Bridesilly

På Det Gode Råd i denne uge behandler de et spørgsmål fra en kvinde, der ikke kan blive enig med sin forlovede om, hvorvidt bruden må holde tale til brylluppet.
Det fine ved Rådet er, at de er så forskellige og man derfor får en ret nuanceret debat derinde. I dette tilfælde er jeg nødt til at melde mig på banen hos dem, der stemmer for at bruden godt må holde tale.

Da min søster i sin tid blev gift var det helt efter bogen. Invitationer, bordkort osv. blev lavet i hånden, kjolen blev specialsyet hos Marianne Carøe og folk blev placeret i hestesko med hovedbordet for enden. Og gommen holdt naturligvis tale.
Jeg synes, det er noget pjat med de taler. Selvfølgelig er det da ømt at høre gommen ævle op om, hvor meget han elsker sin brud og alt det der, men jeg får det lidt ligesom når jeg spiser boghvedegrød. Det vokser i munden på mig og giver mig kvalme. Og jeg ville til en hver tid foretrække at manden gemmer de sukkersøde ord og så spreder dem lidt ud over det forestående ægteskab, i stedet for at brænde det hele af på én gang. For hvis man ellers skal tro på, hvad man hører rundt omkring i de bitre periferier, så sker det aldrig igen.


Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg generelt virkelig ikke bryder mig ret meget om traditionelle bryllupper. Det er godt med traditioner, men jeg er også tilhænger af at man gør præcis, som man synes er bedst og ikke hvad andre forventer man gør. Hvis jeg en dag skal giftes, så bliver der bestemt ikke holdt stramt på den gammeldags metode.
Hovedbordet er fx. aflyst. Min mor skal ikke sidde og trone ved hovedbordet hele aftenen som hun gjorde til min søsters bryllup. Hvis ikke lige min søster også var der, var der ingen tvivl om at hun betragtede sig selv som hovedpersonen, for "jeg er jo brudens mor". I kirken insisterede hun også på at vente med at komme ind på plads til alle andre havde sat sig. Så kunne min lillebror nemlig følge hende op af kirkegulvet og hun kom glidende hen ad gulvet med næsen højt i sky. Hun skal ganske enkelt ikke have fornøjelsen af at føle sig som noget specielt.
Og så gider jeg i øvrigt ikke sidde ved siden af min far hele aftenen. Hvor kedeligt er det ikke lige?

Apropos min far. Han er ikke en people person. Derfor var han også ved at skide en kamel, da min mor gjorde han opmærksom på at brudens far jo altså skal holde tale til sådan et bryllup. Og selvom min mor udemærket vidste, at min far ikke har lyst og ikke kan fordrage den slags, plagede hun ham og skældte ham ud i et stive seks måneder op til brylluppet. For det kunne jo ikke lade sig gøre at tage hensyn til, at min far lider af sygelig lampefeber, nej for sådan er traditionerne jo! Og det er jo dybt pinligt, hvis ikke brudens far holder tale!
Så igen, det med taler er noget pjat. Mit bryllup bliver ikke en skuffelse, hvis ikke min far holder en tale. Jeg er fløjtende ligeglad, for min far er heller ikke en følelsesperson og derfor kan han næppe sige noget som helst begavet alligevel.
Det lykkedes i øvrigt ikke min mor at få ham presset til det. Men sådan en chance for opmærksomhed kunne hun jo ikke lade gå sin næse forbi, så hun holdt selvfølgelig talen selv.


Jeg kan godt overtales til at tage en hvid kjole på *helst creme eller elfenben faktisk* og det skal da også være i en kirke. Journalisten foreslog at blive gift i Rhododendronparken i Brønderslev, men jeg stoler ikke på det danske sommervejr.
Men jeg skal ikke have slør på. Min svigermor blev mundlam og lang i ansigtet sidst jeg nævnte det. Tror også nok at Journalisten engang sagde "jamen, så er det jo bare en hvid kjole du har på". Jeg er ligeglad, jeg gider det ikke. Synes det er alt for pussenusset og jeg er blevet for gammel til den slags. Ved godt det er noget vrøvl, men synes bare ikke det passer til kvinder oppe i 30'erne *og der kommer jeg hen inden jeg bliver gift*. Min frisør blev så glad da jeg sagde det til hende. "Hvor ER jeg glad for at høre, at der findes fornuftige mennesker! Jeg fatter ikke at der er nogen der gider at gå rundt en hel dag med det, der svarer til en liter mælk på hovedet."
Det er også alt for prinsesseagtigt til mig. Jeg er sådan en type, der ikke har haft en rigtig fin kjole *eller bare en kjole* på siden min søsters bryllup i 2001 og jeg får næppe en på igen før mit eget bryllup.


Jeg ville egentlig have det helt fint, hvis jeg bare kan få en fest med god mad og godt selskab. Uden alle forventningerne.