Reklame

Der er en ny blogger på banen, som har gjort sig selv bemærket ved at kommentere på et af mine indlæg. Jeg har læst lidt med på de få indlæg, hun har skrevet hos sig selv og jeg vil godt lige reklamere lidt for hende her. Synes nemlig hun godt kunne gå hen og blive en blogger, jeg kunne læse fast.
På trods af at der ikke er tikket så mange indlæg ind endnu, fornemmer jeg en person der bare skriver løst og fast om, hvad der sker omkring hende. Og den slags kan jeg godt lide.
Der var tidligere en runde på blog'sne, hvor det var in at fortælle, hvad man betragter som en god blog. Og man skulle da være et skarn, hvis man ikke selv kan deltage lidt i det, omend lidt sent.

Hos andre bloggere var kriterier som daglig opdatering, velskrevenhed, en skarp pen osv.osv. i høj kurs. Og jeg synes da også, det er vigtige ting, bevares. Det med den daglige opdatering interesserer mig dog ikke så meget. Jeg læser så mange blogs, at det nogengange kan være svært at følge ordentlig med. "Heldigvis" findes der bloggere, der heller ikke mener at man kun kan blogge, hvis man opdaterer hver dag, og de opvejes så af dem der kommer med mindst et indlæg om dagen.
Pr. udgangspunkt orker jeg ikke at læse politiske indlæg, da den slags naturligvis, for det meste, udelukkende viser skribentens holdninger og sjældent er særlig objektive. Når en sag kun belyses fra en side, og når der kun hidses op over personer og partier fra den modsatte fløj, trods alle fløje/partier opfører sig sindsygt, så gider jeg ikke. Men det er jo det fabelagtige ved internettet. Så kan man bare springe over. Og det gør jeg. Og så læser jeg kun de indlæg der har noget med bloggerens hverdag og liv at gøre. For det er den slags jeg har lyst til at læse om. Og bare fordi nogle bloggere kan finde på at skrive noget jeg synes er himmelråbende latterligt, betyder det ikke at jeg aldrig vil læse dem igen.

Nå, men bloggeren in question erkender tidligt at hendes blog ikke er til for at underholde. Og der synes jeg faktisk nogle af de blogs jeg læser *og min liste ude til højre er bestemt ikke fyldestgørende* går lidt over gevind i forsøget på at kaste metaforer og sproglige finurligheder ud over skærmen. Nogle gange så meget at jeg kan sidde og blive lidt kvalm af det, fordi forfatteren ofte er et skriblerisk talent i sig selv og faktisk ikke behøver den slags. *Føler et deja vu.. tænker jeg nok har harceleret over det her før*.
Men i runde penge er det jo frygteligt individuelt. Der findes blogs, der har uendeligt mange læsere, hvor jeg får lidt hovedpine fx. fordi sproget er holdt i en hæsblæsende facon. Eller hvor det netop drukner i metaforer, eller hvor læserne falder i svime hver eneste gang bloggeren skriver et ord, uanset om det giver mening eller ej.

"Jamen du har da ikke så mange læsere selv" eller "Så god er din egen blog altså heller ikke".
Nej, det ved jeg godt og det har jeg heller aldrig påstået. Nogle går måske op i at have mange læsere, og man ser også ofte, hvordan bloggere kommenterer andre bloggeres indlæg og samtidig gør grundigt opmærksomme på dem selv ved at smide lidt links til egen blog på. Med tydeligt formål at skrabe læsere til sig. Jeg gør ikke så stort et nummer ud af det. Jeg er glad for de læsere jeg har og sætter pris på alle kommentarer jeg får.

Men ligesom alle de andre har jeg også en mening om, hvad en god blog er.
Eller rettere, hvad en god blog for mig er. Uanset hvordan min egen blog er.
Og det er det væsentlige, synes jeg.