tirsdag den 29. juni 2010

7 gode grunde..

...til at det er bedst, jeg lige venter nogle år inden jeg får børn.

Alle de følgende situationer er autentiske og noget, jeg har oplevet for ganske nyligt rundt om i de små hjem. Mine reaktioner er alt det jeg har lyst til at brøle højt, men som for det meste bliver i hovedet. Der er jo ingen grund til at blive udstødt af familien og af vennekredsen lige nu og her. Det skal jeg nok nå.

Situation: De små børn myldrer ind i dobbeltsengen om natten.
Forældres reaktion: Jamen, det er så hyggeligt, det er fantastisk med den tryghed man kan give et lille barn.
Min reaktion: Der er fandme ingen, der skal invadere min seng på den måde. Lækre fyre undtaget.

Situation: Aftensmaden indtages i panik, mens børnene hyler på kryds og på tværs.
Forældres reaktion: Ingen.
Min reaktion: Fuck, jeg glæder mig til at spise min mad i ro og fred.

Situation: Børnene opfører sig som små terrorister hele dagen.
Forældres reaktion: Jamen, det plejer slet ikke at være sådan til hverdag. Det er bare fordi der sker så meget lige for tiden.
Min reaktion: Yeah, right.

Situation: Ungerne sætter kiksefingre overalt på mine nyvaskede bukser og efter få timer er det lykkedes dem at smøre mig helt ind i møg.
Forældrenes reaktion: Ingen.
Min reaktion: Rådne unger, hvor er I klamme.

Situation: Man kommer på besøg hos småbørnsfamilien og straks ser forældrene sit snit.
Forældres reaktion: "Nu kan du liiige komme over til din tante Aurelia"
Min reaktion: Gu' gider jeg da ej passe jeres unger, hver eneste gang jeg kigger på forbi! Jeg kommer for at besøge jer, ikke for at være babysitter så I lige kan nå lidt ekstra.

Situation: Alle beundrer den lille nyfødte og alle synes babyen er SÅ sød.
Min reaktion: Det er satme en grim baby. Alle babyer er grimme, er jeg den eneste, der har gennemskuet det?

Situation: Forældre stiller det ultimative latterlige og bondefangeriske spørgsmål "Er min søn/datter ikke smuk?"
Min reaktion: Undskyld, det skal du jo sige. Også selvom din datter er tudegrim. Hvilket hun er.

4 kommentarer:

  1. Ja, det er nok meget godt du venter lidt... :)

    SvarSlet
  2. Årh, jeg bliver SÅ glad, når jeg læser sådan noget der :-D [Synes godt om]

    Og jeg er så enig med, at der findes utrolig mange virkelig grimme børn - og jeg tuder lidt indeni, når folk lægger billeder ud på Facebook og venter på anerkendelse og ros for deres afkom. Kan du ikke selv se, at han/hun er mega-grim??? Jeg er forlængst holdt op med at rose de grimme børn, når de rent faktisk er så grimme, at kun deres forældre synes, de er pæne.

    Og når de grimme børn sidder der med institutions-snot og mælkeskæg, og forældrene ikke tørrer det af eller ligefrem fotograferer det - føj!

    SvarSlet
  3. babyer er grimme det har jeg ofte konstateret.

    SvarSlet
  4. @Leo: Nemlig

    @Bloggalisjus: Enig! Jeg er altid ved at kaste lidt op, når folk kører frem på facebook med skamrosninger. Skru dog lidt ned.

    @Morfar: Tak!

    SvarSlet