I olie det kører

Det her er en fabelagtig uge.
Det er endelig lykkedes mig at finde lige præcis dén morgenrutine, der sørger for at jeg ikke kommer for sent til pendling *faktisk kommer jeg lidt for tidligt*.
Jeg får lavet god og fornuftig madpakke hver aften.
Jeg får ordentlig mad hver aften.
Jeg har ingen bjerge af opvask stående fordi jeg rent faktisk rydder op efter mig. Hver gang.
Jeg kommer til træning.
Alt fungerer!
Eller.. dvs. jeg skal stadig arbejde lidt på mine sengetider. Kommer stadig alt for sent i seng, så jo længere hen på ugen jeg kommer, jo mere sand har jeg i kontaktlinserne og jo mere distræt bliver jeg. Distræt som at jeg lavede madpakke som jeg plejede og først flere timer senere kom  i tanke om, at jeg skulle arbejde hjemmefra den efterfølgende dag. Og som at jeg, under en telefonsamtale med Lillebror, ledte febrilsk efter min telefon. Der gik fem mins før tiøren faldt.
Og fredag eftermiddag kan jeg stå op og sove. Ikke praktisk, når slænget har for vane at være sociale om fredagen. Man har endda beskyldt mig for at være blevet kedelig efter jeg har fået arbejde! Skandaløst.

Så altså, styr på sengetiderne. Og så skal jeg nok også lige have kigget lidt på tøjvasken. Jeg glemmer konsekvent at tøj skal vaskes og oplever derfor jævnligt tøjkriser tre mins før jeg skal ud af døren. Og jeg skal være lidt mere forsigtig ved fortovskanterne, så jeg ikke ridser mine fælge mere end jeg gjorde i dag *øv*. Endnu et bevis på at jeg ikke bør eje noget som helst af værdi.

De har lige ansat en ny it-supporter ude på job. Jeg har siddet og krydset fingre for at de ville ansætte en singlefyr omkring de 30 år. Men jeg blev ærgelig, for de har ansat en dame på 48 år. Til gengæld har de andre travlt med at afsætte mig til samtlige singlefyre i koncernen uden egentlig at tage hensyn til om de er øgler eller ej. Så det skal nok blive en morsom julefrokost.

Jeg elsker at gå på arbejde!

Løg

Nu har jeg så været ude på det nye job i en måned - uden at blive fyret, wahey!
Det er alligevel lidt imponerende så hurtigt en hjerne kan komme op i gear igen, når den bare bliver stimuleret en smule. For et par måneder siden kunne jeg dårligt sætte tre ord sammen i en sætning og så huske den fem mins senere. Nu får jeg avancerede ideer til alt muligt og kan endda koncentrere mig længere tid af gangen. Hvem skulle nu have troet det.

Jeg er i øvrigt sikker på at jeg, på trods af at jeg bliver latterligt underbetalt *hvad man ikke lever med for at få job*, er havnet det helt rigtige sted.
Mine kolleger er i hvert fald lige min stil. Tonen er tilpas grov, ækel og ubehøvlet til min smag og jeg er efterhånden tilbage i tidligere tiders storhed mht. at være grim i munden *kom ud af træning da jeg var færdig i skolen*. Kommer man ude fra kan miljøet godt virke lidt syret og er man meget politisk korrekt med en holdning om at man ikke må træde nogen religioner, folkeslag eller enkeltpersoner over tæerne, vil man næppe bryde sig om at være der. Men da jeg ikke er så sart, og godt mener man kan joke med hvad som helst uden nødvendigvis at have en ondskabsfuld bagtanke, så passer jeg ret godt ind.

Jeg er faktisk allerede blevet så integreret at jeg ikke længere studser over den daglige snak om ristede løg ved frokosten, men nærmere undrer mig, hvis den ikke kommer. De er alle ret glade for spegepølse med ristede løg.
"Må jeg tage dine løg?"
"Gu' må du ej, bøsserøv"
eller
"Må jeg smage dine løg?
"Hvor er du klam"
eller
"Vil du ikke have nogle løg?"
"Næh, jeg gider da ikke sidde og sutte på dine sure løg"

Etc. Etc. I lååve it.

