tirsdag den 25. maj 2010

Oprydningsdag

Så sad jeg i min sofa *Jessørs! Den er kommet* og tænkte "Det kan ikke passe at jeg ikke har haft noget at skrive på bloggen i 100 år". Så jeg var inde og kigge lidt i indlægsoversigten og minsandten om ikke der var bunker af kladder, der aldrig blev til noget. Så i dag har redaktionen bestemt, at de aldrig skal blive til noget individuelt, men i stedet blive til biksemad.

I forbindelse med Mors Dag var der, ikke overraskende, mange bloggere der var ude med en hyldest til matriarkerne. Jeg var ingen undtagelse - eller, hyldest var måske så meget sagt. Nedenstående var, hvad jeg fik griflet ned inden jeg opgav, i erkendelse af, at det er ved at blive kedeligt at surmule over min mor:

"Den opmærksomme læser ved, at jeg ikke har verdens bedste forhold til min mor. Jeg har dog altid fejret hende på mors dag, da jeg boede hjemme. Efter jeg flyttede hjemmefra og boede i Århus blev hun også fejret - når jeg huskede det.
I anledningen af mors dag vil jeg strække mig en smule.
Da Lillebror pralede med at han havde købt blomst til mors dag var jeg et sekund fra at få det lidt dårligt med mig selv. Heldigvis huskede han efterfølgende at nævne at mor har sørget for at han ikke kommer til at glemme mors dag.
Igår fik jeg lov til at låne et betydeligt beløb penge så jeg kan få mig en bil. Og hun ydede moralsk støtte da jeg himlede op over den latterlige behandling jeg fik i min bank forleden.
Desværre valgte hun så at give mig omtrent den samme behandling i forbindelse med de penge jeg ville låne af hende og min far. Men jeg tror ikke hun tænker over det længere."

Oh, the bitterness. Hvad det var for en smule jeg skulle strække mig til, har jeg ingen anelse om.

Lige efter jeg var flyttet, havde jeg lagt op til et indlæg med følgende linje:

"Nå, men i forbindelse med den forestående flytning er der mange ting, der skal fikses."
 
True that. Kan berolige alle med, at de fleste ting er blevet fikset.

I forbindelse med X-factorfinalen sad jeg også og skrev lidt:

"Det var egentlig meningen, jeg skulle genudsende et indlæg fra sidste år, hvor jeg jublede over at X-factor endelig var slut. Syntes alligevel det var fesent, så jeg gav mig til at skrible lidt notater til et indlæg - som jeg undervejs kom til at udgive ved en fejl. Doh.
Nå, men jeg vil naturligvis aldrig indrømme, at jeg så hele X-factor finalen. Men eftersom der intet var i TV her til aften bestemte jeg mig for at lave en lille anmeldelse af showet."

Der stod mere end det, men da jeg stadig ikke vil indrømme at jeg så skidtet, har jeg slettet resten af indlægget og vil under ingen omstændigheder være ved det.

Og så var der et indlæg, hvor der stod følgende tre linjer:

"Så en mand i netto omkring sidst i 20'erne med snurrbart."
 
Og det gjorde jeg altså! Kan svagt huske, at jeg syntes det var så hyggeligt, at jeg ville opfordre til at flere mænd gror sig et snurrbart.

"Indkøb af tv. Ingen kanalsortering."

Jeg var lidt småsur over, at det var umuligt at købe et fladskærmsTV til en rimelig penge, som samtidig havde kanalsorteringsfunktion. Det kunne mit gamle billedrørsTV sgu da, for fanden!
Det lykkedes nu alligevel til sidst.

Sidst men ikke mindst:

"metro petro"

Jeg var med Journalisten i Metro. Jeg havde aldrig været der før, og sad hele vejen hjem i bilen og grinede over at deres benzintank hedder Metro Petro. Fabelagtigt navn, synes jeg. Kunne ikke have fundet på noget mere indlysende selv.

Faktisk burde jeg have givet dette indlæg titlen "Inside the mind of a genious".

2 kommentarer:

  1. I al skebedenhed? Det er nu meget rart at have dig tilbage. :)

    SvarSlet
  2. Jeg er altid skebeden!
    Og tak, det er også rart at være tilbage.

    SvarSlet