søndag den 25. april 2010

Tilværelsens ulidelige lethe... nåh nej

For ikke så længe siden argumenterede jeg for manglende kvantitet af indlæg med, at der ikke skete en skid i mit liv. Hvilket i øvrigt var en stor sandhed.
Men nu kan jeg så gøre det modsatte. Nu sker der nemlig alt for meget, og desværre ikke ubetinget fede ting. Derfor bliver det ikke til så meget skriveri. Synes ikke jeg har kapacitet til det.

På lørdag skal jeg flytte. Alene.
Vi er brugt op, slidt ned. Småting blev til vaner, der blev til dårlige vaner, der blev til store problemer.
Nederlag og frustrationer, kombineret med stor succes og uhindret fremgang, gav nedsmeltninger.

Måske er det bedst sådan, måske er det en fejl. Det ved fremtiden. Vi ser hvad der sker.
Måske et job på et tidligere tidspunkt havde ændret tingene. Det vides ikke. Nu er det for sent.

Vi vil ikke. Men vi skal.

6 kommentarer:

  1. Det er jeg ked af at høre/læse. Håber det er den rigtige beslutning, til trods for at den på ingen måde er sjov.
    Sender lige lidt gode vibes i din retning - eller hvad man nu siger... :-)

    SvarSlet
  2. Så bliver man glad for det der "stinker dit liv" gadget du har kørende i toppen.

    Held og lykke med det hele.

    SvarSlet
  3. Kondolerer, eller hvad man siger. Håber som andre det er for det bedste - men det er det da sandsynligvis, selvom det er hårdt nu.

    Men det giver dig vel også på sigt flere muligheder, også jobmæssigt? Der vil jo være bedre mulighed for at flytte til et sted med mere interessant jobsituation, for eksempel(?).

    Best wishes

    SvarSlet
  4. @CG: Tak for vibes!
    Det er en gammel beslutning, men nu, hvor det er lige om lidt, så er det møgsvært og virker helt forkert. Men vi håber at det er det rigtige. Og ellers må vi jo trække et lod af fortrydelsesrullen.

    @Morfar: Takker!

    @Leo:
    Takker. Fremtiden vil vise om det er en god idé.
    Og jo, man er jo altid væsentlig mere fleksibel, når man kun har sig selv at tage stilling til. Da jeg skulle finde en lejlighed skulle det være en jeg kunne betale på dagpenge og så forventede jeg egentlig at skulle flytte fra den på et tidspunkt, når en jobmulighed bød sig et sted i landet.
    To dage efter jeg havde sagt ja tak til lejligheden, blev jeg tilbudt job 7 km oppe ad vejen.

    SvarSlet
  5. Hej Aurelia

    Så er det nu at du kal til at høre hvormange fisk der er i havet, noget med et land fuld, snarere end en spand fuld... Hmm.. Det må så være dyndspringere, ellers har jeg vist byttet om på noget...

    Anyways velkommen til singlelivet, hvordan er det man siger... Mere end 1 million lykkelige danskere kan ikke tage fejl - også selvom de fleste af dem desperat søger en partner via nettet, eller på den nærmeste café i selskab med den obligatoriske latte og overskudsattitude.

    Men mon ikke at du hurtigt bliver taget, og så ender journalisten med røde ører - bare ærgeligt Sonnyboy, som man siger;-)

    Held og lykke;-)

    Cosmo

    SvarSlet