Ude at køre med de skøre III

Jeg har tænkt på noget.

For et stykke tid tiden så jeg et indslag på TV om ældre mennesker og bilkørsel. I dette indslag blev det fortalt, at de mange fordomme omkring ældres manglende evner i trafikken er ganske uden begrundelse i virkeligheden. De kører tilsyneladende glimrende bil, endda bedre end mange af os andre.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at spekulere, om der er noget om snakken alligevel.

Da jeg var på ferie i Tyskland med Lillebror og De Gamle foregik det pr. bil. Min mor har en eller anden latterlig idé om at det kun er Lillebror og Far, der er i stand til at køre i Tyskland *det er jo faaarligt!*, så en anden én var forvist til bagsædet hele turen.
Men ærlig talt.
Hvis jeg havde fået lov til at køre bare en gang i mellem i stedet for min far, ville antallet af nærdødsoplevelser have været væsentlig mindre.
Efter mine forældre fik en spritny bil sidste år har min fars køreegenskaber været mildest talt elendige. Han er mega anstrengt og jeg er sikker på, han har slidt mærker i rattet allerede, sådan som han knuger det. Han kører alt for stærkt ind i svingene, så man flyver rundt omme bagi, og han må ofte op og stå på bremsen *som jo reagerer temmelig brat i sådan en ny bil*, så næsen snitter nakkestøtten på sædet foran.
Derudover sidder han konstant og bevæger rattet fra side til side så man sidder og bølger lidt. Jeg kan forstå hvis han gjorde det i starten, for når man har været vant til at køre i en bil med 10 cm ratslør, så skal man da lige vænne sig til at styretøjet lige pludselig reagerer promte. Men efter et år? Nej.
Det er faktisk så slemt, at på en tur gennem Harzen blev jeg lidt småkøresyg og måtte forlange at Lillebror kørte resten af vejen.
Derudover er han blevet panisk angst for vejsider og kører således helst på midterstriberne. Ikke særlig fedt når tyskerne blæser forbi med 150 km/t to cm fra bilruderne.
Desuden kørte han 60 km/t på hovedvejene dernede *hvor man må køre 100*, fordi det jo er så faaarligt at køre dernede. Jeg bønfaldt ham flere gange om at sætte farten op, fordi han fremprovokerede sindssygt mange hazarderede overhalinger.
Forleden var vi så ude at køre her i området med Kragen bag rattet. Og ved gud om ikke også hun sidder og hiver rattet fra side til side.
Så hold dog det rat STILLE!
Min mor har nu altid været en elendig bilist - hun holder eksempelvis gerne tilbage selvom der er grøn pil, for "man kan jo ikke stole på at de andre holder tilbage for rødt". Til gengæld kan du stole på, at der en dag er en, der brager op bag i dig. Det er et spørgsmål om tid.
Men hvorfor faen blev min far pludselig en elendig bilist? Er det alderen eller er det den nye bil?

Jeg tænker begge dele.
I hvert fald frygter jeg for mit liv hver anden dag, når min pendlermakker, en mand i 50'erne *han er jo også halvgammel*, skal køre os på arbejde. Han kører nemlig også helst på midterstriberne - gerne halvvejs ude i overhalingsbanen. Og så slingrer han big time. Et under han ikke er blevet stoppet af politiet endnu under mistanke om spritkørsel. Og så har jeg ikke engang nævnt de situationer, hvor han er trukket direkte ud foran overhalende, eller næsten har stillet sin bil på køleren af den bil han overhaler.
Men måske har dårlige bilister bare været dårlige altid? Man har måske bare ikke bemærket det tidligere? Og når man så opdager det, tænker man "det er også fordi han/hun er ved at blive gammel".
Jeg ved det ikke.

Min morfar har, så længe jeg kan huske, ikke været fan af glidende drejning. Når vejen drejer slår han til rattet i den ønskede retning, så bilen bevæger sig den rigtige vej lidt af gangen.