelset hælder væk fra afløbet, så lokummet står under 2 cm vand når jeg er i bad, der er et hul i væggen i bruseområdet og komfuret får relæet til at kappe strømmen, når man bruger varmluftfunktionen.
- Ringet til gud og hver mand for at få fingre i forsikring til bilen, parkeringsbevis til bilen, vicevært og forsvundne TV-kanaler.
- Bandet uendelig meget over at både min sofa og mine lamper er to uger forsinket. Fra to forskellige firmaer. Hvorfor sker den slags altid? Men pyt da med det! Jeg klarer mig da fint med min lænestol og min arkitektlampe. Pfff.
- Betalt 15 kr for at vaske en maskine tøj. Jeg savner dig, o egen vaskemaskine, og også dig, o egen tørretumbler. Godt nok kan der være den dobbelte mængde tøj i den her vaskemaskine, men hvad hjælper det, når man er blevet for fed til det meste af sit tøj og derfor ikke kan fylde maskinen helt op?
- Haft det helt forrygende på nyt job.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)