Velankommet tilbage i DK efter ferie med De Gamle og Lillebror i det tyske.
Jeg har sjældent været så begejstret for at befinde mig i dette småkølige land, hvor en hedebølge betyder 30 grader om dagen og hvor der er semivarmt om natten.
Den første dag vi var dernede, var temperaturen sidst i tyverne og det syntes vi egentlig var lidt varmt.
Men SÅ skal jeg ellers love for at vi fik kamp til stregen. Resten af ferien var der 40 grader - i skyggen. Om natten sneg den sig ned omkring de 30 grader. Fy for fanden, det var varmt.
De Gamle var ved at omkomme i dagtimerne, hvor jeg egentlig godt kunne holde det ud. Synes ikke det er så slemt når solen skinner. Tilgengæld håndterer jeg ikke den lumre hede om aftenen og natten særlig godt. Jeg svedte helt ukontollabelt om aftenen og sov pænt ringe om natten.
Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft brug for regelmæssig at tørre sveden væk fra overkroppen for ikke at dryppe på gulvet *spinningtimer undtaget, forstås*.
Som Ørkenens Sønner så udemærket udtrykker det:
"Der er varmt om natten
Der er varmt om dagen.
Og man bliver dum og slatten,
Svedende på sit lag'n."
Imponerende at man kan sætte sig ind i bilen, køre 350 km nordpå og så er temperaturen i bogstaveligste forstand halveret, når man stiger ud af bilen igen.
Hellere 40 grader end 20 i min bog.
SvarSletJeg er lidt mere tilhænger af den type temperaturer, hvor jeg kan klæde mig efter forholdene.
SvarSletOg når man ikke kan tage mere tøj af, men stadig har lyst til at fjerne mindst en skidragt, så synes jeg ikke det er morsomt længere.