Hårrejsende problematikker

Nu hvor vi har konstateret at det egentlig går ganske godt, er det på tide at komme videre i teksten.
Så mens jeg fordriver tiden til jeg skal på sygehuset med min arm *endelig. Hurra!*, kan vi tage hul på nogle, i forhold til tidligere her på bloggen, knap så eksistentielle problemer.

Først i rækken er shampoo.
Jeg har altid tænkt at frisørshampoos er spild af penge osv osv. Indtil en dag for en fem års tid siden, hvor jeg spurgte min frisør i Århus, om ikke man kunne gøre noget ved mit evigt statisk elektriske hår.
Jo jo, siger hun og prakker mig en af de der shampooer på. Og tænk sig, mit hår holdt straks op med at være statisk og så blev det mega tykt. *jeg har sådan noget tyndt, sørgeligt hår*. Jeg var jo nærmest blevet til en skide Fabio. Og jeg var lykkelig i årevis. Så var det så, at de holdt op med at producere den for et par måneder siden. Tog jeg stille og roligt. Ringede til førnævnte frisør og fik besked på at jeg skulle gå over til Paul Mitchells Ekstra Body. Gjorde jeg så. Der gik et par dage og så var mit hår blevet til tørt hø, og det føltes som om nogen havde revet mig i hovedbunden med en rive.
I al hast op til frisøren her i byen, som mente at jeg skulle bruge en ny schwarzkopf volumeshampoo. Og nu står mit hår så ud til alle sider pga. elektricitet. Har endda prøvet at gå tilbage til supermarkedshampoo, uden held.

Jeg har bemærket, at min læserskare er tabt lidt på gulvet inden for det sidste stykke tid. Ikke så sært når man kun laver et blogindlæg om måneden. Men er der nogen, NOGEN siger jeg, der kan give mig et godt råd, så tager jeg imod med kyshånd.

Jeg er milimeter fra at klippe lortet af, selvom jeg ser så betonagtig ud med kort hår.